Læser I stadig avis på papir?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

562 visninger
7 svar
0 synes godt om
15. februar 2011

Webredaktøren-vb

Avis-vanerne har for mange ændret sig kraftigt, mens andre stædigt holder fast I, at tryksværte på fingrene hører sig til, når der rigtigt skal læses avis. I dagligdagen læser jeg efterhånden alle nyheder online, mens jeg i weekenden stadig synes, at det er hyggeligt at sidde med en søndags-avis. Læser I nyheder på print eller online?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

15. februar 2011

Niatza-vb

Jeg har ikke købt en papir avis i årevis, men skal jeg med offentlig transport læser jeg diverse gratis aviser i papirform, ligesom den lokale onsdagssprøjte bliver kigget igennem.

Anmeld

15. februar 2011

Kirle-vb

Det kommer an på mediet. De fleste papirversioner er forældet inden jeg får læst dem, men så er der en avis som information der ikke er forældet idet de har temaer og mindre breaking news nyheder. Så jeg læser mine nyheder på nettet og bliver informeret af Information.

Anmeld

15. februar 2011

Det er stadig mig-vb

På hverdage læser jeg online aviserne, i weekenden får jeg politiken bragt til døren, som jeg elsker at bredde ud over hele køkkenbordet og snaske i, sammen med det friske morgenbrød..... :)

Anmeld

15. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

Jeg er for længst holdt op med at abonnere på papiraviser og læser tre-fire aviser på nettet dagligt i stedet - men man læser dem jo ikke på samme måde, og jeg elsker stadig at nappe papiravisen på lærerværelset og tygge den ordentligt igennem. Det er lidt trist, at 'rigtig' avislæsning er ved at være fortid. På den anden side synes jeg, at de forskellige seriøse aviser er så politisk drejede, at man nærmest er nødt til at læse to-tre af dem for at se en sag belyst fra flere vinkler og kunne danne sig et overblik, der ikke er farvet af den enkelte avis. - Jeg er ved at brække mig over JP - den bliver da mere og mere ensidig og desperat i sin kamp for at reklamere for den siddende regerings politik!!

Anmeld

15. februar 2011

Rita-vb

Jeg læser ikke papiraviser mere. Egentlig ville jeg gerne holde den lokale avis, men det er altså for dyrt, så jeg holder mig til gratis online-nyheder :)

Anmeld

15. februar 2011

Spunk-vb

Hvis der ligger en i frokoststuen eller en sjælden gang jeg er med offentlig transport, så læser jeg den, men ellers så er det online. Har godt nok overvejet et abonnement på weekendavisen pga. kulturstoffet men det er endnu ikke blevet til noget.

Anmeld

15. februar 2011

kongster-vb

Jeg var egentlig holdt op med at holde avis (udover Politiken lørdag-søndag som fast del af morgenbordet) men nu er min mand blevet ansat på Ekstra Bladet og derfor får vi gratis avis. Ekstra Bladet i hverdagene og Politiken i weekenden :-) Så vi er godt dækket ind med store og små nyheder. I perioder har jeg også Weekendavisen eller Information men jeg er meget enig med Charlotte mht Jyllandposten. Jeg fik engang et gratis abonnement som jeg sagde op efter tre dage!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.