Skal jeg?

Jeg har virkelig fået skaffet mig et problem på halsen! Jeg er førtidspensionist med en mand der er arbejder ret meget og vi har en datter på 5 år. Min mand og jeg har et godt forhold, han giver mig megen opmærksomhed og synes jeg er vildt dejlig. Dette fejler ikke noget. Jeg har igennem et stykke tid gået og kedet mig en smule, har haft lyst til kontakt med andre mennesker og har derfor lavet en dating profil(!) Min hensigt har hele tiden været at jeg kun ønskede venskab og nogle at tale med om alt muligt. Nu er jeg så kommet i kontakt med en lækker fyr. Vi har skrevet lidt frem og tilbage og han vil virkelig gerne mig. Han har gjort det klart fra starten at han først vil være bolle venner og dernæst, hvis kemien passer vil være kærester. Jeg har fortalt ham at jeg vil det lige omvendt. Også skulle den samtale ligesom være slut, men det er den så altså ikke. Jeg har sågar skrevet 'farvel' til ham og held og lykke med at finde en der vil det samme som ham. Alligevel kan jeg ikke lade være med liiige at kontakte ham derinde. Har sågar givet ham og kun ham et pænere og opdateret billed af mig selv, og han har skrevet tilbage at han synes jeg er lækker. Jeg går ikke ind for utroskab. Synes det er det mest feje i et forhold. Jeg må indrømme at jeg er træt af min mands og mit forhold. Vi har ingen fælles interesser og hvergang jeg prøver at få ham til at interesserer sig lidt for hvad jeg laver, gider han ikke engang høre efter. Nu er det så sådan at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Ham fyren på dating siden er vildt lækker og han tænder noget i mig. Havde jeg ikke været i et forhold var jeg sprunget på ham! Men nu er jeg i et forhold og er tilbageholdende. Har skrevet til ham at jeg er i et forhold og nu vil tænke over om jeg skal være min mand utro med ham. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af det. Min lille stemme inde i mig siger at jeg skal droppe ham fyren og holde mig til min mand, men en anden djævle stemme siger at jeg skal bolle med ham den anden. Jeg er sådan set godt klar over hvad jeg skal gøre, nemlig at holde mig til min mand, men ham den anden tænder mig helt vildt. Er der nogle der kan give mig et godt råd? Jeg er i følelsesmæssig vildrede. Hilsen Musen

Hmmm, nu lever jeg jo selv i et frit forhold hvor man gerne må dyrke sex med andre, så ved ikke om mit råd er urealistisk.... Men kan du ikke tale din mand om det? fortælle at du keder dig i hverdagen og ikke føler i har samme interesser, og at du nu er begyndt at skrive med én som du tildels finder interessant. Jeg tænker mere, du og din mand er jo voksne mennesker, og hvis du gerne vil dyrke den anden, så synes jeg at din mand har krav på at kende dine tanker INDEN du gør noget - det virker mest fair. Så jeg ville selv helt klart smide kortene på bordet og få taget diskussionen. Er man 'gammel nok' til at drømme om en anden, så er man også gammel nok til at være ærlig og fortælle sin partner om sine tanker, så denne ikke går som en totalt idiot og tror alt er som dét skal være, jeg synes sådan noget er rigtig synd og uværdigt....

Den fik du så lige kringlet væsentlig bedre end jeg kunne, Helene :) Jeg er helt enig, du må smide kortene på bordet.

Først og fremmest tak for svaret Jeg forstår godt hvad du mener, men det er sgu ikke særlig nemt at fortælle ens mand at man tænder på en anden. Jeg ved at jeg vil såre ham og for den sags skyld mig selv. Det er rigtigt at det vil være mest fair overfor ham at lægge kortene på bordet, men det ved jeg ikke om jeg kan. Vi har lige efter at vores forhold er gået meget meget dårligt fundet hinanden igen og fundet en sund rytme, vil derfor være ked af at bringe dårlig dom tilba i vores parforhold. Men ok han fortjener jo også at vide sandheden. Et sted ved jeg at han vil sige at så må jeg jo tage ham den anden og se om jeg kan blive lykkelig med ham (underforstået at han ikke selv tror på at jeg kan blive lykkelig med ham) Men det er jo heller ikke så smart hvis jeg så forlader min mand og indleder et eller andet med ham den anden - og jeg så finder ud af at det var det dummeste jeg nogensinde har gjort. At han viser sig at være et røvhuld og at jeg ALDRIG skulle have forladt min mand for lidt tjant og fjas. Har ikke lyst til at sætte mit forhold overstyr med et eventyr der måske viser sig at være et mareridt. Som skrevet før har vi været inde i en meget dårlig periode, hvor jeg mistede alt for ham. Var nået så langt at jeg bare ikke gad ham mere og ikke havde nogle følelser overfor ham overhovedet. Efter vi begge fik talt med en psykolog, begyndte nogle ting at gå op for os begge og vi har talt meget om det dårlige bagefter. Jeg gav det hele en chance mere og skulle derved hen og finde følelsesposen frem igen. Dette var meget svært og hårdt. Er ikke nemt at finde følelser frem der har været der, men var forsvundet. Sagde til ham at jeg skulle bruge noget tid, det fik jeg og da vi var på ferie for nogle uger siden i et par uger genvandt jeg følelserne igen. Nu er vi så kommet hjem, og jeg har tabt det hele igen. Kan ikke finde ud af hvorfor jeg gerne vil være sammen med ham og om jeg VIRKELIG elsker ham. Et eller andet sted tror jeg ikke at jeg elsker ham mere. Men det er jo heller ikke nemt bare at gå. Da vi var i vores dårlige periode skrev jeg et brev til ham hvor jeg fortalte ham at jeg ikke følte noget for ham mere og at jeg ikke elskede ham mere (jeg mente det). Tog han helt stille og roligt. Mente det bare var en af mine 'ideer' og jeg nok ville komme til 'mig selv' igen. Et eller andet sted vil jeg gerne skilles, men der står for meget på spil for mig, vi har opbygget for meget og været igennem for meget til at jeg bare kan gå. Det er virkelig et dilemma for mig! Nå, den blev vidst lidt lang denne her besked Giv mig et godt råd :-) Hilsen Musen

Hej Mus. Jeg er ked af at sige det, men det er kun dig selv der kan tage denne beslutning. Jeg tror at du vil få svært ved at finde én der vil opfordre dig til at være din mand utro. Det lyder som om at du er ret forvirret, og jeg tror at du måske vil fortryde hvis du er din mand utro. Det er bedre at afslutte det på en ordentlig måde, hvis det er det du beslutter dig for. I har trods alt et barn sammen og skal for fremtiden enes om det - også hvis i går fra hinanden.

Ja, og vi mennesker er jo også så forskellige! Jeg er selv typen der aldrig spilder min tid - forstået på den måde, at jeg altid ved hvad jeg vil, hvor jeg vil hen, og hvad jeg forventer af et forhold. Kan det ikke blive indfriet, jamen så smutter jeg - og har bla 3 ægteskaber bag mig på dén konto :laugh: Jeg tror på man bliver lykkeligst hvis man er ærlig over for sig selv, og man tør stå ved sine tanker og følelser, og at et godt og sundt forhold kan overleve at man taler om alle de ting man hver især rummer... Men begynder man at lave små numre bag ryggen på den anden, jamen så er det sgu på tide man vågner lidt op og ser sig selv i spejlet, og spørger sig selv om, om man så også er parat til at tage konsekvensen af de ting man sætter i gang... Sådan en forelskelse kan vitterligt gøre blind hvis man i forvejen er lidt usikker på ens egne hensigter, og angsten for hvad den andens hensigt er, kan virke attraktiv midt i en ellers grå og trist hverdag, og jeg tør æde min gamle hat på, at han kunne have heddet Svend Ole og have set HELT anderledes ud, og du ville med garanti også ha' faldet for HAM. Tror såmænd bare det handler om spændingen i virkeligheden, dramaet (du afslutter - og fortsætter alligevel), at være bundet og blevet optaget af noget nyt og lidt forbudt, og på en sær måde pludselig have to forhold at passe. Et kedeligt og velkendt, og et nyt som kan sætte nye drømme og tanker i gang hos dig... Men jeg kan fortælle dig en hemmelighed. En rigtig god mand, én der vil dig det godt og som er interesseret i dig 100% vil ALDRIG knalde med dig sålænge du er gift. Rigtige mænd siger fra! Det er kun alle 'bumserne' der KUN er ude på lidt fjams og noget uforpligtende sex, der i det hele taget GIDER ligge og knalde med en anden mands kone. Seriøst!! Og den eneste der vil få det skidt over at kaste dig ud i den slags.....er dig selv! Ham du flirter med får hvad han vil have, men du får intet og må gå tilbage til din mand igen, en smule lavere og mere skidt tilpas og led ved det hele, end da du begyndte at skrive med den anden.... Så mit aller bedste råd er, drop flirten! Eller læg kortene på bordet overfor din mand, og betal regningen når den kommer..... :)

HeleneK Mor til 6 skrev:

Ja, og vi mennesker er jo også så forskellige! Jeg er selv typen der aldrig spilder min tid - forstået på den måde, at jeg altid ved hvad jeg vil, hvor jeg vil hen, og hvad jeg forventer af et forhold. Kan det ikke blive indfriet, jamen så smutter jeg - og har bla 3 ægteskaber bag mig på dén konto :laugh: Jeg tror på man bliver lykkeligst hvis man er ærlig over for sig selv, og man tør stå ved sine tanker og følelser, og at et godt og sundt forhold kan overleve at man taler om alle de ting man hver især rummer... Men begynder man at lave små numre bag ryggen på den anden, jamen så er det sgu på tide man vågner lidt op og ser sig selv i spejlet, og spørger sig selv om, om man så også er parat til at tage konsekvensen af de ting man sætter i gang... Sådan en forelskelse kan vitterligt gøre blind hvis man i forvejen er lidt usikker på ens egne hensigter, og angsten for hvad den andens hensigt er, kan virke attraktiv midt i en ellers grå og trist hverdag, og jeg tør æde min gamle hat på, at han kunne have heddet Svend Ole og have set HELT anderledes ud, og du ville med garanti også ha' faldet for HAM. Tror såmænd bare det handler om spændingen i virkeligheden, dramaet (du afslutter - og fortsætter alligevel), at være bundet og blevet optaget af noget nyt og lidt forbudt, og på en sær måde pludselig have to forhold at passe. Et kedeligt og velkendt, og et nyt som kan sætte nye drømme og tanker i gang hos dig... Men jeg kan fortælle dig en hemmelighed. En rigtig god mand, én der vil dig det godt og som er interesseret i dig 100% vil ALDRIG knalde med dig sålænge du er gift. Rigtige mænd siger fra! Det er kun alle 'bumserne' der KUN er ude på lidt fjams og noget uforpligtende sex, der i det hele taget GIDER ligge og knalde med en anden mands kone. Seriøst!! Og den eneste der vil få det skidt over at kaste dig ud i den slags.....er dig selv! Ham du flirter med får hvad han vil have, men du får intet og må gå tilbage til din mand igen, en smule lavere og mere skidt tilpas og led ved det hele, end da du begyndte at skrive med den anden.... Så mit aller bedste råd er, drop flirten! Eller læg kortene på bordet overfor din mand, og betal regningen når den kommer..... :)

Rigtig godt skrevet, jeg er helt enig med dig Helene. Flirten er og bliver en flirt, han vil ikke andet en have sex, og du ender med sorteper...