Hun lyder som min dreng, da han var fra 8 mdrs alderen til - nu, stort set (snart 4), men det er dog aftaget en del siden 2½-års alderen (men ikke helt nok, hvis du spørger mig :laugh: )
Fra han kunne 'rumpe' sig frem (sad på numsen og hoppede fremad som i 'yogisk flyvning' og kom næsten lige så hurtigt frem som hurtige kravlere) i 8 mdrs alderen, var hans yndlingsbeskæftigelse at rage gryder og andet inventar ud af køkkenskabene. I starten satte vi så de ting, der kunne gå i stykker eller var lige en kant for tunge, op på hylden i skabet, men da han kunne rejse sig op og kunne nå den hylde, måtte der børnesikring på skabet med ildfatse fade osv. Grydeskabet fik han lov at gå i, når ikke lige vores terminalt kræftsyge underbo var hjemme (larmede ad helvedes til med de gryder på gulvet).
Vi har flere gange måtte hive ham ud af skabet, en enkelt gang havde han møvet sig helt ind i hjørnet om bag 2 store smedejerns-wok'er og lå og råbte derinde, men protesterede meget voldsomt, da vi fik ham bakset ud :laugh: :laugh: :laugh:
Køkkenskufferne var lavet sådan, at man ikke kunne børnesikre dem, så der blev stukket en stor grydeske ned gennem de 3 øverstes håndtag, så han i det mindste ikke kunne komme til de skarpe knive (lige indtil han kunne finde ud af at fjerne skeen).
Vand var noget, der skulle kastes på bordet eller på gulvet under høje jubelskrig - det var ikke bare irriterende for os, men også i vuggestuen, hvor han jo også greb de andre børns kopper OG kanderne og tømte dem. Så døren ind til bryggerset med kattens mad og vand blev låst af.
Reoler, der ikke før havde været sat ordentligt fast i væggen, blev det, da han efterhånden fandt ud af at klatre op på ting.
ALT skulle skubbes langt ind på bordene, og da han er højere end gennemsnittet, fik han altid fat i et eller andet han ikke skulle, når vi var på besøg, fordi folk (selv med jævnaldrende børn) ikke troede, at han kunne nå det eller i det hele taget finde på at gøre det.
Telefon stikket blev revet ud 1-10 gange hver eneste dag fra han var 10 mdr til vist næsten 2 år. Og det med at sige 'Nej det må du ikke. Se her! Er DEN ikke spændende' bed bare ikke på ham - hvis han satte sig for noget, så var det DET han ville. Til alskens arrangementer har jeg stået i den anden ende af haven/huset/lejligheden, fordi han konsekvent stak af og ville undersøge et eller andet, og absolut ikke gad hænge i mors skørter, når hun ville snakke med de andre, så længe der var noget, der kunne udforskes.
Jeg har aflåst mit 'linnedskab', efter han et par gange (efter han var fyldt 3 år!) har tømt mængder af sengetøj ud på gulvet.
Og lyden af Trip-trappen, der bliver skubbet henover gulvet for at nå hen til køkkenbordet, som er næste trin, hvis man skal prøve at nå de ting, som står alleroverst opppe, er en ganske velkendt lyd...
Jeg kan ikke komme med løsninger til hvordan du får hende til at holde op, men som allerede nævnt, er det at være konsekvent og opstille konsekvenser for hende et skridt på en (meget lang) vej :)
Og så at forsøge at indrette jeres hjem efter hendes tendenser - f.eks. børnesikring af skabe og skuffer (jeg har stadig en på køleskabet, da sønnen ellers går i det og f.eks. drikker ufortyndet saft direkte af flasken osv), at få lagt ting, som hun måske går særligt efter udenfor hendes række- og synsfelt, eventuelt at aflåse døre ind til rum, hun ikke skal gå ind i, når hun er alene (er måske lidt svært, når I har en søn også). For selvom man synes, at sådan burde det ikke være, så går der lang tid, før hun for alvor forstår, at hun ikke må og derfor ikke skal gøre det. Og i mellemtiden kommer der masser af irritation og frustrationer, hvoraf nogle kan undgås ved at gøre det umuligt eller uinteressant for ungen at åbne/pille/kravle op/kravle ud osv.
Jeg ved godt, at alle børn laver en vis grad af ballade og ting de ikke må - men nogle er mere nysgerrige - og frygtløse - og måske mindre autoritetstro - end andre.
Anmeld
