Det med børn i svømmehallernes omklædningsrum

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6. maj 2011

Niatza-vb

Charlotte d. 17. skrev:
Jeg kan faktisk ikke forstå, at det er værre, når en dreng på 8 år kigger, end når en jævnaldrende pige gør det. De er børn - de er nysgerrige - og jeg har det fint med, at de også ser 'den naturlige vare' i diverse varianter, i stedet for kun at blive bombarderet med fotos af plastic- og pornokvinder. Jeg synes, det må være umådeligt svært at sætte en fast aldersgrænse - der kan være drenge på 9, der føler sig utrygge ved at gå alene i mændenes omklædningsrum, og der kan være handicappede på 12, der har brug for mors hjælp for at klare ærterne. I øvrigt synes jeg, det er værre at få elevatorblikket af en selvfed, 18-årig pige eller høre dem hviske om 'ældre', kvindelige badegæsters hængepatter og kønsbehåring, end at se en dreng på 8, som lige skal studere, hvor forskellige, bryster kan tage sig ud. Ærligt talt - da jeg var barn, og vi badede på en lille naturiststrand, var jeg da også ret nysgerrig omkring at se på mændenes tissemænd - jeg synes reelt, det er vigtigt at afdramatisere nøgenhed og undgå at seksualisere alt, der har med bare mennesker at gøre, uanset køn.
Mit problem er ikke at en 8-9 årig dreng kigger på mig, det er der intet sexuelt i det ved jeg godt. Men for en 7-8-9 årig pige kan det let være grænseoverskridende. Det er bare en af de ting der har ændret sig siden vi var børn. De har heller ikke gymnastik sammen længere og slet ikke i samme omklædningsrum.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. maj 2011

kongster-vb

I min søns klasse har de gymnastik og omklædning sammen. Han går i 0. Og jeg har altså set 10-11 årige drenge i damernes omklædningsrum der i DEN grad gloede på alle de nøgne damer og det synes jeg faktisk ikke er ret rart (selvom jeg normalt ikke er særlig blufærdig). Fint, at de skal se alle typer kvinder etc men det kan de da gøre inde i selv svømmehallen eller på stranden. Det er jo ikke fordi en bikini skjuler ret meget. Jeg synes ikke det er min opgave at oplyse dem om hvordan en nøgen kvinde ser ud, når jeg klæder om til svømning.

Anmeld

6. maj 2011

Det er stadig mig-vb

Børn glor, og sådan er det! Når jeg er i svømmehallen med Dina på 5 år, så glor hun også, og jeg kan ligefrem SE hvordan hun undre sig og håber hver eneste gang hun ikke begynder at uddybe spørgsmålene højlydt... Og drengene var værre, og de begyndte RET hurtigt med at glo, og når jeg skriver glo, så er det fordi de de altså ikke kun kiggede diskret. De måbede og glemte hver en aktivitet, fordi de skulle følge med i hvad alle disse kvinder NU lavede. Og nej, det kan umuligt være rart at stå og vaske sig med ungernes undrende øjne klistret på sig - synes de var pinlige at have med! De fik ved flere lejligheder også gigantiske grineflip selv om de altså ikke var meget mere end de der 5 år :blush: Så de røg meget meget hurtigt ind hos herrerne, og det var meget nemt, for så fik jeg deres Far på banen, som 'bare' kunne gå med dem op og skifte uden selv at blive våd. - husker også tiden som en med lange forklaringer inden vi skulle i svømmehallen, om at det IKKE er okay at stirre, ikke er okay at grine, og ikke er okay at stille spørgsmål om andre i andres påhør osv. Her for et par måneder siden var mændenes omklædningsrum under renovering, og det letteste var derfor, at drengene klædte om med mig hos damerne da der var for mange forholdsregler oppe hos mændene. - og der klarede de det til gengæld til UG, ingen grineflip, ingen stirren på hverken piger eller damer - de kiggede høfligt ned og gjorde sig hurtigt færdige. I en alder af 7 og 8, tror jeg faktisk de følte sig mere pinlige at stå der mellem tøser, Mødre og andre kvinder, og ville bare UD i en fart. Hvilket på én eller anden måde også virker mere naturligt for så store børn, end åbenlys 'nydelse' som her er beskrevet.

Anmeld

7. maj 2011

Caidas-vb

Jeg er glad for at jeg har piger i dette tilfælde. Jeg kommer til at tænke på, at der for nylig var en regel i en kbhs svømmehaller, hvor børn under 15 ikke måtte gå alene. Gjaldt det også i omklædningen. For så var man jo tvunget til at have barnet, uanset alder og køn, med ind - eller bare blive væk. Det må straks være værre, hvis det var en enlig far. Og pigen skulle slæbes med ind og se tissemænd i alle afskygninger. Men den sag har vist ikke været oppe endnu.

Anmeld

7. maj 2011

fif-vb

Jeg synes altså, at et er lidt mærkeligt, at dette emne pludselig er kommet op. Flere steder gøres det hele til et spørgsmål om, om drengene virkelig ikke KAN klæde om selv. De kan sikkert godt tage tøjet af og på, men kan de også låse det inde? Og huske det hele? Og kommer de virkelig under bruseren, hvis den er for kold eller varm? Min søns lærer (0.klasse) har grinende fortalt om dengang, hun kunne hente 3 par underbukser inde fra drengeomklædningen - og hvis det er mig der er afsted i svømmehallen, kan jeg jo ikke lige hente dem. Jeg kan altså ikke helt lade være med at tænke på følgende: For det første - glor piger på 7 -8 år ikke på damer? For det andet: Mon mændene bliver vildt begejstrede over alle de 7 -8 årige drenge, som skal klæde om alene, og altså kan kommentere og glo helt uden forældrenes indblanding? Tjah.. ? Familieomklædning er nok vejen frem.

Anmeld

7. maj 2011

Spunk-vb

fif skrev:
Jeg synes altså, at et er lidt mærkeligt, at dette emne pludselig er kommet op. Flere steder gøres det hele til et spørgsmål om, om drengene virkelig ikke KAN klæde om selv. De kan sikkert godt tage tøjet af og på, men kan de også låse det inde? Og huske det hele? Og kommer de virkelig under bruseren, hvis den er for kold eller varm?
Det er da en udmærket pointe du har ang. at komme under bruseren, men jeg ser masser af børn som får badetøjet på allerede i garderoben og som blot overhældes med en smule vand så de ser våde ud, så det kan dårligt blive værre.

Anmeld

7. maj 2011

Charlotte d. 17.-vb

Caidas skrev:
Det må straks være værre, hvis det var en enlig far. Og pigen skulle slæbes med ind og se tissemænd i alle afskygninger. Men den sag har vist ikke været oppe endnu.
Og det er bare en af de ting, jeg undrer mig over i dette - hvorfor er det værre, at piger ser tissemænd, end at drenge ser bryster og tissekoner? Måske ser jeg helt forkert, men jeg fornemmer lidt, at der er en kolossal forskel på synet på piger og drenge og kvinder og mænd i dette debatemne - også debatten i aviserne. Når DRENGE er i KVINDERS omklædningsrum, er det KVINDERNE, der er potentielle 'ofre'. Når PIGER er i MÆNDS omklædningsrum, er det PIGERNE, der er potentielle 'ofre'. Det handler altså ikke om børn vs. voksne, men om hanner vs. hunner - og det er pr. definition hannerne, der er potentielt 'slemme'. Jeg er generelt rigtigt glad for at være kvinde - nogle gange er jeg også bare rigtigt glad for ikke at være mand.

Anmeld

7. maj 2011

kongster-vb

Jeg synes altså ikke det er så kompliceret. Der er ingen ofre eller børn der tager skade af at se nøgne mennesker, men når børn har nået skolealderen må de formodes at være i stand til at klæde om alene (det gør de jo også til gymnastik) og så er det på tide at holde sig til 'eget' omklædningsrum. Så er den sådan set ikke længere. Og nej - det generer mig ikke voldsomt at 7 årige drenge er med hos kvinderne, men det er jo netop også ved 7 år at de fleste svømmehaller sætter grænsen. Og fx 9-10 årige drenge mener jeg altså er alt for store til ikke at kunne klæde om selv, så grænsen ved 7 er sikkert fin nok. Og igen - i de fleste svømmehaller er personalet søde til at hjælpe hvis man lige spørger dem. Så jeg kan ikke se det store problem. Det er i øvrigt vores lokale svømmehal hvor børn ikke må komme alene når de er under 15. Det er fordi der er nogle rødder der har terroriseret personalet så meget, at de har måttet lave en regel om at ingen under 15 kommer alene ind. Men børn må altså godt klæde om alene alligevel.

Anmeld

7. maj 2011

Charlotte d. 17.-vb

kongster skrev:
Jeg synes altså ikke det er så kompliceret. Der er ingen ofre eller børn der tager skade af at se nøgne mennesker, men når børn har nået skolealderen må de formodes at være i stand til at klæde om alene (det gør de jo også til gymnastik) og så er det på tide at holde sig til 'eget' omklædningsrum. Så er den sådan set ikke længere.
Men hele den igangværende debat bunder jo i, at svømmehalspersonale over hele landet oplever, at unge kvinder klager over drenge i damernes omklædningsrum - og 'unge kvinder' defineres her som kvinder under 30. Disse kvinder må vel opleve sig selv som en slags ofre - eller i hvert fald, som om de udsættes for noget ubehageligt. Og det undrer mig altså, at det kan være så slemt, at der er 7-8-årige drenge, der ser dem uden tøj på. I den videre debat om emnet - jeg har primært fulgt den på netaviserne - forklarer/forsvarer mødre sig med, at de da på ingen måde kan føle sig trygge ved at sende deres drenge alene ind til en flok nøgne, fremmede mænd - eller hævder, at deres drenge er utrygge ved det. Og så synes jeg, hanner i alle aldre er gjort til potentielt farlige eller kronisk sex-tænkende væsener - og det bekymrer mig mere, end om der står en knægt på 10 og ser mig uden tøj på, når jeg går i svømmehallen. Selve afsættet for den aktuelle debat er måske gjort langt mere kompliceret end nødvendigt, men de formodninger og fordomme, der er fulgt i kølvandet på den, har for mig været overraskende og ubehagelige, og de afslører en tankegang, jeg ikke bryder mig om.

Anmeld

8. maj 2011

kongster-vb

Okay, de indlæg har jeg ikke læst. Det lyder jo helt ude i skoven. Dybest set handler det vel bare om, at folk ikke selv kan finde ud af at sende deres poder ind i korrekt omklædningsrum når tid er og der derfor kommer alt for store unger med i det forkerte omklædningsrum (og dem har jeg altså set - de der 10-11 årige som ER for store). Så bliver svømmehallerne nødt til at sætte nogle regler og der synes jeg skolealder virker som et fornuftigt valg. Mht at det skulle være utrygt at sende sønnike ind blandt fremmede nøgne mænd eller at piger tager skade af at se en tissemand, så er det da helt skævt. Nogle gange overtænkes tingene altså lidt for meget!! Især af mødre!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.