De gange, noget uldundertøj er røget med i den almindelige vask herhjemme, er uldtøjet blevet stort set ubrugeligt bagefter - kradsende og ubehageligt, hvilket ikke er rart for nogen, slet ikke et lille barn med fin, fin hud. Det kan selvfølgelig også skyldes den højere temperatur ved almindelig vask, men jeg ville personlig ikke eksperimentere med almindeligt vaskemiddel (eller så i hvert fald spørge Kirle, hvilket middel hun bruger! :) ) Jeg holder mig til Neutrals uldvaskemiddel indtil videre.
Mht. tøjmængde ved vask - kan godt se, at det virker noget ødselt m et par stykker tøj, hvis I har en 7-kgs-maskine. Men ved uldvask i 5-kgs maskine skal man ikke fylde mere end 1 kg uldtøj i. Nu har jeg personlig en passion for strik-varer (ikke at strikke), så jeg kan som regel fyre en eller anden trøje, kjole eller sweater med. Hvis det er miljøet, du tænker på, så er en uldvask betydeligt kortere og somregel ret meget koldere end en almindelig vask, så det er ikke så slemt...
I øvrigt skal uldtøj - uldundertøj inkluderet - ikke vaskes så ofte, som bomuldstøj, da det har en høj grad selvrensende effekt - hvilket bl.a. er det, der bevares, ved vask med specialvaskemiddel. Så hvis ikke betten har skidt ud i det hele, så kan der gå relativt langt mellem skiftene.
Anmeld