Vi har lige haft besøg af vores to søde unge tamiliske venner som er ved at arrangere sølvbryllup for deres forældre. De har lavet invitationer i små æsker, som de kører rundt og leverer personligt, så de ikke bliver ødelagt i posten.
Festen skal holdes i rødt-hvidt tema og de planlægger traditionel sølvbryllupsmorgen for forældrene. Så de skulle lige vide alt om æres-port, skjold, sange, messing-musik og alle traditionerne. Hvilket vi overhovedet ikke kunne hjælpe med, da vores forældre efter god dansk tradition blev skilt længe før sølvbrylluppet!
Men hvor er de bare søde, de to. Studerende begge to - medicin og biologi tror jeg det er. Ærespriser fra gymnasiet. Havde siddet på universitetet og læst indtil kl 20.30 hvor de kom forbi. Glade og festlige.
Hvor det dog skærer mig i hjertet når folk råber efter dem på gaden fordi de har sort hår og mørk hud.
Anmeld