Arhahahahahah jeg har fået en kæreste naaanananaaaana hehe.
Arj jeg har mødt denne her rigtig rare mand.
Han er stopproppet med overskud og tålmodighed, og han elsker at ligge og nusse på mig i evigheder. Han er meget opmærksom på alt. Og enormt hjælpsom.
Vi har snakket sammen nogle måneder, og set hinanden næsten hver dag, i snart 2 måneder. Igår blev vi så enige om at vi godt turde være rigtige kærester ;)
jeg har ellers været lidt skræmt over det der kæresteri, og har derfor skubbet folk lidt væk, når de kom for tæt på.
men ham her må have fundet en bagvej ind, for nu er han landet, og jeg synes det er dejligt :)
eneste 'minus' er at han fylder 40 til næste år (jeg er 27) og at han har 3 piger på 8, 10, 12 år (jeg har drengene på 2 og 3 år). Så vi har tilsammen 5 børn :S
Nåh men alderen gør mig som sådan heller ikke noget, og heller ikke det at han har børn.
Det er mere det der store spørgsmål, om jeg så 'får lov' at få flere børn selv. Jeg har jo aldrig ment at jeg var færdig endnu.... Men altså, når vi allerede har 5 børn tilsammen, og så hans høje alder (som dog ellers ikke er nogen hindring) så er det jo temmelig uvist med flere børn. Det er jo trods alt først om et par år under alle omstændigheder, hvis jeg skulle have flere.
Og så om jeg, i min tilstand kan overskue at komme tæt på hans piger. Hvilket jeg jo synes er et must, hvis vi skal have fremtidsudsigterne i orden ;)
anyways, jeg har fået kæreste på, og han er helt fantastisk :D
Ud over det, så er jeg startet på antidepressiv, umiddelbart for en måned bare, for at se om de kunne virke. Og ellers så må vi se hvad der fremover sker. Og ja, selvfølgelig er min nye kæreste indviet i alt det dersens skidtmas om mig. Og han er lige glad. 'så tager vi hånd om det' siger han ;)
Aaaaah, måske bliver alt godt alligevel?
Anmeld