Ja og når man så har flere børn der bliver sure og på tværs på samme tid, så er det ligefør man har lyst til at tage den ene og banke den anden med! :laugh:
Der var engang en episode hvor de ældste, som var små på det tidspunkt, virkelig sad og skøjtede rundt på stolene da vi skulle spise morgenmad, og det var lige meget HAVD jeg sagde og gjorde, så var det som om de bare ikke fattede en brik.
Til sidst blev jeg SÅ stik sindssyg, at jeg tog hele skålen med havregrød og vendte den ud i håret på mig selv, mens jeg demonstrativt smaskede på fanskbrødet og sang på samme tid og klappede i tallerknen med skeen så det sjaskede til alle sider.
Da blev de FULDSTÆNDIG stille og sad og måbede mens jeg kunne mærke havregrøden drive ned af nakken, og lige pludselig skreg vi bare af grin og grinede og grinede så jeg sjældent har været ude for noget lignende.
Efter den dag sad de SÅ pænt og stille (og har gjort det lige siden) og nu hvor de er voksne kan de stadig grine af den gang jeg hældte havregrøden i håret på mig selv for ligesom at pointerer, at der er rigtig mange måder at spise på, den ene mere pæn og acceptabel end den anden :laugh:
Så når det kommer til tålmodighed, så reagerer vi alle meget forskelligt, fniiis.
Anmeld
