Mit graviditetsforløb - føler mig som hypokonder.

Hej Alle. Jeg har brug for at dele mit forløb her under graviditeten med andre. Jeg har tidligere haft to aborter (begge i uge 11), men er nu i uge 30 :) . Mit forløb i denne graviditet ser sådan ud: Uge 9: blødning fra løsrevet livmoder. NF: Mistanke om kromosonfejl 1:76 - moderkageprøve, som viser alt er ok. Uge 24: blødning om natten- på FG, stammer fra mine slimhinder. Uge 25: anden undersøgelse hos (ny) læge - kan mærke hun ikke helt forstår hvorfor jeg er nervøs omkring denne graviditet på baggrund af de tidligere og på det er er sket i denne allerede. Uge 28 og 29: er syg i halvanden uge med influensa, er derfor to gange hos lægen, da det er nødvendig at jeg får primcillin. Lægen tager forskellige prøver, hvoraf den ene viser for højt levertal. Uge 29: Bliver fredag af en anden læge i lægehuset (min egen har fri) sendt på svangerafdeling pga. levertallet. De kører en kurve - alt er fint. Da jeg lige har været syg, kan levertallet være påvirket, og skal have taget en ny prøve i uge 30. Uge 30: blødning om natten - igen på FG, hvor de kan se det kommer fra slimhinderne og de mener at jeg vil 'lide' af det resten af graviditeten. Uge 30: Har aftalt med min læge at jeg skulle ringe efter weekenden på baggrund af levertallet- fortæller at jeg har haft en blødning fra slimhinderne igen, og kan igen mærke hun synes jeg overreagerer omkring mine slimhinder, da jeg spørger om hvor lang tid jeg skal lade det bløde derfra. Hun siger at det har jeg nok fået svar på ude på FG, hvorefter hun siger farvel. Kan mærke på mig selv, at jeg bare har brug for at få skrevet og delt dette med andre. Har aldrig opfattet mig selv som hypokonder og føler at jeg kun kontakter lægen, hvis jeg er syg, men hvis man kigger på mit forløb på jeg også erkende at jeg har været en del igennem. I forhold til blødningerne har jeg ringet, da jeg ikke kan se hvor den kommer fra - men tør ikke gøre det igen, da jeg ikke vil opfattes som en belastning, som jeg føler at jeg gør nu - heller ikke til lægen. Må lige skrive at jeg får støtte både fra min mand, familie og vennet, og at de godt kan forstå at der er lidt ekstra nervøsitet forbundet med min graviditet.

tal med din jordemoder om din nervøsitet og usikkerhed - hun er helt sikekrt mere 'ekspert' på området end din almene læge, der jo slet ikke er inde i din 'fortid' og deraf følgende nervøsitet. Ring til jordemoderen og bed om et ekstra møde a.s.a.p. Venner og families forståelse er jo rar, men jordemoderen kan give dig sin ekspert'trøst' - og den er nok alligevel noget andet værd ;-) Held og lykke og husk trods alt at nyde det!

Hej og velkommen på debatten :) Jeg kan godt forstå at du er bekymret. Og uanset hvor mange gange en læge fortæller dig at baby ikke er i fare, må du ikke lade det afholde dig fra at kontakte dem igen og igen hvis du er i tvivl! Det har du ret til! Jeg synes det lyder som om at din læge udelukkende ser det fra en 'professionel' vinkel, og måske glemmer at se det fra din side.. Men det gør dig altså ikke til hypokonder ;) Måske skulle du overveje at skifte læge? Hvis du føler din nuværende læge ikke rigtig giver dig ro i sjælen, eller overser dig? For bekymringer og stress er da det sidste du har brug for nu.. Godt at høre at du har en masse til at støtte dig :)

Kan også godt forstå du er bekymret...... Som de andre skriver ville jeg nok også tage en snak med jordmoderen istedet for lægen....tror hun har lidt mere forståelse og expertise på området..... Dejligt du har et godt bagland at støtte dig til det er altid rart og trygt...... Håber du kommer godt i gennem de sidste uger af graviditeten og så glæder jeg mig til at høre mere når du har født.... Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Og nåh ja bare læs alt din bekymring af herinde.....der er en masse der 'lytter' og kan give gode råd og trøstende ord med på vejen :) Vi er her for at hjælpe hinanden :)

Hm, jeg synes egentlig, at det er flabet af din læge at svare dig på den måde og så bare sige farvel. Og så kan det godt være, at hun havde travlt og at du har kontaktet hende meget - men det er jo ikke på grund af petitesser, det er fordi du er bekymret for dit barns liv og velbefindende. Det er ikke ligefrem nedgroede negle, der er tale om... Jeg havde selv forhøjet levertal de sidste 2 måneder før termin. Jeg ved ikke, om der er sket en masse indenfor viden omkring gravide med forhøjet levertal, men for 4 år siden holdt de lidt mere øje med mig end ellers (ekstra tjek på sygehuset, EKG bl.a.). Men der er en (var dengang i hvert fald)ret vigtig ting, som du ikke nævner - barnet skulle helst ud 2 uger før termin. (jeg var også kraftigt ramt af det levertal - men det lød nu som noget generelt) Har du fået noget at vide omkring det?

Læs bare af herinde. Jeg lytter gerne! :) Det var dog også helt forfærdeligt med al den blødning når du har oplevet en SA. Jeg havde nu heller ikke en nem graviditet og hvori de mistænkte ssf men fik det aldrig konstateret. :) Tanker og knus!

Hej Allesammen, Tusind tak for alle de tanker og støtte jeg har fået :) Havde som sagt bare lige brug for at lufte ud. Det er et godt råd at bruge min jordmoder noget mere. Ang. at skifte læge, så har jeg overvejet at bede om en anden læge i lægehuset, men de anbefaler at det er den samme læge der følger en gennem hele graviditeten. Glæder mig dog til at min gamle læge er tilbage fra barsel :) Selvfølgelig vil jeg ringe til min læge eller andre relavante steder, hvis jeg oplever noget uventet, det vigtigste er jo den lille pige jeg venter. Er bare lidt træt af det mit helbredsforløb, hvor jeg venter på resultatet af levertallet. Glæder mig dog meget til april, hvor jeg har termin. Endnu engang tak :)