Er jeres børn klar over hvad præcis...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

461 visninger
7 svar
0 synes godt om
24. december 2010

NikiFin-vb

fejrer vi i dag? Mine børn kender ikke noget til Jesus fødsel. Jeg prøvede at læse for dem i en Børnebibel så de ikke kun tror at Jul er bare juletræ og gaver. Men de kunne ikke forstå noget og ville slet ikke høre.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

24. december 2010

Frede-vb

Ja, begge mine børn (5 og 9) ved godt, hvad vi fejrer, og hvilke traditioner, der kommer fra den kristne tro, og hvilke der kommer fra vores hedenske fortid. De ved også, at juletræet kommer fra Tyskland, og hvorfor børnene i nogle lande får julegaver om morgenen den 25. dec. mv.

Anmeld

24. december 2010

Det er stadig mig-vb

Jeps, mine ved det også, men de gør også meget ud af religionstimerne på skolen, og kirken er en fast tradition til alle højtiderne, og vores børn elsker faktisk at gå i kirke med skolen.

Anmeld

24. december 2010

Freja og Tokes mor-vb

Hej allesammen Jeg skal lige høre om, hvornår begynder man på at forklare ungerne det ? Min Freja er 4 1/2 år og Toke 2 3/4 år. Freja går i en super god børnehave, hvor de gør en del ud af traditioner osv. men er faktisk ikke helt klar over om de går i dybten med det. De har været i kirken og lave krybespil og Freja kom stolt hjem og fortalte at hun var en engel og fortalte om babyen der blev født. Mit store spørgsmål er så, hvornår kan man forklare dem det og hvor meget info giver man fra starten ?

Anmeld

24. december 2010

Frede-vb

Freja og Tokes mor skrev:
Hej allesammen Jeg skal lige høre om, hvornår begynder man på at forklare ungerne det ? Min Freja er 4 1/2 år og Toke 2 3/4 år. Freja går i en super god børnehave, hvor de gør en del ud af traditioner osv. men er faktisk ikke helt klar over om de går i dybten med det. De har været i kirken og lave krybespil og Freja kom stolt hjem og fortalte at hun var en engel og fortalte om babyen der blev født. Mit store spørgsmål er så, hvornår kan man forklare dem det og hvor meget info giver man fra starten ?
Nu er vi ikke spor religiøse herhjemme, men jeg har altid insisteret på, at mine børn skulle kende til forskellige religioner - især kristendommen og islam, og derfor har jeg bl.a. læst op af børnebiblen, siden min datter var omkring de 3-4 år. Hvert år til jul taler vi om, hvorfor vi holder jul mv. Det gør vi til alle højtiderne som påske, pinse, sct. hans mv. Min datter spørger hele tiden, og så sidder den lille og lytter med, og pludselig nede i børnehaven fortæller han, alt han ved, og så opdager vi, at han tager mere til sig, end vi regner med. Bortset fra den børnebibel, som vi for længst er holdt op med at læse i - min datter tager den af og til frem og læser i den, nu hvor hun selv kan læse - kommer info'en om højtiderne tilfældigt. Det er ikke sådan, at vi sætter et barn ned på hver vores side og laver forelæsning. Det kommer gerne af, at en af børnene spøger om noget, og så fortæller vi hist og pist om højtiderne og husker at perspektivere til andre religioner, så børnene kan se en evt. forskel.

Anmeld

24. december 2010

Polyp-vb

Jeg synes, at børnehavens krybbespil da er en oplagt chance til at fortælle lidt om baggrunden - og har du ikke selv helt styr på sagerne - som så mange andre - så ty til børnebiblen mht den kristne side af sagen, den passer jo til dine ungers alder. Derefter kan du jo så flette ind, at selv ordet jul jo er et ældgammelt ord fra vikingetiden og forklare lidt om at man fejrede solhverv og at nisser hørte til på gårdene (som forklaring på alt det man ikke kunne forklare)...derefter kan du jo så bygge ud efterhånden som de bliver ældre..her er Pyrus i Alletiders Jul, jo super til at forklare julens oprindelse, hvis man kan holde stilen ud.

Anmeld

24. december 2010

Freja og Tokes mor-vb

Hej Frede og LYP Tusinde tak for Jeres svar. Jeg kan godt se, at jeg nok kommer til at invistere i en børnebibel. Nu er det jo lidt sent i forhold til denne jul, men til næste jul er det jo oplagt. Vi forsøger, så godt vi kan, at forklare om julen herhjemme. Nu gider de ikke se Pyrus, men fx. med Hubert og Cecilie (Absalons Hemmelighed), ja den sluger de råt og usødet. Der prøver vi at forklare om det at Hubert er en engel, at man ikke må tage hvad der ikke er ens eget osv. Men det er jo så en helt anden snak. Jeg synes det er en kanon god ide, du har Frede, det med at de skal lære om kristendommen og så også Islam. Det er måske lidt mere relevant for dem der bor i de større byer. Vi bor i en lille by i Jylland og der er ikke så mange med Islamisk baggrund. Nu er det jo ikke sådan at vi ikke forklarer børnene at der findes andre mennesker med anden baggrund end vores. Men det er så en helt anden snak ;o)

Anmeld

24. december 2010

MetteNB-vb

Mindstemanden her er ikke sådan helt med på sammenhængen mellem Jesus fødselsdag og julefest, men han ved, der er sammenhæng. Det er den store så. Han og jeg var også i kirke i formiddags, hvor vores - meget dygtige - præst fortalte 'julehistorien' på en børnevenlig måde. Jeg forklarer drengene om vores kristne traditioner og de lærer også om andre religioners traditioner. Jeg ved ikke, hvornår man skal vælge at starte. Jeg har gjort det fra de var ganske små.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.