Nu hvor jeg arbejder igen, så er der ikke plads til de der fridage mere. De må gerne få fri, men ikke når der ikke er en voksen hjemme! Men kan de skaffe en voksen, Mormor eller brødre der kan være her hos dem, jamen så er det fint.
Nu har mine unger så heller aldrig bedt om ret mange fridage, så når de ind imellem har spurgt, så har de sgu fået lov. Omvendt havde de fx ikke en eneste dygedag sidste skoleår, så der synes jeg en pjækkedag godt kunne komme ind når de følte den var tiltrængt. Og jeg har da også altid meldt på skolen, at vi holdt en fridag, og ved forældre/hjem samtalerne har jeg også sagt frit fra leveren, at jeg mener børn også kan have brug for en off dag, og at vi altså tager sådan én engang i mellem. Det syntes de lød sundt.
Nu har jeg fx også selv meldt på arbejdet, at jeg gerne vil have en ugenlig fridag med mindre der selvfølgelig opstår en ekstrem vigtig situation der kræver min tilstedeværelse.
Og den fridag om ugen skal netop gå til børnene, enten i form af jeg henter dem tidligt, eller jeg på anden måde får lavet noget specielt for dem - noget bio efter skole, svømmehal, museeum eller hvad de nu har lyst til. Eller at tage dem med ud på noget shopping, hver for sig, da jeg også mener børn skal have lov til at have deres forældre helt for sig selv engang imellem. Specielt når der ER mange søskende.
Anmeld