Børnehavestart

Min søn August startede i børnehave for en måned siden, og jeg havde læst om børnehaven på nettet inden vi meldte ham ind. Jeg havde forsøgt at danne mig et billede af, hvad børnehaven stod for, så jeg var godt forberedt, når han skulle starte. Da vi havde sagt ja til pladsen, modtog vi velkomstmateriale fra børnehaven. Det så alt sammen fint og tjekket ud, men bagerst lå der et løsark, hvor overskriften var: Børns søvn. Kort fortalt stod der, at de helst ser, at børnene ikke sover til middag i børnehaven, og at de fleste børn har vænnet sig til det efter to-tre uger. Jeg var målløs og følte mig rimelig meget ført bag lyset - for denne oplysning står ingen andre steder end i det løsark, der fulgte med. Da han så startede i børnehaven, gik det rigig fint og hurtigt med at få kørt ham ind. Den første uge hentede jeg ham tidligt, så han kunne sove til middag hjemme. Og i uge to gik det så løs, og jeg sagde til pædagogerne, at jeg gerne vil have, at han skal sove til middag dernede. Første dag var beskeden fra personalet, at han ikke ville sove. Da jeg kom hjem med ham, spurgte jeg, om de havde redt seng til ham - og det viste sig, at de på ingen måde havde tilbudt ham at sove. Næste dag sagde jeg til souchefen, at det nok er en ide at sige til ham, at nu skal han sove, i stedet for at spørge om han vil sove - for så vil svaret altid være nej. August fylder tre år i midten af marts måned, så jeg synes det er ekstremt tidligt at tage hans lur fra ham! Jeg fik trumfet igennem at han skal sove dernede hver dag, og det er sådan set gået rigtig godt. Han sover max en time hver dag - og somme tider kun en halv time, men det passer mig fint, for så har han lige fået det break, som han har behov for. I tirsdags tog en pædagogmedhjælper så fat i min mand, da han hentede August: 'Det er altså ret besværligt for os, at han stadig sover til middag. Vi er jo ikke så mange hernede, og vi skal hele tiden ind fra legepladsen og holde øje med om han er vågnet! Desuden sover han jo næsten heller ikke mere...' Min mand er så forstående, så han kan jo godt se, at det er besværligt for dem - men der er vi bare ikke helt enige! Mit barn har behov for sin middagssøvn, og det skal ikke skæres væk, fordi det besværliggør deres hverdag! Jeg er så rasende over det! Jeg har aldrig hørt om andre børnehaver, som prinicipielt frabeder sig, at børnene sover til middag når børnene er 2 år og 10 måneder. Nu er min søn selvfølgelig blevet syg, så jeg kan ikke rigtig tale med børnehaven om det. Men jeg ved, at hans behov er at få sin lur - om ikke andet så hver anden dag. Er der nogen af jer, der har haft samme oplevelse ved børnehavestart? Mange hilsner fra en desperat mor til August.

Både og. Kan ihvertfald godt mærke der er færre penge nu end da den ældste startede. Da min store unger var sovebørn var der en voksen inde ved dem. Min ældste var sovebarn til han var over 4 ( pga lungeproblemer var han konstant træt). Min datter var 'sove'barn lige præcis en uge. De var på det tidspunkt 13 sovebørn der ikke sov fordi hun holdt fest, de satte en ekstra pædagog af i forsøg på at få hende til at sove på kontoret. HUn holdt stadig fest, men de 12 andre sov. Derefter blev det droppet og hun gik kold så snart jeg hentede hende i et par måneder. Da min yngste startede havde han droppet luren inden hvilket jeg er glad for. Nu, hvis de vågner skal de selv stå op og kalde på en voksen. Der er simpelthen ikke hænder nok til der er en indenfor. Der kommer en voksen ind efter en time hvor de fleste vågner, for at få dem op, skiftet/tisset af og sendt ud på legepladsen. Kan også mærkes i forhold til toilet træning, håndvask, at frugt skal være skåret hjemmefra, at han sommetider har haft yogurth eller ligende med hjem igen fordi der ikke har været en voksen der kunne åbne den ( det har han så fået lært), orden i gadaroben og mange andre små steder. Den er svær, og garanteret ikke et rart valg for dem at tage. Men der er bare så få resourcer at gøre godt med.

Enig - ressourcerne er ikke hvad de har været! Jeg har bare rigtig svært ved at affinde mig med, at de så tidligt i min søns liv skal beslutte, at han ikke skal sove til middag. Det er helt tydeligt, at han har behov for det. Han er den eneste der sover til middag dernede, og det kan jeg da godt se, er et problem. Men over foråret kommer der en del nye børn - skal de så også bare affinde sig med, at her sover vi ikke til middag. Mit største kritikpunkt er det med, at jeg ikke var blevet informeret inden jeg takkede ja til pladsen. Jeg har både talt med pladsanvisning og pædagogisk konsulent som begge stiller sig uforstående over for det. Jeg kan sagtens forstå, at hvis de skal på tur med madpakker, har han ikke mulighed for at sove. Men når de nu alligevel er i børnehaven hver dag, og ikke har andre planer end at gå på legeplads hver dag fra 12 til 14, kan jeg bare ikke se problemet i, at han ligger og sover, og så kommer ud, når han er vågen igen.

Kan sagtens følge dig. Men det kan være en hovedet mod en mur ting når der er regler for hvor mange voksne per barn der skal være udenfor og regler for hvor længe sovebørn må ligge alene. Måske prøv at mødes halvvejs, i selv tager en sovepose med så der ikke skal reddes helt så meget op??

Jeg kan kun være enig i, at det ikke er godt, at børn ikke får den søvn de har brug for. Har selv stået i situationen sidste år (og lidt stadig). Men: Det er ikke dem, der beslutter, at lige netop din søn ikke kan få lov til den lur, han tydeligvis stadig har brug for. Det er nedskæringer på nedskæringer på nedskæringer der gør, at de har måtte nedprioritere luren til alle de børn, som måtte have brug for det. Og det gør de altså ikke, fordi de ikke ved, hvor vigtig søvnen er for små børn, eller fordi de er ligeglade med børnene - det er fordi de skal have hele stuen/institutionen til at fungere. Og der er de altså nødt til at skære ned, hvor det er mest praktisk for gennemsnittet. Vær ikke sur på pædagogerne - vær sur på finanskrisen og/eller regeringen. De fleste pædagoger forsøger virkelig at gøre det bedste, de kan - de har bare ringe muligheder at arbejde ud fra. Nogle børnehaver laver sovestuer, hvor alle skal sove eller slappe af - det gør så hverken din eller min søns institutioner. Hvilket jeg godt nok også har ønsket og ærlig talt ikke selv kan se, hvor besværligt må være at have. (Bortset fra, at hvis alle de store børn ikke har været vant til at sove eller slappe af midt på dagen, vil det nok være noget nær umuligt at lære dem :) ). Da min søn gik fra vuggestue til børnehave, regnede jeg faktisk med, at alle børnehaver holdt sovestuer eller i det mindste soverum. Rigtig dårlig overraskelse at få, dér. Men der er bare milevid forskel på normeringen og resourcerne i vuggestue og børnehave. I min søns vuggestue var der 3 voksne til 12 børn - i bhv er der 2 voksne til 22 børn. Så er det altså svært at afsætte en person til putning af sandsynligvis flere børn, mens den anden så skal stå for både opsyn på legeplads, trøste grædende børn, få ting ud af skur og tørre røv på x antal børn samtidig (og alt det andet man også skal som pædagog). Jeg kan kun sige : lad os da se at få vendt den finanskrise - og få flere penge tilbage i kassen! (og indført sovestue i vores børnehaver!)

Nej, kan ikke forstå, at du kræver, at han skal sove. Hvorfor ikke bare lade ham sove, når I kommer hjem? Det er da lige meget, om du i 2 mdr ikke får set ham i live så meget, som om 2 mdr, men så vænner han sig til det. Kan sagtens forstå deres frustration over, at han skal sove, når/hvis ingen andre sover. Det plejer at vare en kort periode, hvor du føler behov for, at han er meeeget træt og viiiil have behov for at sove, men tro mig, når jeg siger, at han ikke er den første, som er berøvet sin middagssøvn ;) Det skal nok gå... Ja, han har behov nu, i morgen og sikkert om en uge, men jo før han trappes ud, jo før går han ikke glip af noget dernede. At du så ikke oplever ham, det kommer 100foldigt tilbage senere. Op med humøret, mange har haft trætte børn i børnehave før dig ;)

Jeg synes, at det er vigtigt at skabe en positiv relation til børnehaven, dvs. fx forsøge at tilpasse barnets rytme til børnehavens rammer. Når det så er sagt undrer det mig, at der findes børnehaver, hvor ikke et eneste barn har behov for hvile midt på dagen. I mine børns institution har de de fleste dage 'hvile', hvor der fx bliver læst historie, og hvor ungerne ind imellem har lukket øjnene, når de har haft behov for det (min 4-årige har lige for nyligt fortalt om en dag, hvor hun sov, og det selvom det er mere end et år siden, at hun holdt op med at sove middagslur). Jeg synes, du kan gøre to ting: * Tag en snak med nogle af de andre forældre til yngre børn - har de de samme oplevelser som dig? * Når du har snakket med et par stykker kan du tage en snak med institutionens leder, hvor I snakker om, at det måske kunne være en ide at tilrettelægge dagen, så den tilgodeser mindre børns behov for hvile midt på dagen. Iøvrigt har de sikkert ret i institutionen: Efter kort tid vænner ungerne sig til ikke at sove middagslur. Det koster for mange sikkert i form af for lidt søvn i løbet af døgnet el.lign. - og der må du jo så fortælle dem, hvordan det påvirker dit barn negativt.

Tak for jeres kommentarer! Jeg kan godt se, at det selvfølgelig ikke er pædagogernes skyld... Det har bare ramt mig som lyn fra en klar himmel, at børn ikke sover til middag i min søns børnehave! Jeg har virkelig aldrig hørt om det før, og de børnehaver jeg ellers har besøgt har netop haft soverum. Så derfor havde jeg slet ikke tænkt tanken, at der ikke var plads/ressourcer/mandskab til at min to-årige søn kan sove til middag. Det, der gør mig skuffet er nok allermest, at da vi var på rundvisning dernede, spurgte jeg netop, hvor han kunne sove til middag. De viste mig et rum, hvor han godt ville kunne sove. Han har permanent haft en seng stående derinde den første måned, han har gået der, så det er ikke fordi, at de skal rede op til ham hver dag. Jeg er helt bevidst om, at børnene på et eller andet tidspunkt skal til at droppe middagsluren - men der er flere ting i det. For det første, havde jeg en forestilling om, at det først ville være nogle måneder eller et halvt år efter hans tre-års fødselsdag - han er jo altså stadig kun to år! For det andet kunne man måske trappe ham lidt ud af middagssøvnen, ved at sige at der var sovedage tirsdag og torsdag. For det tredje synes jeg, det er lidt tamt at få sådan en bebrejdende besked en eftermiddag i garderoben fra en pædagogmedhjælper, at det er til besvær, at han sover til middag, og at de opfordrer os til at han stopper. Og dagen efter effektuerer de det. For det fjerde er han den type barn, som rager samtlige virus-sygdomme til sig, så han har været ekstremt meget syg i vuggestuen og også nu i børnehaven - han får astmamedicin hver aften som forebyggende, og han har dræn i begge ører. Alligvel er han nu syg for tredje gang i sit ret nye børnehaveliv. Han har et stort søvnbehov og bliver kun endnu nemmere syg, når det er vinter, og når han er i søvnunderskud. Jeg tror jeg er nødt til at tage en snak med lederen og finde et kompromis - for jeg kan mærke, at selvom jeg godt kan forstå de økonomiske og praktiske ting i det, så fylder det bare så meget for mig.

Mht. sygdomme så findes der i hvert fald 37 forskelle forkølelser, så mon ikke det stopper på et tidspunkt ;) Prøv at lure vejrudsigten dagligt og sov med åbne vinduer hele året, så letter sygdomstegnene garanteret, da det kan hærde immunforsvaret gevaldigt, når der ikke er lummerslummert i soveværelse og stue...

Åh hvor jeg forstår din frustration. Jeg kan desværre ikke give gode råd, for min datter er yngre, og da vi stod i en lignende situation valgte vi til sidst at vælge den løsning som vuggestuen foreslog. Spunken startede i vuggestue 2 uger før hun blev 1 år. På det tidspunkt sov hun stadig både formiddags- og eftermiddagslur, men hun er absolut det yngste barn derovre, så hun var den eneste. Nogle dage når vi hentede hende kunne vi se i skemaet at hun var blevet lagt 1½-2 timer senere end normalt og kun havde fået 1 lur. Det betød at hun var overtræt når vi hentede hende og var meget svær at få til at sove eller bare have det lidt rart. Jeg var meget frustreret og vi talte med dem om det flere gange - jeg var især ked af det fordi det bare var så surt at hente hende og tro at nu skulle vi være sammen og så skulle hun bare sove eller være hys. Men det fortsatte - mange dage fik hun kun en lur. Vi talte om det igen og vi fik at vide at de virkelig prøvede men at hun ofte bare græd og græd og ikke ville falde i søvn. Det hjalp lidt, for jeg var faktisk efterhånden rigtig gal på dem og troede at de bare var stædige og ikke gad at lægge hende ud. Enden på det blev at nu er hun lidt ældre og vi har besluttet at gå over til en lur - og det er faktisk gået helt fint efter et par ugers tilvænning. Jeg blev overbevist fordi jeg en dag afleverede hende kl. 12 - og der var hverken børn eller voksne på hendes stue. Indtil da havde hun sovet om formiddagen når de andre børn sov, og de blev så lagt ca. når hun vågnede. Og om eftermiddagen de andre børn vågnede skulle hun så sove igen. Indtil videre kommer hun 1 time tidligere i seng om aftenen for at det kan hænge sammen, og det er rigtig ærgerligt for os, men det var jo også synd at hun aldrig fik mulighed for at være sammen med de andre børn. Det har faktisk hjulpet meget på mit forhold til og syn på vuggestuens personale for nu ved jeg, at de jo bare ville give hende mulighed for at være social.