Hold da helt fast... Kunne lægge mig ned og sove!

?*pyyyhhh* havde godt nok et barn i selvstændighedsfasen her til morgen. Små 2timer tog det at pusle og komme ned i BH. Godt at morgenmaden så kun tog en lille time! :blink: 5 timeout plus 5 advarsler og en masse skænderi. Tilsidst måtte jeg sige 'Nu kan jeg ikke mere. Jeg har aldrig været så gal på dig før. Nu stopper det her. Jeg synes ikke det er sjovt. Er du sur på mig? Eller ked af det?' 'neej' kom det fra knægten 'synes du det er sjovt?' 'neeej' 'Skal vi så ikke stoppe her og så være gode venner hvis det ikke er noget i vejen?' 'jo' og alligevel måtte jeg nærmest gå uden ham fordi han nægtede at tage jakke på... *?????* Og alt tager så laaaang tid særligt i øjeblikket fordi han SKAL sige det modsatte først. 'vil du have mere mad?' 'NEJ!' 'nå så må du gerne gå ned' 'jeg VIL have mere mad' 'fint så spis istedet for at kigge ud af vinduet eller snakke om at spise'... Anser mig for at være megaheldig at det her kun er en sjælden gang! Er helt færdig! nu gjorde det det heller ikke bedre at han har været syg hjemme, mandag, tirsdag og hyggesyg torsdag... Men han ville saftsuseme IKKE i bh! Men det skal han for moren har travlt særligt ovenpå en lang pasningsuge og skal købe ind og forberede til fødselsdagsbrunch på søndag :D Glæder mig! :)

Og hvornår skal moren så puste ud? Glæd dig over at han da har hygget sig hjemme trods sygdom ;-) PS: God præpubertærtræning ... bortset fra timeouts og at tingene tager så lang tid så er større drenge lige så ubeslutsomme (eller der er bare slukket for al hjerneaktivitet, der ikke er relateret til at holde kroppen i live) til tider

Ja det er fantastisk teenagetræning :D Men det er bare så hårdt ind imellem. Og moren puste ud?! Øh i aften når Tjalfe er lagt tror jeg :D :D

Jeg har også en dreng, der ind imellem i den alder var meget krævende, og jeg har et godt råd til dig... De største udfordringer havde vi, når dagligdagen blev brudt - fx som jeres uge har været unormal pga sygdom. Så jeg fandt ud af, at drengen havde brug for at vide, hvad kan kunne forvente af dagen. Derfor var det en fast rutine, at vi hver aften, når han skulle sove, snakkede næste dag igennem - særlig grundigt hvis 'næste dag' ikke var en almindelig hverdag, men det var en rutine, der kørte fast hver eneste aften i flere år. 'I morgen er det lørdag. Du må sove lige så længe, du vil, så spiser vi morgenmad, og du må se morgenhår på tv. Bagefter skal du have tøj på, og så kan vi gå på legepladsen, hvis det ikke er regnvejr. Når du så bliver sulten, skal vi spise frokost, og efter frokosten sætter vi os ud i bilen og kører hjem til mormor, som har fødselsdag. Der bliver vi så, og du kan lege med din fætter, lige til vi har spist aftensmad. Så får du pyjamas på og vi kører hjem. Hvis du falder i søvn i bilen bærer vi dig bare op i seng, når vi er hjemme.' Man kan også annoncere skiftene løbende i løbet af dagen 'når du er færdig med morgenmaden, skal du have tøj på, så vi kan komme i børnehave'. For os voksne er det jo indlysende, hvilke dag, det er, og hvad man skal - men sådan ser livet ikke ud for småbørn. Så at repetere for dem, hvad de skal, kan hjælpe med at få dagen til at glide.

Åh ja der er vi allerede. Nu skal du op efter vi har sunget godmorgensang, nu vi skal spise morgenmad. Nu skal vi pusle for vi skal jo i Bh osv... Og annoncerer dog ikke i samme grad som d ubeskriver hvad der skal ske dagen efter. Nu er det hverdag, nu er det weekend osv. Men jo ved et eller andet sted godt at meget af det er fordi han var hyggesyg i går. Og det skal der også være plads til. Men nu er han næsten 3år og så er han bare for gammel til ikke længere kunne tage imod en besked OGSÅ når vi har travlt :)

Tro mig - du er ikke alene :laugh: Jeg ved ikke helt om jeg foretrækker trodsalder eller (præ)teenagere - men i det mindste er der kortere tid til teenageren flytter hjemmefra :laugh: Note til self: Hvorfor var det lige en god ide at få fire børn, der kommer til at være teenagere samtidig?

Fordi lige så møgirriterende de kan være lige så skønne og vidunderlige er de også :) Uanset hvilken alder de er i ;) Siger hende der har en dreng i selvstændighedsfasen og hvis æggestokke stadig skriger efter lidt opmærksomhed! :D :D :D :D

Og jo ved gost at jeg bare skal være super lykkelig for at Tjalfe gider være sammen med mig hele dagen!! :D :D :D

Det er altså ikke en drenge ting det der. Herhjemme har vi i hvert fald en lille madamme der udemærket godt ved hvad hun vil og nærmere ikke vil. dælme også nogle gange. Vi var ude i den største tude/raseri tur fordi hendes dukke sutteflaske ikke skulle med i dagpleje...

Kirle: hvor er det bare morsomt. Vi har fuldstændig samme kommunikation herhjemme for tiden. Det er ordret taget ud fra samtaler hos os. Sådan er det vist bare med børn i den alder. :P Prøver at se det positive i at de i hvert fald har en egen vilje og ikke finder sig i at blive kostet rundt med hvem som helst. :laugh: