Manden forandrer sig helt efter familien ....

flytter hos hans mor. Jeg har lige set i TV om en familie og blev nysgerrig hvad i tænker om deres situation: En familie med 2 dørte har boet lykkeligt i 15 år i huset af konens far, som er gammel og meget syg. Af økonomiske grund beslutter konens far at sælge huset og hjælpe sin datter og hendes familie. Så flytter de alle sammen til at bo hos mandens mor. Men svigermoren er meget ond og piner konen og hendes far hele tiden. Manden elsker sin mor højt og altid, når der er skænderier mellem mor og kone tager han sin mors side. De er meget vilde skænderier så hver gang kommer politiet hos dem. Manden angriber sin kone og tit slår han hende også. Folk og politiet råder konen at forlade ham men det vil hun ikke, hun elsker ham. Nu kommer konen i et program på TV og beder værten om at hjælpe hende med at finde bolig og flytte fra sin svigermor med sin familie. Så snakker værten også med manden og han siger at han elsker sine kone og børn, men han elsker også sin mor. Han synes også at hvis de flytter at bo separat, bliver det hele anderledes og godt igen. Han ved godt at det er ham og hans mor, som er skyldige i det hele og han er meget ked af det, han gør mod sin familie. Men åbenbart med sin mor i nærheden kan han ikke opføre sig anderledes. Heldigvis finder værten en lejlighed til dem, som de får som Julegave og alle er meget lykkelige. Men jeg ved ikke om det faktisk løser problemet mellem dem, fordi det er åbenlyst at moren er vigtigere og har højere prioritet end konen. Jeg selv ved ikke hvordan jeg ville takle situationen, men ville i hver fald gøre noget ved det. Er det ikke rigtigt svært, hvad synes I?

Jeg er generelt røv træt af kvinder er der totalt handlingslammet og ikke kan finde ud af en skid selv og som har brug for at tv-program for at komme ud af lortet. Der er fandeme snart programmer for enhver idiotisk kvinde der ikke kan finde ud af selv ganske normale ting som økonomi, boligindretning, parforhold, roderi i hjemmet, rengøring, opdragelse af sine børn osv osv osv ;) Jeg fatter det ikke - hvor svært kan livet egentlig være?? Hvorfor skal kvinden flytte med hjem til svigermoren? Allerede dér var jeg hoppet fra! Jeg var skredet med ungerne, skredet fra manden og de kunne rende mig noget så grusomt. Elsker manden hende, så kan han jo gå med. Elsker han Moren mere, jamen så bliv hos Mor - sådan en mand gad jeg ikke engang bruge min tid på!!! Jeg forstår ikke hvorfor folk skal drive dem selv ud i ekstremerne 'en ond svigermor' jamen gå! Gå første gang der er kurre på tråden, og gå aldrig tilbage. Det behøver man sgu da ikke gå på TV for at find ud af.... Jeg kan blive fuldstændig harm når jeg ser og hører om sådan nogle kvinder. Muligvis fordi jeg selv er stik modsat og ikke finder mig i en SKID fra hverken mænd, svigermødre eller andre godtfolk. Er der nogen der forstyrre mig mentalt, så skærer jeg dem fra, har ikke brug for det i mit liv. At elske en anden er fint, men hvis kærligheden betyder at man mister sin handlekraft, sin logiske sans, sin fornuft, sin livsglæde og man går over i angst for at miste og hellere vil leve som et tomt hylster, så er det bare ikke nogen kærlighed for mig. Muligvis fordi jeg kun kan elske mennesker, der elsker og respekterer MIG, mennesker der gør mig glad og som er som inspiration og en kilde til glæde. Jeg ville aldrig kunne elske et dumt svin, det ligger bare ikke i min natur.....måske derfor jeg synes alt er så nemt, for jeg omgiver mig KUN med mennesker der beriger mig mentalt.

Jeg tror aldrig, jeg ville kunne få helt det samme syn på min mand igen, hvis jeg havde oplevet ham sådan. Det ville virkelig være en udfordring at tilgive og komme videre. Når det er sagt, er jeg ret enig med Helene. Jeg ville nok til enhver tid kunne bide tænderne sammen og udholde en forfærdelig svigermor i små doser, men flytte sammen med hende - og finde mig i en dårlig behandling? Never.

Som jeg læser dit indlæg er det ikke klart for mig, i hvor høj grad det er dine egne problemer og din egen situation, du skriver om, og hvor meget du bare refererer en tv-udsendelse. Mit råd til dig er, at der i din familie tydeligvis er et hav af uforløste problemer, som du nødvendigvis må tage ansvar for at løse - i samarbejde med din mand. Du har ikke en ond svigermor og ikke en kold og fjern mand - uden selv at have ansvar for den måde, I fungerer (dårligt) sammen på. Jeg hverken kan eller vil fortælle dig, hvad du skal gøre. Dels fordi jeg ikke ved det, dels fordi du utallige gange har hældt grimme ord i hovedet på både mig og andre, når vi er kommet med velmenende råd. Men hvad jeg kan fortælle dig, er at du har et medansvar, og at den måde, som I lever sammen på, skaber ulykkelige mennesker og børn tynget af problemer.

Helene, kvinden er flyttet hos svigermor, fordi de havde ingen anden valg. Bulgarien er ikke Danmark, der er folk der, der står på gaden og staten gør ikke noget for dem. Og hun havde åbenbart håbet at det går sammen med svigermor. Svigermoren, som hun siger, havde modtaget dem meget hjerteligt i begyndelsen. Men snart blev hun til en heks. Charlotte, jeg er helt enig med dig. Men der er folk, som familien betyder meget for og de er parate til alle slags kompromiser til at holde deres familie sammen. Jeg selv synes at jeg måske alligevel ville give en anden chance til min mand i en lignende situation. Jeg snakkede også med min mand om denne familie og han mener at det er virkelig svært at sige mening. Men han tror, at måske mandens mor har påvirket ham meget stærk psykisk i hans barndom og han stadig ikke kan overvinde sin mors indflydelse. Så sagte han at måske skulle kvinden give ham en anden chance. Denne diskussion fremkaldte faktisk samtale om vores egne problemer og jeg besluttede at fortælle ham igen min mening om nogle ting. Jeg tror ikke at det hjælper, fordi det er ikke 1 elle 2 gang vi fører sådan nogle samtaler uden resultat. I det mindste ved jeg at han vil hellere holde sin familie og i det mindste har lyst til gør noget ved det. Johannamor, jeg ville vide jeres mening om denne situation. Men ja, der er vist sammenhæng mellem dem og os. Måske derfor var jeg så berørt over deres situation.