Jeg er TRÆT!! Føler jeg er på vej ned

Nikker genkendende til det hele der er skrevet. Føj hvor var det nedtur med den helt nyfødte baby. Havde en veninde der bare synes det var det bedste i verden - ikke fordi hendes pige var et nemt barn, men hun var bare ligeglad. Ligeglad med nullermænd og om de åd pizza, koldskål eller nudler i en uge i træk. Sådan er jeg ikke, så jeg synes det var møgbesværligt, men kunne nu godt se fordelene i at tænke 'skid hul i om der e rnullermand og aftensmad når manden kommer hjem'. Dog blev det jo meget nemmere som folk skriver. Både fordi drengen blev større, men nok også fordi jeg vænnede mig til det. Vores dreng var hverken speciel nem eller besværlig, men nøj hvor er det bare blevet nemmere og nemmere jo ældre han er blevet.

Åhh ja - hvordan kunne jeg dog glemme pizza :laugh: :laugh: Jeg havde altid frosne færdigpizzaer på lager - direkte fra fryser til ovn (de fik lige en ekstra gang ost, så de nemmere gled ned). Det får vi faktisk stadig ind i mellem :uhm:

hej med jer alle Uha......... jeg prøver skam også at skrue forventninger ned. Jeg synes bare, at det her er hårdt arbejde. Jeg har ovenikøbet en dreng på 9 år, men som skrevet glemmer man meget på 9 år. I skulle se mit hjem... vi har hund... så jo, der er nullermænd alle steder. Vi lever af frost mad hver dag, og jeg kommer ikke i bad hver dag. Det betyder ikke noget for mig - jeg kan sagtens lade skidet være, men sørger for de ting, som skal have hjemme til at fungere. Vores søn har ADHD, og alting planlægges og forudsiges, ellers får han voldsomme reaktioner. Det er jo ret svært med en lille baby. Vi kan ikke fortælle vores dreng på 9, om hun vågner kl. det eller spiser kl. det - og hvad der sker om 1 uge. Det er ret svært for ham. Det gør det endnu svære for mig. Nogle dage er håbløse og andre dage er vild gode. Men jeg kan jo læse ud fra det I skriver, at vi alle har været der. Og at det er hårdt for alle. Jeg er jo ingen undtagelse... :blush:

Ja vi har alle været der, og DET bliver bedre med tiden...MEN når hun kun er 2 mdr. gammel laver hun altså ikke andet end, sove, spise, bæ, sove, spise, bæ........... Er helt enig med det alle de andre skriver, skru meget ned for dine forventninger. Kan dog godt se det er rigtig svært at få det hele til at hænge sammen med en dreng med ADHD, men I skal jo få det til at hænge sammen i den sidste ende, så må din mand altså tage over engang i mellem så du også får lidt fred og ro...... Og hvis du kun har været ved læge med din datter , så vil jeg klart anbefale at prøve kiropraktor eller zoneterapi.....vores store skreg også dagen lang i flere måneder før min svigermor sagde til mig at jeg skulle prøve en kiropraktor, det gjorde jeg og det viste sig at hans bækken sad fast + han havde noget siddende i klemme i ryggen.....efter 2 behandlinger havde vi et helt nyt barn. Det er ikke sikkert det er det men bare for at få hende tjekket godt efter. Håber du snart ser bare et lille lys for enden af tunnelen :)

Jeg tror ikke at man nogensinde glemmer den hårde tid med non stop skrigende babyer. Hvis jeg ikke havde nogen at hjælpe mig med tvillingerne ville jeg ikke være blandt de levende nu. Du skal finde hjælp. Men ikke læger, ikke kloge råd men praktisk hjælp. Nogen der passer barnet 2-3 timer hvor du kan sove eller gøre noget andet du har brug for. Jeg kan forstå dig godt med en ældre ADHD barn, min ældste har måske noget lignende. Men ... du behøver praktisk hjælp for at overlive. Vi taler slet ikke om at føle sig glad for dit barn, et træt menneske kan aldrig være glad

MAMMARAZZI skrev:

Åhh ja - hvordan kunne jeg dog glemme pizza :laugh: :laugh: Jeg havde altid frosne færdigpizzaer på lager - direkte fra fryser til ovn (de fik lige en ekstra gang ost, så de nemmere gled ned). Det får vi faktisk stadig ind i mellem :uhm:

Ja øko vegetaren fra netto smager svært godt ;)

Har intet læst af alt de andre svar, men tager din mand fat? Er han en del af den lille? Har du prøvet at gå hjemmefra? Eller få dem alle til at forlade hustanden for din skyld? Find modermælkserstatning frem og send familien i parken. Glem alt om alle og tænk kun på dig! Sov - sov til du vågner...

lone skrev:

Nogle dage er håbløse og andre dage er vild gode. Men jeg kan jo læse ud fra det I skriver, at vi alle har været der. Og at det er hårdt for alle. Jeg er jo ingen undtagelse... :blush:

HÆNG dig for guds skyld (og især din families ;) ) helt vildt meget fast i de gode dage der er... sørg for at lade batterierne op når du har muligheden!! Jeg synes det var rigtig sur røv og træls og håbløst og en hel masse andre grimme/trælse ord det første halve år!! Ikke konstant, men jævnligt, stille og rolig kom der struktur på dagen/natten, fik affundet mig med, at de ikke altid spiser så meget som de 'plejer' osv! Var faktisk til dels min skønne kusine som vendte 'bøtten' for mig - talte med hende om ca. de samme ting som du nævner, og ikke mindst ALLE de fantastiske ting jeg bare så'n gik og glædede mig til drengene kunne, f.eks. spise 'rigtig' mad, sidde op osv. - hvortil hun svarede 'så'n har jeg aldrig haft det, jeg har bare nydt hende med det hun kunne lige den dag'... gik rigtig meget op for mig, at jeg fuldstændig glemte nuet og hele tiden kiggede fremad - tog noget tid (og 'træner' endnu), før jeg blev god til det, har altid stresset mig selv over alle de ting jeg skulle i fremtiden!! Gjorde virkelig en kæmpe forskel for mig! I øvrigt som Bibi skriver... har barnet ikke en far der kan hjælpe/tage over ind imellem - det var os en af de ting vi som par lærte da vi fik tvillingerne - HOLD DA op hvor kommer man langt med at tale sammen ;) 'Hvis ikke du passer på, er livet det der sker, mens du har travlt med at planlægge andre ting...' Forsøg at få øje på - og holde fokus - på de positive ting, der OGSÅ er for dig ved et spædbarn ;)

jeg tror den med at trække måltiderne kan hjælpe dig rigtig meget. Har selv haft to børn der gerne ville sjatspise hele tiden. Man bruger bare så meget energi på det. Prøv at strække det mere og mere og end ud på at der skal gå tre timer mellem hvert måltid - så er jeg også sikker på at hun spiser mere til måltiderne - det gjorde mine i hvert fald. Og så få en dag eller en weekend hvor du kan sove ligeså meget du vil. Send manden afsted eller aflever hos bedsteforældre eller en veninde. For mig er det guld hver at få lov at sove når der er små børn i huset og man orker pludselig en masse mere når man har fået søvn. Og så bliver det bedre. Tit begynder børn at få en form for rytme omkring 2-4 måneders alderen. Det er så fustrende når man aldrig ved hvornår de sover ;)

Signe1704 skrev:

Og så bliver det bedre. Tit begynder børn at få en form for rytme omkring 2-4 måneders alderen. Det er så fustrende når man aldrig ved hvornår de sover ;)

:woohoo: Ja og så sover de som regel liiige på dét eneste tidspunkt hvor det bare passer a H... til :laugh: De første 2 gange min SP var her, var det MEGET MEGET lidt hun så drengene - de SNORK sov :woohoo: