Egen seng

Hej.... Jeg har en dejlig datter på 6 år. Fra hun blev født og til i dag har hun sovet sammen med os i vores seng, kun med få perioder i egen seng. For nylig blev det dog for meget for hendes far og jeg og vi besluttede at hun skulle sove i egen seng. De første par dage gik det rigtig godt. Derefter gik det vildt skidt. Hun nægtede at sove derinde og gjorde alt muligt for at slippe. Vi holdte fast og efter en uge med skrig og skrål indså hun at hun skulle sove i sin egen seng og der har intet været siden. Men nu er der så opstået et andet problem. Når vi så er gået i seng og klokken bliver mellem 23 og 00.30 enter kalder hun eller slæber selv dyne og hovedpude ind til os. Jeg har flere gange forsøgt at putte hende i egen seng igen men forgæves. Jeg har også flere gange forsøgt at sige til hende at hun skal sove i sin egen seng. Men også dette er mislykkedes. Og nu kommer så mit spørgsmål: * når hun kalder på os fra sin egen seng og beder mig om at hjælpe hende ind i vores seng skal jeg så sige stille og roligt til hende at hun skal sove i sin egen seng? Og når hun så begynder hyleriet skal jeg så gøre ligesom da hun indså at hun skulle sove i egen seng og begyndte at hyle simpelthen forholde mig roligt og blive ved med at holde fast og sige at hun skal blive i egen seng? Altså samme metode? * Når hun kommer ind med dyne og hovedpude til os skal jeg så tage det og stille og rolig følge hende tilbage igen og følge samme metode som ovenfor nævnt? * ELLER skal jeg accepterer at hun gerne må komme ind til os på det givende tidspunkt? Har virkelig brug for et svar da jeg er sådan i tvivl.

Hvis hun falder i søvn i egen seng og vitterlig sover der, så kan jeg ikke se et problem i, at hun kommer ind til jer. Men hun skal ikke ligge vågen og så komme efter 1-1½ time. Hun skal bevise, at hun kan sove i egen seng. Hyleri må du selv tage stilling til. Du holder ikke mange arbdage, hvis hun får lov at hyle. Og hun holder ikke i BH eller skole. Det er op til dig, hvad du vil give dig hen til. Prøv i starten at have en madras til hende på gulvet. Så når hun kommer ind, så bliver hun henvist til gulvet, så hun ikke får den 'varme' krop fra en af jer.

Jeg har to børn - 4 og 6 år - der begge i perioder kommer ind til os om natten. Den lille har gjort det stort set hver eneste nat i årevis, men det er blevet bedre. Den 6-årige har ikke gjort det længe - men han er startet igen nu i forbindelse med skolestart. Hos os er ungerne velkomne om natten. Vi har en madras på gulvet - der skal den første, der dukker op om natten, sove. De (få) gange, begge dukker op i soveværelset, har vi så også et barn midt i dobbeltsengen. Den lille har jeg virkelig forsøgt at få til at sove hele natten i egen seng - uden held. Men min egen nattesøvn er blevet væsentligt bedre efter at hun ved, at hun er velkommen - på madrassen. Hun ligger ikke og mosler, så hun holder mig vågen længe. Hun hyler ikke (medmindre hun vågner i en drøm) - lister bare stille ind med hovedpude og madras og lægger sig til at sove. Jeg synes, at børn, der udtrykker behov for natlig tryghed og nærhed har ret til at få det. Udfordringen er at finde de regler og rammer, der skal til for at vi voksne også kan sove...

Det er jo meget et spørgsmål om hvad man selv vil. Hvis i ikke vil at hun skal være mere inde i soveværelset må i tage kampen, også om natten. Hvis i kan accepterer at hun kommer om natten så må i gøre op med jer selv om hun så er velkommen i dobbeltsengen eller om hun skal på madras på gulvet. Jeg selv personligt er til, at vores datter er velkommen i soveværelset, lige nu er hun kun to så hun sover i smørhullet. Hvis det fortsætter med at hun gerne vil ind til os om nogle år så vil det blive på en madras på gulvet. Pt er det i perioder hun kommer ind, hun falder altid i søvn i egen seng. Og det svinger meget, nu her ved tandudbrud jamen så kan der gå en måned hvor hun praktisktalt sover hver nat i vores seng, og så kommer der perioder hvor hun måske kun er inde en gang om ugen. Men det er helt og holdent et spørgsmål om hvad i vil være med til og så må i stå inde for det valg.

'Men det er helt og holdent et spørgsmål om hvad i vil være med til og så må i stå inde for det valg.' Helt enig - så længe I ikke sender entydige signaler, så gør hun som hun helst selv vil. Jeg ville gå efter madrasløsningen, da hun jo også kommer til at fylde mere og mere rent fysisk - så kan hun få den tryghed, hun er vant til uden at få luksusudgaven, hvor det går ud over kvaliteten af jeres nattesøvn. Og forklar hende, at der ikke er tale om at hun ikke er ønsket, men at der rent fysisk bare ikke er plads længere, hvis I også skal kunne fungere om dagen