Vil ikke om på maven

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.090 visninger
7 svar
0 synes godt om
14. marts 2011

MKU-vb

Min dreng er nu 10 mdr og han er panisk angst for at komme om på maven. Både når vi skifter ham og prøver at rulle lidt rundt, men især når vi sidder på gulvet og leger og vi vil ligge ham på maven, han spænder fuldstændig vildt i sin krop og det er nærmest umuligt at ligge ham ned. Ergo...kravler han heller ikke endnu. Han sidder på sin numse og der bliver han sidddende. Er der andre der har erfaring på det område, som måske kan give et par fif til hvordan vi kan nare ham derned?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. marts 2011

delfin-vb

hej. du kunne prøve at lægge ham på din mave - mens du ligger nede på gulvet. det er også en mulighed at prøve babysvømning, hvor de har deres frihed mens de ligger på maven og god øjenkontakt med dig. Lamaze har lavet en mavekarrusel, med et skægt legetæppe, det kunne måske også være en god ide. babyyoga kunne måske også hjælpe, eller at gå til motorik.. evt. et besøg hos en fys kunne måske også, for det kunne jo være der var en fysisk grund til at han ikke var meget for at ligge på maven. kender du bogen 'leg med din baby'? (Politikens forlag) den er også fyldt med gode råd til maveleg og fysiske aktiviteter. endelig kunne en sansegynge måske også hjælpe. vi bruger puslepladsen til at øve kravleteknik (højre arm til venstre fod osv.) det kan gøres uden at de kommer på maven og på den måde ved min søn,at han ikke pludselig bliver vendt på maven på puslebordet (det er hans helle) og så tag en dyb vejrtrækning og find tålmodigheden frem - det skal nok komme :laugh: de vil jo gerne - de små kærlig hilsen Kamilla - mor til Leander på 10 måneder og 28 dage...

Anmeld

14. marts 2011

Happymummy-vb

Hopper han fremad på numsen istedet? Min søn kravlede ikke før han var et år, men da havde han nu bevæget sig fremad i raskt tempo siden han var 8 mdr, ved en form for 'yogisk flyvning', hvor han brugte ben, numse og en hel masse mavemuskler til at skyde sig frem. Han havde heller aldrig brudt sig om at ligge på maven og ormede eller rullede ikke, før han var 7½ måned, som så blev afløst af numse-hop få uger efter. Det kan godt være, at han ikke bliver præcisions-trommeslager, fordi kryds-koordineringen ikke blev trænet allerede fra før 1 år, men da han ikke på nogen måde har vist tegn på at have problemer med den fysiske koordinering senere hen (og jo også kravlede fra 1 år), så er jeg ærligt talt ganske ubekymret :) Med sin yogiske flyvning kom han mindst lige så hurtigt omkring, som de jævnaldrende babyer - han kunne bare have noget i hver hånd samtidig uden problemer. Men det, der fik ham til at kravle første gang, var mine forældres kokostæppe - det kunne man nemlig ikke så let 'flyve' på - så da han var faldet lidt forover et par gange, begyndte han langsomt at kravle. Hvis ikke jeres søns mavemuskler er trænede, kan det være meget ubehageligt for ham at ligge på maven på det hårde gulv. Prøv evt. kun at træne i sengen eller sofaen et stykke tid. Oldest trick in the book (som I nok også kender, men hvis nu ikke :) ): Læg noget spændende foran ham i en afstand, hvor han er nødt til at flytte sig, for at komme hen til det. Endelig ikke servere legesagerne for ham på et sølvfad, lad ham finde ud af, at man må arbejde for sagen ind imellem. :)

Anmeld

15. marts 2011

Pia S-vb

Sønnens børnefys har stor erfaring med den slags. Tjek evt hendes hjemmeside boernogmotorik.dk

Anmeld

17. marts 2011

Nanna A-vb

Vi havde en fys på vores søn da han heller ikke ville ligge på maven... Hun sagde at der ikke var nogen vej udenom, om på maven med ham og hvis han bliver gal, så er det iorden. Børn må godt blive sure, hvis de ikke er helt tilfreds. Ved os tog det ikke lang tid før knægten fandt ud af at 'hov de mener det sørme'. Men du skal ikke regne med at du inden for de første par uger kan ligge ham og så lave noget andet imens. der går noget tid før at de gider at ligge der selv. Nanna

Anmeld

24. marts 2011

Muzzling-vb

Hejsa min dreng er heller ikke vild med det men han er så småt selv begyndt at finde ud af det. Han hverken kravler eller noget endnu og han er over 10måneder nu. men jeg tror bare du skal tage det helt roligt og så lade ham sidde og lege hvis det er det han vil så skal det andet nok komme af sig selv. Jeg har talt med flere der fortæller om noget ligende og deres børn har gået før de kravlede fordi helelr ikke kunne lide at ligge på maven. ;) tag det med ro som jeg hvis din lille pode har det godt så er alt fint fint :D :P :P :P :P

Anmeld

24. marts 2011

MKU-vb

Tak for alle svar. Og sørme så om han ikke er begyndt at finde sig i at blive lagt på maven. Men så er det også det. Han prøver ikke på at flytte sig overhovedet, og heller ikke når han sidder. Men det skal nok komme det hele, vi træner så ofte vi kan ;-)

Anmeld

17. juni 2011

MKU-vb

Hej. Jeg er ny her i forum og tænkte sådan på min egen datter, da jeg læste at din søn ikke ville ligge på maven. Kan så forstå, at han så småt er kommet igang. Har du tænkt på, at han ikke vil ligge på maven, pga. spændinger i nakke og ryg. Min egen datter var ikke glad for, at ligge på maven til hun var 4 mdr og vi startede intensiv kiropraktik på hende. Hun var låst i sin krop. Lå som en banan og havde bl.a. en favorit-side hun lå med hovedet til. Nogle børn beklager sig bare ikke over nakke/ryg-smerter, som min datter gjorde siden fødslen. Det tog bare lang tid at finde ud af hva hendes smerter skyldes. At din søn spændte helt op, når han blev lagt på maven, synes jeg lyder, som smerter, som stammer fra nakke/ryg. Hva siger sundhedsplejersken til det?? Pøj pøj. Maria

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.