Jeg hader når folk blander sig i min opdragelse af mit barn

Det kommer sig af at Malou Selma`s farmor har sagt til David(MS` far) at at jeg er lidt streng ang MS.
Historien:
Vi er hjemme og besøge farmor, og MS leger jo på hele gulvet, men hun er jo som så mange andre børn, nysgerrie. Hun får lov til og kigge ligt på reolen med nips og bøger, hvortil jeg så går hen og siger at man ikke må pille. Og sådan har jeg gjort lige fra hun begyndte og kravle. Jeg lyster ikke at hun skal pille ved alt! Men når hun så kan forstå at, nogen siger man godt må andre siger at man IKKE må - så kan de forskellige blande sig.
Det irriterer mig aller mest at hun går bag ryggen på mig.

Er det mig der er forskert på den, skal jeg ikke sige noget eller hvordan?

Min grundholdning er at man selv ved bedst med sit barn. Så længe man ikke slår eller på anden måde misrygter sit barn kan jeg ikke se noget som helst problem.
Jeg mener at hvis hun syntes det er ok så fint nok, men du er moderen og hvis du ikke syntes det er ok så må du godt sige fra. Hvis det er farlige ting at pille ved så SKAL du sige fra.

At hun syntes du er streng er da hendes problem! At hun går bag ryggen på dig er ikke særlig pænt, men det var trods alt til manden og ikke en anden i familien.

Vi er det samme igennem med mennesker i vores liv, og de skal bare passe sig selv.

Det skal jo heller ikke være sådan at når hun bliver 2 år, må hun rive alle tingene ned det ene sted og så gør hun det osse andre steder. Det er da pinligt, jeg ville da føle at jeg ikke havde opdraget hende ordenligt. Folk glor da nogen gange alt for underligt, når jeg siger nej til hunde, og så hun lader vær med og gøre det. Men jeg skår hende altså IKKE. Så det er bare fordi hun åbenbart godt vil lære og lytte.

Jeg har en god mave fornæmmelse, så jeg bliver ved med og gøre det jeg gøre. Hun tager ikke skade af og lære.

Jamen det er jo mit barn, så hvordan jeg vil have hun skal være blandt andre mennesker, er vel mig selv der skal tage stilling til. Og hvis jeg, som udgangspunkt ikke vil have hun piller. Så skal farmor da bare knytte. Hun har haft sin chance til og opdrage sine 4 børn.

DatterMalou skriver:

Det kommer sig af at Malou Selma`s farmor har sagt til David(MS` far) at at jeg er lidt streng ang MS.
Historien:
Vi er hjemme og besøge farmor, og MS leger jo på hele gulvet, men hun er jo som så mange andre børn, nysgerrie. Hun får lov til og kigge ligt på reolen med nips og bøger, hvortil jeg så går hen og siger at man ikke må pille. Og sådan har jeg gjort lige fra hun begyndte og kravle. Jeg lyster ikke at hun skal pille ved alt! Men når hun så kan forstå at, nogen siger man godt må andre siger at man IKKE må - så kan de forskellige blande sig.
Det irriterer mig aller mest at hun går bag ryggen på mig.

Er det mig der er forskert på den, skal jeg ikke sige noget eller hvordan?

Lige meget hvordan reglerne er andre steder så er det altså det du har sagt der tæller. Det gør det jo aldrig nemmere for dit barn at vide hvornår du mener hvad når andre bare siger det modsatte. 
Men lige det helt konkrete situation. Måske du kan sige til malou at hun skal spørgefarmor om du må se det. Sådan at du henvender dig til farmor og får hende til at lave en regel hos hende, på den måde kan i måske komme uden om at dine regler bliver undermineret og at farmor ikke har nogen regler. (hvis du forstår hvad jeg mener) Men er helt enig i at det er dit barn og dine regler der tæller. 
Sabina- som også er en meget bestemt mor

alså hun er jo kun 1½ år, og desuden er hun født ffor tidligt. Så man kan ikke bare sige sådan, som man kan til "normalt" fødte børn. Hun reagerer meget når hun er hos folk, når den ene siger det ene og jeg siger noget andet.

Hvorfor ikke bare forstå at vi sætter grænser, og når VI synes hun er stor nok til andre kan sætte grænser, så siger vi helt og holdtent til? Det kan min side af familien og nogen på den anden side forstå, så det burde jo faktisk ikke være så svært...

- skriver:

Syntes egentlig først det egentlige problem opstår når du siger NEJ, det må hun ikke, men er hun der med far eller bliver passet af farmor og lign, så må hun pludselig gerne...

Er det så ikke bedre farmors regel holder hele tiden? - INDEN for rimeligheden grænser selvfølgelig....

Men ja, du OG far har det sidste år... Hvad så når i er uenige?

Jamen hun må det samme for far som for mig. Vi er enige om det! Og hvis vi bliver uenige om noget, så snakker vi om det.

DatterMalou skriver:

alså hun er jo kun 1½ år, og desuden er hun født ffor tidligt. Så man kan ikke bare sige sådan, som man kan til "normalt" fødte børn. Hun reagerer meget når hun er hos folk, når den ene siger det ene og jeg siger noget andet.

Hvorfor ikke bare forstå at vi sætter grænser, og når VI synes hun er stor nok til andre kan sætte grænser, så siger vi helt og holdtent til? Det kan min side af familien og nogen på den anden side forstå, så det burde jo faktisk ikke være så svært...

I kender jeres barn bedst og der er jo sikkert en god grund bag din beslutning så hold fast i den

DatterMalou skriver:

alså hun er jo kun 1½ år, og desuden er hun født ffor tidligt. Så man kan ikke bare sige sådan, som man kan til "normalt" fødte børn. Hun reagerer meget når hun er hos folk, når den ene siger det ene og jeg siger noget andet.

Hvorfor ikke bare forstå at vi sætter grænser, og når VI synes hun er stor nok til andre kan sætte grænser, så siger vi helt og holdtent til? Det kan min side af familien og nogen på den anden side forstå, så det burde jo faktisk ikke være så svært...

er det ikke bare det i skal sige til sviger??

Jannie

heaven skriver:



er det ikke bare det i skal sige til sviger??

Jannie

Jo det kunne egentlig være en god ide. Ligesom og sætte folk ind i vores tanker.