Er jeg urimelig?

Min kæreste har gennem 8 år stort set aldrig omtalt sin eks, og når jeg har forsøgt at spørge til noget, har han været ret lukket, men meget fair i sin beskrivelse af det, der så rent faktisk er sket. I starten af vores forhold gik han nærmest baglæns ud af en restaurant, da han mente at have fået øje på hende (det var ikke hende) - og han har hele tiden stået meget stejlt på, at hun var helt ude af billedet, og at han aldrig mere ville have kontakt til hende (ingen børn - så ingen grund til kontakt i hans øjne) - jeg har så ment, at det måske var lidt mærkeligt sådan bare at lægge låg på, hvad der trods alt var 5-10 års samliv (jeg ved reelt ikke hvor længe de kendte hinandne - kun at de var gift i små fem år). Nu har jeg så ved et tilfælde fundet ud af, at kontakten er genoptaget via Facebook - og selve det at kontakten er genetableret, mener jeg egentlig er ok, MEN jeg er ked af, at han ikke liiiiige har syntes, at det var noget, jeg skulle informeres om. Han er ikke voldsomt aktiv på Facebook, men alligevel. Det generer mig iøvrigt også, at han ikke vil 'reklamere' med, at han 'er i et forhold', når det jo rent faktisk er tilfældet...ikke fordi jeg er jaloux, men fordi jeg synes, det er lidt...nej, MEGET :mur: , irriterende; men ok - han er ikke ligefrem verdens største romantiker :skrap: Lige nu har jeg bare overhovedet ikke lyst til at pakke den kuffert, der skulle pakkes for at tage en lille uge til Wien uden knægten - bare os to og hygge

Uh den er svær når man ikke kender ham. Jeg ville personligt nok lige spørge om hvorfor han gerne vil være venner med hende på facebook, når han ikke vil tale om hende og mener hun er så meget ude af billedet? Og ja er typen der ville blive sur hvis han ikke stod med i et forhold derinde. Det er sådan jeg ville reagere personligt. Men er svært for jeg er ikke dig og jeg kender ikke din kæreste. Men prøv at tage tyrene ved hornene og spørg og forklar at du bliver lidt såret over det.

Nej du er ikke urimelig men tror nok jeg ville tage afsted og så finde et roligt tidspunkt og snakke med ham om at han ikke syntes at han skulle fortælle dig at de nu er FBvenner?

Det gør jeg også (sådan en gratis tut til Wien smider man jo ikke bare ud, fordi kæresten er et fjols) - er bare vildt sur over, at han ikke har sagt det - især fordi han jo har fortalt om en anden, fælles bekendt, vi ikke har haft kontakt med et par år, som er dukket op på FB - og nu kan jeg jo se at de er blevet venner sådan cirka samme dag!

Hehehe ja, facebook! Jeg begik selvmord derinde for kunne SLET IKKE overskue at blive kontaktet af folk jeg med vilje har droppet/syltet. For mig er der en grund til jeg ikke gider bestemte folk, så giv fanden i at blive kontaktet af dem... Forstår det godt LYP, det lyder da også meget suspekt at han går fra at være 'panisk for at møde hende' til at genoptage venskabet påtrods. Specielt set i lyset af, at han aldrig rigtig har talt om hende, hvorfor du jo på flere punkter måske er hægtet lidt af.... Også lidt underligt han ikke har fortalt dig, at de nu er venner - og hvorfor de egentlig er blevet det. Han kunne jo bare have blokeret hende, hvis det var hende der søgte kontakt til HAM. Men måske er det så ham der har søgt kontakten til hende? *Hmm* Håber i får reddet trådene ud, så i får en god ferie. Måske skulle du få luft INDEN i tager afsted, så ferien måske bliver mere a la starte på en frisk, istedet for at gøren den genstand til skænderier.

Hm, man skal i hvert fald tænke på, at der er stor forskel på hvordan folk bruger facebook. Jeg kender mange, som er i forhold/gift, som ikke reklamerer med det. Der står heller ikke på min side, at jeg er single - de som kender mig nært nok, ved det jo godt, de som ikke er tætte nok vedkommer det sådan set ikke. Det er ikke et dating-site. Jeg kunne sagtens blive facebook-venner med en ekskæreste bare for nysgerrighedens skyld - hvad laver han nu, hvordan har han det, er han blevet skaldet ( :laugh: ), uden at det har det mindste at gøre med interesse ud over, at man kendte hinanden engang. Jo, han kunne godt have fortalt dig det, men måske var det netop ikke så vigtigt, som at fortælle om jeres fælles bekendt? ' Hvis du ved, at han har sagt nej tak til mange venneanmodninger på facebook, så synes jeg, at det er lidt underligt, at han vælger at være ven med hende - men hvis han er en, som takker ja til enhver nok så perifer person, som anmoder (eller selv har søgt på alle han kender), så er det ikke nødvendigvis så alvorligt. Men jeg kender udmærket jalousien over gamle spøgelser - der er ikke andet for, end at snakke med ham og gøre det klart, at selvom han evt ikke synes, der er noget at tale om - eller bare ikke vil, så er det vigtigt for dig.

kom sådan til at tænke på engang jeg rodede i stigs tlf. Var kommet til at slette et billede fra min tlf, som jeg vidste han havde på sin. Og da jeg gennemgår billeder finder jeg alle mulige nøgne damer i sjove stillinger.. Kigger på ham og siger det var da nogle vældige billeder... Det var bare nogle de for sjov havde sendt hindanden på arbejde.. OK! Bliver enig med mig selv om lige at kaste et blik på et par stykker af hans afsendte meddelelser (det gør jeg normalt ikke - stig sad ved siden af). Så er det dælme nogle han selv har bestilt og betalt over sådan noget sms-service. Der følte jeg et rigtig grønt grimt monster i maven, og blev også enormt ked af at han havde stukket mig den and med kollegaerne... Og nogen forklaring havde han ikke. Hverken på hvorfor han havde bestilt billederne eller stukket mig en and. Det var ikke rigtig noget der betød noget for ham.. Det er jo langt fra sikkert at din kæreste lægger noget som helst i det at være FB-venner.. Ligesom Stig og de nøgne damer..

Det ved jeg så, at han gør - han har kun ganske få FB-venner (altså sådan relativt - det er jo flere end vi ser regelmæssigt ),og hidtil har det primært været nogen han også ser live i forskellige sammenhæng. Han må også gerne se eksen live...men jeg vil vide det i stedet for at blive overrumplet - det er derfor jeg er sur ;-((...ej, faktisk er jeg ikke sur...jeg er vred!

Jamen få renset luften, lad være at gå og ruge mere over det! Måske har han en rigtig god forklaring, så du kan få jaget spøgelset væk én gang for alle, og blive glad og tryg igen!! :) Åbenhed og dialog er vejen frem, det andet går jo ikke.....det tærre sgu på krafterne og giver lede :(

Åbenhed og dialog ja! MEN husk ikke at overfalde ham, det kan være at han har en legitim forklaring :)