Uhøflige børn eller bare børn?

'Godmorgen', 'Farvel' og 'Tak for i dag' - lærer I jeres børn at sige disse simple fraser, når de omgås andre? Jeg forventer en vis høflighed fra mine børn, så når der i skolegården bliver sagt 'Godmorgen' forventer jeg, at de svarer. Når dagen slutter forventer jeg også, at de siger 'Farvel' eller 'Tak for i dag' til dem, de sidder og leger med. Ofte oplever vi så, at der ikke svares retur, så det kan man åbenbart ikke forvente af børn på 7 år eller...? Lærer I jeres børn 'høflighedsfraser', eller er det noget de selv styrer?

Herhjemme er det en regle at man siger Farvel og tak for i dag når man tager hjem fra BH eksempel vis, eller at man bare siger farvel og tak. at man siger tak når man får noget at man siger tak for mad at man siger må jeg bede om, eller vil du være sød at hjælpe mig og ikke bare JEG VIL HA. ligesom man skal sige nejtak og ikke bare mrrr eller en anden underlig lyd. der bliver også sagt goddag eller hej når vi mødes. Jeg syntes også tit jeg ikke bliver gengældt i min 'høflighed' men det er nu ikke kun af børn men også af voksne, vi snakker sommetider om herhjemme om vi er ved at blive et egoist samfund hvor det bedst kan betale sig at tænke mest på dig selv, og være kold og kynsik. JEg håber det ikke for det er bestemt ikke sådan en verden jeg vil ønske fremtidens børn skal vokse op i

syvsover skrev:

Jeg syntes også tit jeg ikke bliver gengældt i min 'høflighed' men det er nu ikke kun af børn men også af voksne, vi snakker sommetider om herhjemme om vi er ved at blive et egoist samfund hvor det bedst kan betale sig at tænke mest på dig selv, og være kold og kynsik. JEg håber det ikke for det er bestemt ikke sådan en verden jeg vil ønske fremtidens børn skal vokse op i

Præcis det samme oplever jeg ofte, og især når vi kommer hjem efter ferie i USA er det helt tydeligt, hvor 'uhøflige' mange danskere er... måske er det et storby-fænomen, men hvor der i USA bliver sagt 'Oh, sorry', hvis man går ind i nogle, så kan man på Strøget risikere at få onde blikke, selv om det faktisk er den anden, der støder ind i en :woohoo: Nå, men i skolegården bliver jeg vildt provokeret, hvis folk ikke har overskud til at sige 'Godmorgen' - og det gælder både børn og voksne... :S

Syntes generelt der er mange uopdragne unger, jeg har lært mine unger at sige tak, goddag også med hånd , når de rækker hånden til godag glor mange bare på dem som om de kommer fra månen. Men det er almindelig høflighed i min verden :)

Min på 8 er SÅ irriterende mht til det at hilse godmorgen, han hilser nemlig sjældent igen, hvilket gør mig fuldstændig rasende - synes det er noget så flabet!! Og HVER eneste morgen må jeg sige HØJT godmorgen til børn og voksne der hilser på hos, for ligesom at fjerne fokus fra min irriterende søn der bare ikke gider hilse. Ham på 6 nærmest råber GODMORGEN til alle på sin vej....også dem der går over på den helt anden side med flere hundrede meter mellem os :laugh: Jeg har jo forklaret min søn 600 gange at man SKAL sige godmorgen, at det er almen høflighed og at det kan virke stødende ikke at få et 'godmorgen' retur.... Nå dét så er sagt, så er voksne altså også underlige! Kan ikke tælle hvor mange gange jeg har hilst godmorgen, uden at få et godmorgen retur - og så hilser jeg så ikke på DEM mere :laugh: Heldigvis hilser flertallet med et smil, men der ER altså også nogle få der bare glor åndssavagt. Og så synes jeg generelt af folk har fået en UTROLIG kort lunte. Man skal ikke stå meget i vejen, så bliver der sendt onde øjne eller udbrudt høje klagende suk.. Og enig web, der er mega forskel på DK og USA hvad angår høflighed. Her kan man næsten bo anonymt i en opgang gennem 20 år :laugh: Jeg er vant til, at når man flytter ind et nyt sted, så går man enten rundt til sine naboer og hilser og præsenterer sig selv. Og når man det ikke lige de første dage, jamen så kommer naboerne selv og byder velkommen og præsenterer sig selv, ofte med en buket, noget hjemmebag eller andet hyggeligt. Det har jeg ALDRIG oplevet her. Kun at jeg selv har været rundt for at fortælle at jeg er flyttet ind. Og det sjove er, at når jeg har gjort det, så bliver folk rigtig glade og knævre derud af og er i virkeligheden glade for præsentationen. De kunne bare ikke selv drømme om at gøre det :laugh: - jeg byder også folk velkommen hvis de flytter ind. Så lidt amerikansk er jeg da endnu :)

Iiihhhhh det irriterer også mig når folk ikke kan svare på en hilsen. Jeg oplever det sjældent med voksne men ofte med børn. Ligesådan med børn som kommer på besøg. Er det ikke normal høflighed at sige 'Hej' når de kommer ind (sammen med mine børn, som siger 'Hej mor') og jeg sidder i køkkenet? Altså ikke 20 gange på en dag, men når de lige er kommet. Jeg er ikke helt sikker på om mine børn hilser igen eller siger goddag til forældre når de er på besøg et sted, men jeg forsøger at lære dem det. Fx når de har været til fødselsdag og jeg henter dem, så beder jeg dem lige finde fødselsdagsbarnet og forældrene og sige farvel og tak for idag.

Her er det meget sjældent ungernes venner hilser, når de kommer, ligesom de også meget sjældent siger farvel når de går....det KAN også godt være det er fordi jeg vimser rundt og ikke altid er til at se ;) De udenlandske børn husker det heller ikke, men de smider til gengæld skoene inden de træder over dørkarmen med største naturlighed. Hvilket de danske børn heller aldrig gør....de vader bare ind, og hvis ikke jeg siger noget, så tager de slet ikke skoene af. Selvfølgelig skal børn være børn, men jeg forventer en hvis høflighed når de når skolealderen. Her forleden havde ham på 8 sin veninde Vivian på besøg (ok hun er her næsten hver dag), men lige den dag smadrede hun en tallerken inde på værelset. Fint nok. Men jeg blev faktisk pisse sur over at finde tallerkenen inde på gulvet da hun var smuttet, OG at hun ikke lige sagde 'undskyld' eller 'det er jeg ked af'...eller noget i den stil. Der synes jeg normalen må være, at man tager tallerkenen op, går ud med den i køkkenet og lige beklager det skete. Skide være med tallerkenen, det er bare princippet der er mig i mod. Og hun skal i 4 efter sommerferien, så hun må vel være 10 år.

Jeg forventer det af mine unger at de siger farvel, godmorgen, tak osv. Nicklas elsker de regler fordi de er så dejligt konkrete, modsat alle de uskrevne underforståede der er i almen social kontakt. De 2 små er knap så gode til det. Athena er så på knus med 117 piger der skal knuses farvel i både skole, fritter ( samme sted) og gymnastik forening. Det kan så blive en tand for tidskrævende. Herhjemme råber de børn der kommer her ofte hej når de er inde og forventer jeg kender dem på stemmen og farvel når de går. Ligesom mine unger gør der hvor de kommer og går. Det lærte vi på den 'hårde' måde engang Nicklas blev låst inde hos vores daværende nabo. De skulle ud og handle, han sad på et børneværelse og legede. Værelsets ejer så tv. Kun ½ times tid og Nicklas opdagede ikke de var væk :cheer:

Efterhånden synes jeg pigerne er flinke til at hilse både når de kommer og går. Deres far kan virkelig hidse sig op, hvis ikke folk hilser, altså nogle han skal tale med, i forretninger o.l. Og i børnehaven siger vi altid godmorgen med navn. - og forventer at de rbliver svaret, eller i det mindste hilst med et nik el.lign.

Jeg ved ikke hvornår man kan forvente de mest basale høfligheder af børn, men jeg kan blive stjernetosset over uhøflige voksne. Og folk der vader ind i mit hjem uden at smide skoene synes jeg er både uhøflige og klamme!