Hej Alle.
Jeg har brug for at dele mit forløb her under graviditeten med andre. Jeg har tidligere haft to aborter (begge i uge 11), men er nu i uge 30 :) .
Mit forløb i denne graviditet ser sådan ud:
Uge 9: blødning fra løsrevet livmoder.
NF: Mistanke om kromosonfejl 1:76 - moderkageprøve, som viser alt er ok.
Uge 24: blødning om natten- på FG, stammer fra mine slimhinder.
Uge 25: anden undersøgelse hos (ny) læge - kan mærke hun ikke helt forstår hvorfor jeg er nervøs omkring denne graviditet på baggrund af de tidligere og på det er er sket i denne allerede.
Uge 28 og 29: er syg i halvanden uge med influensa, er derfor to gange hos lægen, da det er nødvendig at jeg får primcillin. Lægen tager forskellige prøver, hvoraf den ene viser for højt levertal.
Uge 29: Bliver fredag af en anden læge i lægehuset (min egen har fri) sendt på svangerafdeling pga. levertallet. De kører en kurve - alt er fint. Da jeg lige har været syg, kan levertallet være påvirket, og skal have taget en ny prøve i uge 30.
Uge 30: blødning om natten - igen på FG, hvor de kan se det kommer fra slimhinderne og de mener at jeg vil 'lide' af det resten af graviditeten.
Uge 30: Har aftalt med min læge at jeg skulle ringe efter weekenden på baggrund af levertallet- fortæller at jeg har haft en blødning fra slimhinderne igen, og kan igen mærke hun synes jeg overreagerer omkring mine slimhinder, da jeg spørger om hvor lang tid jeg skal lade det bløde derfra. Hun siger at det har jeg nok fået svar på ude på FG, hvorefter hun siger farvel.
Kan mærke på mig selv, at jeg bare har brug for at få skrevet og delt dette med andre. Har aldrig opfattet mig selv som hypokonder og føler at jeg kun kontakter lægen, hvis jeg er syg, men hvis man kigger på mit forløb på jeg også erkende at jeg har været en del igennem. I forhold til blødningerne har jeg ringet, da jeg ikke kan se hvor den kommer fra - men tør ikke gøre det igen, da jeg ikke vil opfattes som en belastning, som jeg føler at jeg gør nu - heller ikke til lægen.
Må lige skrive at jeg får støtte både fra min mand, familie og vennet, og at de godt kan forstå at der er lidt ekstra nervøsitet forbundet med min graviditet.
Anmeld