Til bytransport har jeg altid benyttet mig af cykel. Havde i mange år ca. 7 km på arbejde og dem cyklede jeg i vind og vejr - og også i sne, fordi busen selvfølgelig heller ikke var et godt alternativ de dage. Jeg cyklede også hjem til veninderne og familien - og gik, når jeg skulle i biografen eller ud at spise inde i byen. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at jeg nogensinde skulle have brug for at køre bil - forestillede mig, at jeg kunne klare familieliv også på cykel.
Men så fik jeg mand og barn - og manden fik job med firmabil. Og vi flyttede og jeg blev Øresunds(tog)pendler, og nu er der to biler i husstanden - og jeg kan slet ikke se mit liv uden. De ca. to år, jeg pendlede med tog, var en katastrofe. Især det år, hvor jeg havde fuldtidsjob uden mulighed for hjemmearbejdsdage og to børn i institution, var det håbløst at få hverdagen til at hænge sammen, fordi togene altid (ca. 9 ud af 10 dage) var forsinkede, og jeg jævnligt kom for sent til den bus, som jeg skulle nå for at komme hen til den anden bus, der ville køre mig helt hjem. Den daglige frustration på Nørreport Station, når jeg regnede ud, om jeg skulle vente på Øresundstoget eller hellere spæne efter metroen for at skifte i Lufthavnen, det tærede bare på energien. Sjovt var det heller ikke, at jeg igen og igen ikke kom hjem for at lave aftensmad (og manden måtte klare ærterne endnu engang) eller fik set ungerne alt for lidt. Vi prøvede alle mulige kombinationer af bil-cykel-tog-bus - og det eneste, der fungerer for os er to biler.
Og jeg er ikke spor glad for det. Ville langt hellere have, at vi kunne nøjes med bare én bil, velfungerende offentlig transport og masser af cykelture...
Anmeld