Knas i forholdet

Hvornår ved man at ens ægteskab ikke funger? Har en mand der vil gøre næsten alt for mig, dejlige børn og drømme jobbet. Men jeg er ikke lykkelig, vi dyrker ikke sex har ikke lyst til min mand. har været i parterapi, vi har det hyggelig sammen, en dejlig og hyglig hverdag. Skændes ikke, kysser, men jeg har svært ved at han vil kramme og nusse. håber der er nogen der kan fortælle mig hvordan jeg kommer ind i kampen igen.

...måske er kampen bare slut? Er han måske FOR kedelig og tryg? Hvornår gjorde I noget for jer selv helt uden børn/barn? (altså bortset fra parterapien) Vil I det samme rent seksuelt?

Der har jeg også været. Altså der hvor manden var sød og dejlig og en god far og en god ven og livsledsager, men ikke nogen hot elsker. Det er bare ikke godt nok. Det er squ vigtigt at få den del til at køre også. Vi begyndte at eksperimentere en del med sex og i dag har vi et bedre sexliv end vi nogensinde har haft før (måske med undtagelse af de første 3-4 måneder ;-) ) Har du nogle fantasier du kunne tænke dig at indvie ham i og afprøve? Nogle grænser der skal brydes eller afprøves? Noget nyt du tænker kunne være spændende? Netop når man kender hinanden så godt og er så trygge ved hinanden, er det oplagt at prøve ting af, som man ellers ikke ville turde. Prøv i det små at spice det lidt op

Tja, jeg ved ikke, hvad du skal gøre, men jeg tror, at du skal sige til dig selv, at I SKAL have det til at fungere. I har børn sammen - og så skylder I dem simpelthen den trygge base, som en familie er. Når ikke I har alvorlige problemer, så må der være en måde, I kan finde ind til hinanden igen. Du skriver ikke meget om, hvorfor det er gået, som det er; hvordan det ser ud i din familie, i dit job, i dit hjem, i din hverdag. Men mon ikke en del af forklaringen ligger i, at vi vil så meget, at der simpelthen ikke er overskud til at få det hele til at fungere samtidigt? Livet er ikke et glansbillede fra damebladene! Er der et sted, du kan skrue ned for ambitionerne, så der er mere energi til at være kæreste igen? Er der et sted, hvor din mand kan tage over, så du får mere energi? Kan ungerne holde ferie hos mormor en uge, mens I tager væk og bare er jer - og måske finder hinanden igen? Kan I fælles gøre en indsats for at få ungerne til at sove bedre, så du også kan sove bedre og få mere overskud? Hvad tror du selv, der skal til? Hvad fik du/I ud af parterapien? Jeg ved ikke, om du tror, at der venter et bedre liv forude med en evt. ny kæreste. Men jeg kender nok skilsmissefamilier til at vide, at det kun sjldent er tilfældet. For det første er der alle udfordringer med at dele børnene, lære dem at have to gode liv, og selv få et godt forhold til den, man har valgt IKKE at dele sit liv med. For det andet så flytter aben rigtig tit med: Du risikerer de samme problemer i dit næste forhold, især hvis du ikke ved hvor problemerne ligger og arbejder med dem. Når I åbenbart ikke er der, hvor problemerne umuliggør nærhed mellem jer, så synes jeg bestemt, at du skal arbejde med de problemer I forholdet, i stedet for at arbejde med dem EFTER forholdet. Held og lykke!