Mærkeligt - når jeg giver tankerne frigear, bliver det næsten altid meget negative, pessimistiske emner, der dukker op. Og det er altså et helt generelt og tilbagevendende fænomen og ikke bare noget, der kommer i 'øv-perioder'. 'Normalt' er jeg faktisk et ret sprudlende og positivt menneske, så det er underligt.
Det er sådan noget med, hvad jeg skulle have sagt til den og den, der gjorde mig ked af det for 17 år siden - hvorfor et familiemedlem ikke ringer til min mor lidt oftere - hvad der skal blive af min mellemste, hvis han bliver ved med at være så negativ, som han er for tiden (vekslende problematiseringer af de udfordringer, der er med børnene lige på dét tidspunkt) - og så går det over i sådan noget med, om det her virkelig er livet, og hvor meningsløst, det er, at der ligger en kæmpestor verden derude, som de fleste af os kun ser en flig af i løbet af livet. Og krig og forurening og jeg skal komme efter dig - hold da op, hvor livet bliver besværligt i mine tanker! Og jeg kan altså godt lide det normalt - livet.
Anmeld