Fødselsdage

Min store dreng gider ikke tage med til fødselsdag hos hans klassekammerater - det har han aldrig gidet, men i den gamle klasse fungerede han rigtig dårligt, så der var en naturlig forklaring. I den klasse han går i nu (og har gået i over 3 år) har han mange gode venner og er stort set altid sammen med nogle efter skole. Problemet er at han på lørdag er inviteret til discofest hos en af pigerne. Det er ikke en han normalt er sammen med, men problemet er det samme lige meget hvem der holder fødselsdag - Han vil ikke med. Jeg synes det er vildt mærkeligt for da jeg var barn var fødselsdage noget man glædede sig til (hvilket jeg tror det stadig er for de fleste børn). Hvad gør man? Accepterer og lader ham vælge til og fra eller tvinger man ham af respekt for fødselsdagsbarnet? Jeg synes faktisk at det er almindelig høflighed at deltage, men jeg ved at vi får en kamp med ham hvis vi tvinger ham - men til gengæld har han tit haft en god aften når vi har tvunget ham. PS. Han er 12 år.

Hmmm den synes jeg er svær. Umiddelbart ville jeg sige at I ikke skulle tvinge ham, men så alligevel. Man kan hurtigt komme til at gøre sig selv til en lidt 'sær snegl' der altid bliver væk. Han kommer til at gå glip af gode aftener. Det ér almindelig høflighed at dukke op når man er inviteret. Ved du hvorfor han ikke vil afsted? Da jeg var omkring 12 år kunne jeg ikke ret godt lide fester. Og senere kunne jeg ikke lide diskoteker. Der var noget med de mange mennesker jeg slet ikke kunne have det sjovt med. I mindre grupper og til hyggeaftener med 2-3-4 andre havde jeg det altid sjovt. Måske er det gruppetingen han ikke kan lide? Så kan du jo snakke med ham om det. Finde ud af hvad det er ved fester som ikke er sjovt. Finde ud af strategier for hvad man så kan gøre (hvis man fx føler sig udenfor i gruppen, ikke ved hvordan man skal gebærde sig eller sådan noget. Sådan havde jeg det ofte til fester).

Jeg er lige med på en 'lytter' for min søn på 8 er NØJAGTIG lige sådan. Han GIDER IKKE, og har aldrig gidet det - og gider heller ikke der skal komme nogen til hans fødselsdag. Han er ellers enormt populær og har rigtig mange venner, men festerne gider han altså ikke (desværre) da jeg deler nøjagtig samme tanker som dig.... Jeg har så aldrig tvunget ham, men fik ham alligevel lokket til en fødselsdag her for et par månder siden, hvilket han da også var glad for (som sådan), men ikke så glad, at han gider gøre det igen frivilligt... Vi har nu takket nej tak til de efterfølgende 2-3 fødslesdage fordi han stadig ikke gider ;) - jeg var selv nøjagtig lige sådan iøvrigt.

HELT KLART accepterer du, at han IKKE vil! Hvorfor trække ned over hovedet på drengen, at han SKAL være sammen med nogle, han ikke gider? Eller ikke gider lige den dag. Eller ikke gider intimt samvær - men bare vil nøjes med skolen. Det går BÅDE ud over din søn OG den, der holder fødselsdag. Her hos os, får man lov at vælge, hvem man selv vil være med og hvem man vil til fødselsdage hos. Jeg forstår feks helt fint, at man ikke gider ham der slår, råber, irriterer og pisser af! (hans forældre må klare hans problemer - ikke mig og min dreng!) Og lad ham så tage med til de fester og fødselsdage han selv vælger. Tro mig, det bliver langs sjovere for ham og du skal ikke tage kampen op. Du kan indlede en snak, hvor han får lov at ytre sig, men du skal ikke ændre hans holdning. Evt. sige, jeg har hørt, hvad du siger, men jeg er ikke enig, dog er det dit valg :)

Min søn (på 12) gider heller ikke fester med dans (endnu). Vi har så aftalt at han deltager en gang imellem netop for ikke at virke sær og afvisende, men han mener at en gang før jul og en gang efter må være rigeligt

Jeg er ikke uenig i, at man skal have lov til at blive væk fra de arrangementer man virkelig ikke gider, men jeg ville nok bruge let tvang hvis mine børn ALDRIG gad tage til fødselsdage eller fester uanset hvem der holdt dem. Altså når det ikke er personen, men det at der er en fest, de ikke vil. Det er sårbare år når man er 12-13-14 år og det er nemt at gemme sig derhjemme og ikke komme ud, men det er også år hvor man skal lære meget socialt. Hvis man ikke overvinder angsten for sociale sammenkomster, så er den der jo måske også når man er 22 og så har man ikke fået de vigtige sociale kompetencer. Jeg siger ikke, at han gemmer sig, men jeg ville i det mindste snakke med ham om hvad det er der gør, at han ikke kan lide sammenkomster. Nogle gange skal de kære unger jo have et puf for ikke at vælge den nemme vej ud.

Her tror jeg så, at de får rigeligt med sociale sammenkomster i skolen, fritten, til sport + at alle de venner de altid haler med hjem, min søn ser jeg faktisk sjældent fordi han altid er på farten og næsten alle hans sætninger starter med ,,jeg ska' lige'...og så er han ude af døren inden man får set sig om. Ved selvfølgelig ikke om Signe 1704's dreng har det på samme måde?? Min dreng vil bare nogle andre ting, det der med dans, fester/fødselsdage osv siger ham bare ikke så skide meget. Omvendt kan han godt lide fællesarrangementerne så som sommerfesten for hele familien, juleklipperiet på skolen, loppemarkedet en gang om året og den slags. Faktisk tror jeg også at det hænger sammen med, at han ikke gider fordi det er i weekenden. Havde det nu været efter skole eller i skoletiden, så tror jeg godt han gad. Men hver gang jeg nævner det er en Lørdag eller en Søndag, tja så skal han ikke nyde noget. Håber Signe kan genkende noget af det, så jeg ikke har fået skamferet tråden :laugh:

Helt sikkert Helene. Det er slet ikke fremmed for mig. Han er stort set sammen med venner hver dag efter skole - enten hjemme eller i klub. Det er flere forskellige - han kan være sammen med stort set alle drengene og 4-5 forskellige piger. Han har aldrig gidet fødselsdage, så det er ikke på grund af hans alder. Og det med dansen er heller ikke problemet - han er helt fremme i skoene hvad angår piger, tøj osv. For nylig var der fest i klubben hvilket han ikke havde fortalt herhjemme. Da han så sad herhjemme om aftenen sagde han at der var fest derovre og at han egentlig syntes det var lidt ærgerligt at han ikke var med. Men han slipper denne gang og så ser vi hvad vi gør næste gang. Han gad heller ikke selv holde fødselsdag i år, men holdt forrige år en discofest hvor de dansede og hyggede sig. Han sagde selv senere at det var en rigtig fed dag. Så jeg forstår ham virkelig ikke. Han er godt nok en sær snegl ;)

Det lyder jo til at han er rigeligt mættet socialt så jeg ser virkeligt ikke hvorfor noget skal trækkes ned over hovedet på ham Tænk på hvordan babyer blir når de bliver overstimuleret fordi forældrene ikke forstår deres tegn så forestil dig en 12 årig fordi du nægter at høre på han siger fra ;) Jeg syns faktisk det er utroligt flot af en dreng i den alder at sige fra Og den med alm høflighed at komme fordi man er inviteret, aldrig har jeg hørt noget så latterligt :laugh:

Tror Soap er inde på noget af det rigtige - måske er de bare mættet socialt. Den kunne i hvertfald GODT passe på min søn, som stort set aldrig er alene. Omvendt er jeg sikker på de nok skal hægte sig på, når de begynder at synes det kunne være vildt sjovt. Og lur mig om de med tiden ikke bliver nogen af de største partyfreaks, når de altså selv har lyst, og først har fået taget hul på det :laugh: Jeg tænker mere på min søn der altid siger nej, og som teenager pludselig skal have udlevet alle de der nej'er... Igen, sådan var jeg selv. Hele min barndom og ungdom GAD JEG BARE IKKE, men pludselig tog fanden ved mig, og så kunne jeg ikke få nok, og gik nærmest fra at være nørd til ballets dronning. Hvilket mine ellers så insisterende forældre egentlig ikke så godt kunne lide, et eller andet sted.... for fødselsdagskagen, og disco og sodavand, var jo ligesom skiftet ud med Rom og Cola og lækre fyre så langt øjet ragte :laugh: