Alene til bryllup

Skal til bryllup idag uden min mand. Han rejste til Kina i mandags og kommer først hjem på fredag så jeg skal alene afsted. Synes godt nok ikke det er særlig spændende at skulle alene afsted. Har en kraftig fornemmelse af at jeg ender med at få den enlige fætter til bords :huh: Hvis jeg så kendte det meste af selskabet så havde det ikke været så slemt, men kender kun brudeparret. Gæsterne er familie og venner af brudeparret fra en 'klike' helt tilbage fra den pure ungdom. Alle både familie og venner er meget sammenspiste og har et tæt sammenhold så har svært ved at se hvor jeg lige passer ind!!!! Heldigvis plejer jeg at kunne snakke med de fleste mennesker, man er vel sygeplejerske, så håber det trods alt bliver en hyggelig dag, men er godt nok noget spændt på det. Har besluttet ikke at drikke noget for så kan jeg liste af efter brudevalsen hvis jeg føler mig som lidt for meget bænkevarmer :unsure:

Sur røv. Kan du ikke få dem der passer børnene til at ringe midt i det hele og kalde dig hjem...? :woohoo: Det kan jo også være, med den tilgang til festen, du har, at det bliver skide sjovt. Bare vent at se ;)

Ja satser også på at trods mine bange anelser bliver en både hyggelig og sjov dag. Jeg skal i hvertfald gøre mit til at det bliver hyggeligt og går det helt galt er ideen om at blive ringet hjem jo ikke helt dårlig ;) Afsted med mig i balkjole, opsat hår, høje hæle og positiv indstilling :)

http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/c324-20100911.gif

Måske bliver du positivt overrasket og du finder spændende selskab der.

Nå kom da sådan rimeligt hæderligt igennem festen. Bortset altså fra de sådan ca 3-4 timer hvor jeg sad nærmest for mig selv og kiggede på at alle dansede :P Indtil da gik det fint og hyggeligt, men fandt ud af at jeg faktisk godt kan blive usynlig. Situationen var så pinlig at det faktisk var helt morsomt. Overvejede på et tidspunkt at gemme mig på toilettet, men holdt stand og sad bare og smilede og smilede og forsøgte at ligne en der virkelig hyggede mig i mit eget selskab. Jeg tror bestemt ikke det var uvilje fra de andre gæster, det var bare sådan det blev. Nå men nu er det overstået og jeg er den erfaring rigere.

Camilla skrev:

Nå kom da sådan rimeligt hæderligt igennem festen. Bortset altså fra de sådan ca 3-4 timer hvor jeg sad nærmest for mig selv og kiggede på at alle dansede :P Indtil da gik det fint og hyggeligt, men fandt ud af at jeg faktisk godt kan blive usynlig. Situationen var så pinlig at det faktisk var helt morsomt. Overvejede på et tidspunkt at gemme mig på toilettet, men holdt stand og sad bare og smilede og smilede og forsøgte at ligne en der virkelig hyggede mig i mit eget selskab. Jeg tror bestemt ikke det var uvilje fra de andre gæster, det var bare sådan det blev. Nå men nu er det overstået og jeg er den erfaring rigere.

Puha, det må have været dræbende. Utroligt, alligevel, at der ikke var bare en enkelt beleven herre, der kunne byde den 'fremmede' dame op. (Du HAVDE husket deodoranten, ikke? ) ;)

Puha, det må have været dræbende. Utroligt, alligevel, at der ikke var bare en enkelt beleven herre, der kunne byde den 'fremmede' dame op. (Du HAVDE husket deodoranten, ikke? ) ;) Du siger noget, måske var det det der var galt :laugh: :laugh: :laugh: Men ja, dræbende det var det godt nok. Det var godt nok en speciel oplevelse.