Det eneste meget meget underlige jeg har prøvet, var for en del år siden, hvor jeg pludselig fik en underlig fornemmelse i hovedet. Det pressede og summede og gjorde at jeg engang imellem ikke kunne styre mine ben og den ene arm, og en morgen vågnede jeg og var blind på venstre øje, hvorfor jeg selvfølgelig tog til længen og bad om en henvisning til neurolog, da jeg mente det kunne skyldes en svulst i hjernen...hvilket han var enig i.
Min læge sendte så henvisningen og jeg tog hjem til mine forældre for at fortælle dem, at jeg havde det noget så elendigt. På det tidspunkt boede mine forældre i Crawford, og jeg boede i Corups Christi - timers kørsel fra hinanden. Men da jeg kom derhjem kunne jeg mærke en rigtig dårlig og trykket stemning, og begge mine forældre så nærmest rådvilde ud. Så fortale min Mor mig, at min Far netop havde været på hospitalet og fået konstateret kræft i hjernen, nogle metastaser der sad flere steder og trykkede så han havde problemer med synet på venstre øje, i perioder havde svært ved at styre sine ben og var delvist lammet i armen - han havde fuldstændig de samme symptomer som mig!
I den periode hvor jeg havde det værst, var jeg helt sikker på at jeg var ved at dø, jeg vidste bare at det hér kunne IKKE helbredes. Men alle symptomerne forsvandt da jeg var hos mine forældre, og da jeg efter et par dage skulle hjem, så var jeg fuldstændig frisk. Min Far derimod var fortsat dødeligt syg, og døde kun få uger efter. Det gik utrolig stærkt fra diagnose til død.
Den episode har jeg ofte tænkt tilbage på, men har aldrig kunne finde ud af, hvad fanden der egentlig skete. Det var fuldstændigt som om, at jeg kunne føle alt det min Far gennemgik, endda så voldsomt at jeg fik alle symptomerne, og samtidig er jeg jo godt klar over, at det er umuligt. Men hvad var det så? Det får jeg nok aldrig svar på.
Anmeld