Jeg er træt af den ydre familie

MIne brødre, deres koner og børn, ungernes farmor og farbror ( holder den også for eksens familie da han ikke har sit eget sted at bo) var alle inviteret til fødselsdag idag. De har de sidste 4 år vidst den 19/2 er Zakis fødselsdag og når den nu falder på en lørdag er det vel ret logisk den bliver holdt idag. Meeen nej, ikke en eneste gæst :S Jeg er simpelthen skuffet over dem. Det blev en hyggelig da aligevel, det lokale legeland og mcD. Han har virkelig nydt dagen osv så nok mest mig der er skuffet. Jeg vil voksen adopteres!! :P

Det lyder da som om der er noget gået galt der i kommunikationen.... Hvad er grunden til at de alle som en har meldt afbud? Og hvornår er de blevet inviteret? Selvom jeg ved nogen har fødselsdag en bestemt dag, så vil jeg inviteres, for ellers laver jeg andre aftaler. Man må i god tid sige til folk, at den dag holder vi fødselsdag, og vi vil gerne se jer...... Uddyb lidt mere, så kan jeg måske bedre forstå det ;)

Det lyder godt nok skuffende. Men som titte spørger: Er de blev inviteret, explicit?

De er inviteret, både per mail og telefon opkald. De fik datoen allerede da de meldte fra Nicklas i juleferien Men desværre meget typisk mine brødre efter vores forældre faldt væk. Knap så typisk farmor, trods alt.

Hvis jeg havde fået så mange afbud, havde jeg valgt at holde fødselsdagen en anden dag. Vi oplevede det en gang til sønnens fødselsdag, hvor der var et andet arrangement i noget af familien. Så holdt vi bare hans fødselsdag weekenden efter. Det var ikke det store problem og alle var glade!

Jeg forstår godt, at du føler dig svigtet! For et par år siden var min søster og jeg ikke rigtigt på talefod med hinanden et par måneder - og det gik ud over min drengs fødselsdag. Der har også været nogen svingende konflikter i min mands familie, der er gået ud over fødselsdage (de er fire søskende plus deres forældre, og selvom vi egl. ikke var en del af konflikten, så gik det jo ud over os, når nogen af de andre fravalgte at komme, fordi de kunne risikere at møde hinanden). Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal råde dig til... En stille snak måske, når du lige er kommet dig over skuffelsen nu, hvor du fortælle, hvad det gør ved dig, at de ikke kommer til fødselsdagen (jeg bliver ked af det, fordi jeg føler, at du fravælger mig...). Nu ved jeg jo ikke, hvorfor de alle ikke kom - men måske har de jo gode grunde, så et andet råd kunne være, at du snakker med gæsterne, inden du lægger dig fast på en dato - så mange er I jo ikke. 'Sidst kunne I jo ikke, og denne gang vil jeg gerne holde en fest, hvor I alle har tid; passer lørdag den xxx dig?'. Lykkes det ikke at skabe gode traditioner med gæster kan det være, at du i stedet skal skabe en tradition med en god udflugt på fødselsdagen - fødselsdagsbarnet må selv vælge (Tivoli, biograf, stranden...). Der er jo ikke nogen grund til at jokke rundt i den samme skuffelse år efter år efter år... Held og lykke!

Jeg kan også godt forstå at du er skuffet, men måske noget forventningsafstemning er nødvendigt? Min søster bor 300 km væk og hvis hun forventede at jeg altid kom til hendes barn (snart børns) fødseldage, så ville hun også blive skuffet. Ligesom jeg ikke forventer hun kommer til mine børns fødselsdage (eller til min for den sags skyld). Vi har 4 sæt forældre (både mine og min mands forældre er skilt og har giftet sig igen) og 3 søskende tilsammen + diverse onkler og tanter og svogre etc. Hvis alle forventede at vi kom til deres fødselsdage kunne vi jo ikke lave andet. Når der så kommer flere niecer og nevøer så bliver det altså til en del. Måske skulle du høre om det er fordi de simpelthen har for travlt og svært ved at afse en weekend til en børnefødselsdag. Det ville jeg synes var en rimelig begrundelse. Men så skal de selvfølgelig melde det klart ud

Niatza skrev:

De er inviteret, både per mail og telefon opkald. De fik datoen allerede da de meldte fra Nicklas i juleferien Men desværre meget typisk mine brødre efter vores forældre faldt væk. Knap så typisk farmor, trods alt.

Kan ikke rigtig grade om de meldte afbud eller bare blev væk, hvis det første undre jeg mig lidt over at i ikke fandt en anden dat, hvis det sidste syntes jeg det er sørgeligt. Håber at i snart finder en ny dato hvor alle kan

Tror bare den her gang blev den der famøse dråbe. I min familie er vores forældre døde, så jeg har kun mine brødre og mit behov for dem er bare større end den anden vej rundt. Jeg var 20 og 22 da vores forældre døde, de nærmede sig de 40 og var 'sat' i deres egen familie. De er gift og har store svigerfamilier/stærke kalender styrende koner, jeg er single. Så selvfølelig er vores behov forskelligt. Men i de 5 år jeg har boet her har de været her max 10 gange til sammen. De takker næsten altid ja til invitationer og melder så fra samme morgen eller måske aftenen før. Mine unger elsker deres fætre og kusiner og bliver så pisse skuffet hver gang. Har snakket med dem om det, har skrevet breve til dem, har fulgt op på invitationer inden jeg handler ind. For køber jeg ind til f.eks tacos som er blandt livretterne gør det en vis forskel om de kommer alle 10 eller ej. Deres intentioner er gode nok, men der er bare ikke handling på

Det er også for dårligt at sige ja til en invitation og så melde fra i sidste øjeblik. Jeg har en svoger som ungerne var rigtig glade for. Især min datter havde et stort, blødt punkt for ham. Han begyndte at gøre det samme og så stoppede jeg altså med at invitere ham. Det gjorde hende så ked af det når hun glædede sig til han kom og han så ikke mødte op. Jeg kunne ikke ændre ham, men jeg kunne ændre mine forventninger og sørge for at hun ikke glædede sig forgæves. Det er super ærgerligt at dine brødre ikke vil dig og familien lige så meget som du vil dem, men måske er det på tide at acceptere at sådan er det og så invitere farmor, nogle gode venner eller bare fætrene og kusinerne uden mor og far. Eller holde en fødselsdag med få gæster og få det bedste ud af det. Det er i hvert fald synd hvis dine børn skal skuffes gang på gang, så det er på tide at gøre noget ved det og du kan jo ikke ændre brødrene eller deres koner.