Her i København må religionen vel efterhånden være overvejende ....muslimsk??
Jeg bor ved siden af en katolsk kirke, og der har jeg siddet mange Søndage med tømmermænd og bedt til de ville gå væk.
Jeg kan godt lide at gå hen i den katolske kirke generelt, selvom jeg ikke er katolik. Synes bare godt jeg kan lide stemningen - og der er altid fuldt hus og en masse mennesker jeg kender fra den gang jeg var gift med en katolik (fra Polen), og så får jeg en sludder med eksmanden og de gamle venner.
Selv er jeg af jødisk afstamning, uden dog at være praktiserende, men har mange ortodokse jøder i min familie som jeg er i kontakt med på ugebasis og som jeg besøger så ofte jeg kan i Israel/Frankrig/USA.
Et eller andet sted er det jo nok den religion der ligger mit hjerte tættest fordi den er forbundet med traditioner som jeg egentlig holder meget af, men som er umulige i praksis fordi min kæreste er araber og muslim :laugh:
Bare sådan en ting som, HVAD er børnene så, kan vi ikke blive enige om.
Ifølge jødisk tradition er børn født af en jødisk Mor, jøder. Ifølge Islam er børn, hvis Far er muslim, muslimer :laugh:
Men rent mentalt er de vist mere danske kristne end noget andet, fordi de overhoved ikke kender den jødiske religion og ej heller den jødiske tradition, og heller ikke kender en brik til Islam. De spiser ikke svinekød (hvilket er ens for både jøder og muslimer), men så går religionerne heller ikke dybere.
Men til gengæld er de meget kristne i deres tanker, hvilket kommer af at deres privatskole grundlæggende hviler på de kristne traditioner og hvor morgensang er hverdag, og kirkelige besøg er noget de parktiserer flere gange om måneden, og den ældste synger i kirkekor.
Men Far og jeg er meget enige om, at de selv må vælge hvad de vil. Om de vil være kristne, ateister, muslimer eller buddister, så er det ikke noget vi vil blande os i.
Anmeld