Jeg tror du har delvis ret i det med oprøret, men at det især handler om grænser. Grænser, som børnene muligvis oplever, at de kan overskride overfor deres supertålmodige mor og far gang på gang.
Jeg har jo ingen anelse om hvilke konsekvenser og sanktioner, de har sat op for børnene, men jeg tænker på, om det har været nok? Jeg mener, mange forældre kan komme med 'trusler', som de så måske ikke får fulgt helt op på i sidste ende, fordi de glemmer det eller tror, at nu har barnet også forstået det. Eller fordi de synes, at det er alligevel er for synd for børnene. Og så virker det jo ikke :S
Konsekvenser kan jo være både negative og positive, forstået på den måde, at man kan vælge at sige
Her i huset taler vi pænt til hinanden. Hvis du taler grimt til os, så
- ryger fredagsslikket
- har jeg ikke lyst til at læse historie for dig
- har jeg ikke lyst til at køre dig til fodbold/gymnastik/whatever
- kommer vi ikke i svømmehallen
- ryger tivolituren til sommer
- osv, osv
Eller
Jeg vil gerne have, at du/I taler pænt, så
- hvis du taler pænt i en uge, tager vi i svømmehallen/ får du yndlingsslikket/bla bla
- hvis du taler pænt en måned, tager vi i biografen
- hvis du taler pænt i flere måneder, tager vi i tivoli, cirkus, eller hvad der nu ville være en STOR oplevelse for barnet.
(eller hvilke belønninger man nu synes passer for en periode)
I begge tilfælde gælder det, at man pinedød skal huske at være konsekvent. Og at det bliver forklaret for børnene, at sådan er det bare. Uden bål og brand og løftede pegefingre. Så skal man bare lige gøre op med sig selv, om straffen/belønningen skal være individuel eller kollektiv, når man har flere børn (det er dæleme ikke sjovt at skulle se de andre spise fredagsslik, men det er heller ikke sjovt at være skyld i, at ingen får noget)
Alternativt, hvis de får lommepenge:
Den gode gamle bandekasse, hvor der penge af, for hver gang, der bliver sagt et slemt ord.
Min søster indførte 'pruttekasse', da hendes ældste bare fes, når det passede hende. Det gjorde hun også, da bøden var på 1 kr. Men da den så steg til 10 eller 20 kr, var det pludselig mange penge at miste for en 13-årig. Så blev luften pludselig noget renere :laugh:
Anmeld