Glemmes den gamle børnehave?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.298 visninger
6 svar
0 synes godt om
1. februar 2011

Webredaktøren-vb

Min dreng har fået ny børnehave, da han tydeligt gav udtryk for, at han ikke kunne lide at være i skoven - og han gik i en stort set 100 procent skovbørnehave ;) Vi valgte derfor at lytte til ham, og nu er han så startet i en klassisk inde-børnehave, og opstarten her er heldigvis gået rigtigt godt... Her to-tre uger efter skiftet, begynder han dog pludselig at tale meget om børn i den 'gamle' børnehave som han ellers ikke talte om tidligere. Og pludselig savner han også at skulle i skoven :woohoo: Det er jo ret normalt med en reaktion, når det nu er blevet hverdag det nye sted, og jeg forventer, da også en længere periode, før der er opbygget tættere relationer til de nye børn... Hvad er jeres erfaringer med børnehaveskift? Glemmes den gamle børnehave helt på et tidspunkt? Eller bliver en del af oplevelserne, pædagogerne og vennerne ved med at blive husket?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

1. februar 2011

Rita-vb

Jeg har ingen erfaring med børnehaveskift, men min ældste søn, der nu går i 4.kl., kan stadig huske sine børnehavevenner og hvad de lavede og sådan noget. Det skal lige siges at han ikke går i skole med børn fra børnehaven, men at han selvfølgelig har bevaret en vis kontakt til stedet fordi hans brødre også går der :)

Anmeld

1. februar 2011

luj-vb

Vores datter skriftede børnehave da hun var 4 år. Hun havde gået i integreret institution fra hun var 1 år. Her gik også hendes to ældre brødre - hun nåede at få et halvt år i børnehaven sammen med den yngste af hendes brødre. Men efter 3 år flyttede vi til den anden ende af byen, her var der en børnehave, og de børn, hun efter et par år skulle følges med i skole. Så vi valgte at flytte hende. Hun talte i lang tid om den anden børnehave, børnene og de voksne, men ret hurtigt blev det til søde minder som hun delte med brødrene. Nu to år efter hun er begyndt i skole, kan hun ikke huske ret meget fra den første inst. men rigtig meget fra den sidste. Jeg kan huske at hun kort tid efter flytningen, begyndte at spørge til børn fra den gamle inst. som hun normalt aldrig legede med. Pludselig ville hun partu lege med den og den dreng eller pige. Jeg efterkom hendes ønske, men ret hurtigt stoppede hendes ønsker om at lege med dem, for det var jo egentlig ikke de børn hun ville være sammen med. Det var bare dem der, måske i hendes hoved, representerede børnehaven. Jeg tror du skal tilbyde din søn, at komme på besøg i den gamle børnehave og/eller at få besøg af 'gamle' legekammerater - som han ellers aldrig har leget med. Måske har børnene brug for at se at livet i den 'gamle' børnehave går videre, selv om man ikke selv går der længere.

Anmeld

1. februar 2011

Webredaktøren-vb

Det lyder meget som måden min dreng også har reageret på. Jeg synes, det lyder fornuftigt med et besøg i børnehaven om et par uger måske, og så må jeg se, om jeg evt. kan stable et par legeaftaler på benene også... men interessant at høre, at det nu stort set kun er den sidste børnehave som din datter husker :)

Anmeld

5. februar 2011

Opus-specialist-vb

Ja, den glemmes. Og hvorfor ikke? Ligesom verdens bedsteste ven glemmes fra vuggestuen, hvor de ikke kunne undvære hinanden. Med mindre mor bliver ved at hænge i fortiden og presse på for at han skal huske, hvad der var (han er et barn!), så går det i glemmebogen. Børn husker ikke småting. Voksenverden er anderledes og alt for ofte tillægger vi de små voksenfærdigheder.

Anmeld

15. februar 2011

kongster-vb

Min datter skiftede fra en rigtig lorte-børnehave til den bedste børnehave i verden. Hun var så glad for det nye sted og alle kunne se at hun fik det bedre. Og alligevel spurgte hun efter den gamle børnehave efter et stykke tid. Der var ingen grænser for hvor god den var og hvor mange venner hun havde dér. Det holdt så lige nøjagtig til vi tog på besøg det gamle sted - så holdt hun op med at snakke om den igen. Jeg tror det var en reaktion på alt det nye og lidt skræmmende. En 'jeg var tryg det andet sted hvor jeg kendte alle' agtig ting. Da hun så så stedet igen tror jeg hun kunne se og mærke at det faktisk slet ikke var så fedt og det nye sted var meget bedre. Eller noget....

Anmeld

15. februar 2011

Fuzzbox-vb

Lea skiftede fra vuggestue til dagpleje, da den vuggestue hun var var frygtelig. Hun snakkede om vuggestuen i et par mdr, og så løb det ud i sandet :)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.