Hendes boligsikring røg næsten da hun arbejdede (fair nok), og da hun kom på sygedagpenge og ungerne begyndte at arbejde, så røg resten, hun er vist ikke berettiget til boligsikring, eller det hun kan få er i hvert fald så lavt at hun ikke engang gider søge. Men det har også noget at gøre med, at det er for bøvlet at lave det om hele tiden, når en af ungerne pludselig skifter arbejde/tider mm....istedet bidrager ungerne så med det de kan.
Åh ja, man har hørt så meget om de der 'hovsa-kurser' kommunerne tilbyder hos privat aktører, hvor voksne mennesker skal møde op og sidde som idioter og skrive uopfordrede jobansøgninger (til ingen verdens nytte!) og hver kursist koster 30.000 - 40.000 kr, og seneste undersøgelser fortæller enslydende, at det overhoved ikke hjælper folk i arbejde, nærmest tværtimod.
Så i går i nyhederne at der er 45.000 unge (under 30 år) på kontanthjælp. Så man kan da roligt sige at regeringens headhunting ikke hjælper en meter!
Og så er der hele møllen omkring den ulovlige 'for rask til pension og for syg til fleks' problematik, der bevidst planter folk mellem to stole, ofte uden forsørgelsesgrundlag. :huh:
Nå, men nu har jeg brugt natten på at skrive hendes ressourceprofil, eller rettere har skrevet kommentarer til det sagsbehandleren har skrevet, og det er blevet rigtig godt.
Nu mangler hun bare en statusprofil fra hendes egen læge, og en speciallægeerklæring fra hendes psykiater, så skulle vi kunne køre nogenlunde på lige bane. Hun skal bare have psykiateren til at skrive at en aktivering og/eller anden form for revalideringsmæssigt tiltag vil være kontraindiceret, for så sætter det kommunen i skak. Så kan de nemlig ikke sende hende ud i noget som helst.
Og uanset hvad, så kan kommunen jo ikke plukke håret af en skaldet, for hun kan IKKE sendes ud i noget da hendes angst er invaliderende, og de har da også så godt som fredet hende. I afslaget på pension skrev de også, at de ikke mente alle behandlingsmulighederne var udtømte. Så det er den vej sagen ska drejes.
Så må de jo sætte hende i behandling, hvilket bliver svært for kommunen fordi hun er 39 år, og de ikke får tilskud til psykologer når klienten er fyldt 37.
Så hvis de synes det er behageligt at skyde sig selv i foden, jamen så skal de da endelig bare blive ved med det. :)
Anmeld