Øv hvor er det hårdt

De her onsdage hvor jeg møder kl. 9 og først er hjemme kl. halv seks hveranden onsdag og kl. halv syv hveranden onsdag. Spunken kommer i seng mellem seks og halv syv så der er ca. ½ time til hygge om morgenen inden jeg skal til møde :( Jeg kommer til at savne hende og lister ind og kigger på hende mens hun sover.

Da jeg var yngre, tænkte jeg tit 'BARE jeg dog kunne holde fri lidt mere/oftere. ALLE andre har bare fri HELE tiden!' Så vendte jeg den lidt om, nåh nej, vi har jo alle samme muligheder egentlig. Så jeg har bare fri, når de andre knokler. Kunne du evt. tænkes at vende den tanke for dig selv, så du kunne tænke: 'Jeg skal nok nå hende. Hun er lille og tiderne ændrer sig.' Jeg forstår sagtens dit behov. Har selv været der. Og kig løs - man bliver aldrig træt af at kigge på de små :)

Jeg er jo heldig i forhold til så mange andre. Og den næste uge har jeg ferie :)

Kender det. Jeg er lige startet vidreuddannelse, så hver mandag er jeg på skole. Den ene mandag, når ejg at se ungerne et par timer om morgene. Den anden mandag, ser jeg dem slet ikke :( Faren aflevere dem om morgene og jeg er først hjemme kl.20, hvor de sover. Men altså, så har jeg fri hver anden uge - og jeg kan hente dem senest kl.15 alle andre dage, så jeg er heldig. Lige nu, er det bare de mandage der fylder - så kender det.

Se, det er jo præcis, når man begynder at se bare en lille bitte fordel ift alle bagdelene, at det begynder at lysne :)

Kender det alt for godt. Jo jeg har også ofte fri når andre arbejder og der har Martin da også ofte fri, men derfor kan vi godt opleve længselen efter at være sammen med dem.