sokkus/suttus pistus vækkus - kirle

BIBS tys!!! ;) En afhandling om pistus vækkusfamiliens skadevirkninger på danske hjem. Formål: At afdække dyrenes habitat og foretrukne fødeemner. At afdække skadevirkningerne på indbo. At afdække de psykiske skadevirkninger på de ramte familier. At afdække de fysiske skadevirkninger på de ramte familier. At fremkomme med en mulig løsning på problemet. * * * Pistus vækkusfamilien består af to medlemmer. Suttus pistus vækkus og Sokkus pistus vækkus. Så vidt vides har ingen nogensinde set et af de pågældende dyr og skønt dette burde hensætte dem i kategori med Loch Ness uhyret og den afskyelige snemand, er dette på ingen måde tilfældet. Der findes et så omfattende bevismateriale på de to dyrs eksistens, at det anslås, at så godt som alle danske familier er ramte. Det absolut mest udbredte er sokkus pistus vækkus. Det danske navn, sokkedyret, beskriver, hvad dyrets foretrukne fødeemne er. Sokkus pistus vækkus lever udelukkende af sokker. Dyret formodes at leve bag vasketøjskurven, i vaskemaskinen og specielt gerne på børneværelser. Man kunne måske forledes til at tro, at et dyr, der på ingen måde, hverken ser skræmmende ud eller larmer, er ganske uskadeligt. Dette er desværre langt fra tilfældet. Hvert eneste år er sokkus pistus vækkus skyld i massive nervesammenbrud, gråd og endda skilsmissetrusler (mere herom senere). Disse voldsomme problemer skyldes dyrets spisevaner. Sokkus pistus vækkus lever som ovenfor beskrevet af sokker. Dette kunne vel i de fleste husholdninger accepteres, da det anslås at et gennemsnitligt sokkedyr, æder to par sokker om ugen. De fleste familier ville kunne bære dette økonomisk set. Problemet ligger i, at dyret kræver utroligt alsidig kost. Da en sokkus pistus vækkus udelukkende lever af sokker, løser den dette problem ved at variere, hvilke sokker den indtager. Sokkus pistus vækkus spiser udelukkende en sok fra hvert par. Hvilke gener disse spisevaner påfører den ramte familie beskrives senere. Udover de manglende sokker, kan man være sikker på at huse en sokkus pistus vækkus, hvis man, på trods af at hjemmet rummer en dygtig husmor, finder utallige nullermænd. Disse så velkendte og frygtede tingester består ikke, hvad svigermødre ellers ynder at tro, af støv grundet manglende rengøring. Nullermænd er simpelthen efterladenskaberne fra en sokkus pistus vækkus. Jeg har i mit store forskningsprojekt analyseret nullermænd fra adskillige børnefamilier og i alle tilfælde fundet, at de bestod af fordøjede sokkerester. For de sokkus pistus vækkus ramte familier er skaderne utallige. Specielt er husmoderen (og de huslige fædre en race, der om muligt er mere sjælden end Loch Ness Uhyret) hårdt ramt. Problemet med de utallige nullermænd, som springer frem hver gang hun vender ryggen til et hjørne, truer både hendes fysik og psyke. Husmoderen tvinges til hyppige, fortvivlede forsøg på hovedrengøring. Disse viser sig altid nytteløse, da nullermændene omgående fordeles i huset igen. Da al denne rengøring beviseligt er fysisk nedslidende, er skadevirkningerne store. Husmoderen lider af kronisk træthed, smerter i ryg og arme, allergi overfor rengøringsmidler og generelt pjusket udseende. Disse fysiske skader er dog, hvor voldsomme de end måtte synes, intet i forhold til de psykiske. For hvilken skam er større, end et hjem fyldt med nullermænd, når svigermor kommer på besøg? At husmoderen på ingen måde har nogen skyld i dette, kan være meget svært at påvise overfor en kritisk svigermor (en race mere udbredt end gråspurve og ærøboere). Dertil skal lægges hendes traumer over aldrig at have bare et par sokker, der passer sammen. Husmoderen drives til vanvid. Hun ved, hun lige har købt et par sokker, men allerede efter første gang et medlem af familien har haft dem på, er den ene væk. Hendes vanvid giver sig udslag i angreb på familiens andre medlemmer. Både mand og børn får at vide, at de skal lægge sokkerne samme sted. Da familiens medlemmer jo er uskyldige, giver disse angreb anledning til gnidninger. Det kan gå så galt for det pressede husmor, at hun truer med at forlade familien. Udover moderens periodevise vanvidsudbrud og grundløse beskyldninger, får børn sjældent psykiske men af at leve sammen med en sokkus pistus vækkus. Der er dog observeret sjældne, men alvorlige, episoder hos børn i skolealderen. Disse børn har tvunget af omstændighederne, måtte gå i skole med to forskellige sokker på. Dette har givet anledning til psykisk terror fra andre børn. Dette bringer os videre til det mindre udbredte men stærkt frygtede suttedyr. Suttus pistus vækkus kan give både børn og småbørnsforældre mareridt. Suttus pistus vækkus lever udelukkende i småbørns familier. Som det danske navn antyder lever dyret af sutter. Dyret er i lighed med sin slægtning sokkus pistus vækkus aldrig set, men tegnene på dens tilstedeværelse i et hjem er tydelige. På trods af at dyret er småtspisende (anslået månedligt forbrug tre sutter) er dets tilstedeværelse stærkt generende. Dyret hamstrer sutter og gemmer dem godt spredt ud over hele hjemmet. Ligeledes giver dyrets efterladenskaber anledning til store frustrationer. Suttus pistus vækkus ynder at afsætte sine efterladenskaber på de hvide fliser i brusekabinen. På trods af hvad reklamerne fortæller os om kalk og sæberester, kan enhver tvivler tage en sut og sammenligne farven på gummidelen, med farven på aflejringerne. Denne simple test burde få enhver tvivl til at forstumme. Ellers kan jeg anbefale, at man bevæbner sig med gummihandsker og superskrap kalkfjerner og går til angreb på skidtet. Hvis disse plamager bestod af kalk, ville de jo gå af forholdsvis let ved brug af kalkfjerner. Som enhver husmor ved er dette ikke tilfældet. Her hjælper kun knofedt i spandevis, samt eder og forbandelser. De fysiske skader en suttus pistus vækkus ramt familie udsættes for er invaliderende. Husmoderen skades under de fysisk krævende forsøg på rengøring af brusekabinen. Begge forældre oplever desuden svære høreskader, når barnet ikke kan finde den spiste eller hamstrede sut. Barnet er dog det hårdest ramte medlem af familien. Det vil opleve søvnforstyrrelser og manglende stimulation af suttetrangen. De traumer en familie, der huser en suttus pistus vækkus, udsættes for er grænsende til psykisk terror. Hvad er vel værre, end når ens elskede lille barn ikke kan sove på grund af den manglende tryghed en sut giver. Desværre er der ikke meget man kan stille op, hvis man er blevet ramt af et pistus vækkus dyr. På trods af de voldsomme samfundsøkonomiske omkostninger er der ikke fra politisk side vilje til at gøre noget ved problemet. Konklusionen på mit storstilede forskningsprojekt er, at før pistus vækkus familien anerkendes som skadedyr på linie med rotter og dermed bekæmpes kommunalt, er de danske familier dømt til at lære at leve med dem. Det er dog mit håb at dette velfunderede projekt, vil medvirke til at lægge pres på politikerne.

:)