Sjove \"gamle\" upolitisk korrekte børnebøger...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.333 visninger
10 svar
0 synes godt om
23. februar 2011

Webredaktøren-vb

Til aften læste jeg børnebogen 'Snuden' af Flemming Quist Møller for ungerne - jeg faldt over den på biblioteket forleden og kunne jo huske den fra min barndom. ... men den hører vist under kategorien 'upolitisk korrekt' her i 2011 - Snuden er både på værtshus, hvor der bliver røget cerutter og drukket snaps og bodega-sproget blomstrer. En indvandrer bliver kaldt sortsmudsket og beskidt rotteunge... og jeg måtte faktisk tage mig selv i at ændre oplæsningen en smule fra original-versionen :laugh: I samme kategori har vi selv på hylderne 'Lille sorte sambo' og 'Gummi Tarzan' og de øvrige Ole Lund Kirkegaard-klassikere, hvor der i ny og næ også er brugt et andet sprog, end der typisk optræder i de 'moderne' børnebøger. Hvad har I selv på hylderne i den kategori, og modererer I sproget eller læser I bare derudaf?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. februar 2011

kongster-vb

Hov - hvad er der galt med Gummi-Tarzan? Men lille sorte sambo og hans far sorte jumbo og hans mor sorte mumbo har jeg det også lidt svært med. Specielt fordi der er tigre og de går med snabelsko, hvilket jo lyder en kende mere asiatisk en afrikansk, men de er helt sorte og med store røde læber. Samme store røde læber har negerbørnene i 'Frederik med bilen' - det er helt grotest fortegnet. Og så er der børnene i 'Strudsen Rasmus' som måske var blevet 'borgmester eller overneger'. Den må jeg indrømme jeg ikke lige kunne læse højt for ungerne uden at grine. Jeg har også læst Tom Sawyer for ungerne og der er jo 'niggere' i som er slaver og ikke regnes for mennesker, men det giver god anledning til at snakke noget historie. Trods alt er det jo realistisk, modsat overnegere og sorte mumbo og hendes tigersmør.

Anmeld

23. februar 2011

kongster-vb

Jeg synes faktisk de voksne i 70'er bøgerne som regel er super usympatiske. Som fx i Snuden hvor de råber og skriger af deres børn og drikker sig fulde og er åndsvage. Det samme i Bennys Badekar (fabelagtig tegnefilm iøvrigt) hvor moderen ryger og råber og skælder ud, i Guldregn (som så godt nok er fra 80'erne) hvor forældrene også er sådan nogle råbehoveder, lidt i bøgerne om Snøvsen, meget i Søstrene Musehjerte. Gad vide hvorfor voksne bliver fremstillet sådan i de gamle bøger og film?

Anmeld

23. februar 2011

Webredaktøren-vb

Ja, Snuden handler jo præcis om, at mennesker bliver 'plim' som der står, når de bliver voksne :huh: ... men udover, at nogle af historierne tydeligvis er skrevet, dengang det var tilladt at slå sine børn, så er de voksne så karikerede, at jeg må le... men det er jo rigtigt nok, at voksne (nogle voksne) hygger sig med kaffe og smøger, mens børnene synes, at det er da noget kedeligt noget... eller solbadning som også nævnes i Snuden - det må da synes absurd for et barn, at få beskeden 'at nu skal mor lige slappe af på drømmesengen i solen' :lol: ... men de voksne råber og skælder meget ud i 70'er-bøgerne, så jeg skal vist være glad for mine forældre ;)

Anmeld

23. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

kongster skrev:
Gad vide hvorfor voksne bliver fremstillet sådan i de gamle bøger og film?
Fordi børn i 70´erne ikke skulle blive autoritetstro nikkedukker, der lod sig kue af 'de gamle' - og man aldrig skulle stole på nogen over 30 - og 'rigtige' voksne også kunne være bange og var solidariske med børnene og ville hjælpe dem til at gennemskue småborger-familiernes dødssyge liv bag ligusterhækkene. Børnemagt!!!

Anmeld

23. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

Prøv at tjekke de sidste Narniabøger - jeg tror faktisk, det er 6´eren eller 7´eren. Her er fjenden en højst politisk ukorrekt fremstilling af arabere - nogle væmmelige folk fra østen, der lugter af hvidløg og går i mærkeligt tøj og (selvfølgelig) tror på en helt forkert og lidt latterlig gud. Jeg er vild med de første Narnia-bøger, men det kammer mere og mere over i kristen indoktrinering, hvor den lykkelige slutning består i, at Lucy, hendes søskende og forældrene dør, så de endelig kan komme i 'himlen' - den nye verden, der opstår, da Narnia går under. Desværre dør søster Susan ikke, så hun kommer ikke med - hun er blevet alt for optaget af læbestifter og dans til at kunne/ville følge med til Narnia og har helt glemt Aslan. Så kan hun lære det!

Anmeld

24. februar 2011

Frede-vb

For nogle år siden var jeg på et biblioteksudsalg, hvor jeg købte en masse 70'er-bøger. Hold fast, hvor er mange af dem politisk ukorrekte og sjove. Børnene kalder deres forældre ved fornavn, og der bandes og svovles i ét væk. Dem læser jeg gerne for mine børn, men jeg modererer gerne bandeordene, hvis de er for grove... især min søn får så gode idéer af dem og gør ofte flittigt brug af ordene lang tid bagefter. Generelt kan siges om bøgerne, at de opfordrer til mobning og udstillelse af forskellige minoritetsgrupper, men intet måtte jo være tabu dengang i 70'erne. Svesken skulle op på desken. Sorte Sambo kan jeg ikke få mig selv til at læse for mine børn, heller ikke selv om det var en af mine yndlingsbøger, da jeg var barn.

Anmeld

24. februar 2011

kongster-vb

Charlotte d. 17. skrev:
Fordi børn i 70´erne ikke skulle blive autoritetstro nikkedukker, der lod sig kue af 'de gamle' - og man aldrig skulle stole på nogen over 30 - og 'rigtige' voksne også kunne være bange og var solidariske med børnene og ville hjælpe dem til at gennemskue småborger-familiernes dødssyge liv bag ligusterhækkene. Børnemagt!!!
Ja jeg kan godt huske tiden, hvor børnene forventedes at være mindst lige så voksne og ansvarlige som de voksne, for de kunne jo 'også være bange' og når man er 6-7 år er det da en fin alder at tage stilling til stjernekrig, forurening, atomkraft og livsens ondskab. 'Kom børn, nu skal vi rigtig hygge os og læse om 'Den gang Peters forældre blev skilt'. Eller hvad med 'Lises mor arbejder på fabrik'. Nej, nej lad os tage 'Fars kæreste hedder Kurt' eller 'Maria og typografstrejken' - den er så god!'. Jo, jo det var skam tider dengang :-)

Anmeld

24. februar 2011

Polyp-vb

Jeg er klart til ucensureret oplæsning...og så med en alderssvarende diskussion/forklaring om hvordan virkeligheden hænger/hang sammen. Er alle Narnia bøgerne ikke skrevet af samme forfatter? For C Lewis...eller... hvad det nu lige var han hed, var jo en konservativ kristen englænder - og bøgerne er jo ikke ligefrem skrevet igår ( hvis altså de alle er skrevet af ham)

Anmeld

24. februar 2011

Polyp-vb

Ok - googlede det lige - C.S. Lewis skrev 7 Narnia bøger. Han levede fra 29 November 1898 – 22 November 1963 og var frafalden irsk-født kristen, der dog via sit venskab med Tolkien blev overbevist medlem af Church of England i sit voksenliv og bla blev berømmet for sine radioprogrammer om kristendommens meritter - altså et lam tilbage i folden ... og de er jo som regel nogle af de værste :laugh: Så også her skal historierne måske følges op af lidt samtidsorientering ;) Måske endda relevant til undervisning i religionshistorie/samtidshistorie/dansk/engelsk for 10. kalsses elever, Charlotte

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.