...fordi jeg bli'r lettet.
Kort fortalt, så ringer den store om morgenen, inden han går i skole og når han går fra skole og når han er hjemme. Det er noget han gør, ikke noget jeg har bedt om. Og alligevel forventer jeg det.
I dag hørte jeg ikke noget til morgen. Det er helt ok, det er sket før.
Jeg hørte ikke noget, da han havde fri. Der skete ikke noget, da han skulle være kommet hjem. Jeg kimede ham ned 20 gange, og tænkte alligevel, at han måske havde glemt sin telefon.
Kimede videre. Ringede til far. Ringede til skolen. Ringede til en klassekammerats mor, for at få hende til at spørge sin søn, om Tim havde været i skole.
Det havde han.
Kimede videre. Smed ting, i tøjet og på vej hjem. Inden jeg når elevatoren, får jeg en sms 'Jeg er hjemme'.
*DOH*
Jeg ringede op og var SÅ vred. Gal og snerrede og var tosset og virkelig ikke korrekt mor-agtig. Sådan var det bare af ren lettelse.
Nå, jeg havde jo tøj på. Ned i bilen. Kørte lidt. Fældede en tåre, for var jo af ren afmagt. Ringede til sønnen og sagde, at han aldrig, når vi nu havde aftalt, han sku' bare vide, jeg var så bange, bla bla.
Jeg fik et undskyld, da jeg kom hjem.
Har I været der?
Anmeld