Hvordan hjælper jeg?

En nabo fortalte i sidste uge, at hun og manden er ved at gå fra hinanden. Meget mere fik jeg ikke at vide - hun havde tårer i øjnene og vores tilsammen fire småbørn havde brug for opmærksomhed den der eftermiddag ved soppebassinet i haven. Alligevel ved jeg jo lidt - der har gennem de seneste år været flere kommentarer om det hårde ved at være småbørnsforældre og have en mand, der prioriterer arbejdet højt. Jeg har bare ikke haft nogen fornemmelse af, at det stod så dårligt til. Vi bor på samme vej, tøserne leger sammen, og vi har kendt hinanden i snart 4 år. Vi er ikke veninder, bare bekendte, men alligevel: Jeg ville så gerne hjælpe hende, men hvad gør man? Hvad har hun brug for? Hvad havde DU brug for, da du blev skilt / flyttede fra dine børns far? Og hvad havde du absolut IKKE brug for?

Hejsa Jeg er i den situation lige nu. Min mand og jeg er ved at flytte fra hinanden... Det jeg har brug for at nogen gider lytte, måske komme med gode råd, og nogengange er det jo nemmere at snakke med en, der ikke er så tæt på. Så jeg ville tilbyde hende en god snak over en kop kaffe..Tror ikke der er så meget andet man kan gøre i den situation.. Jeg har haft brug for mange gode råd om forskellige ting, da jeg aldrig har boet alene, og selv stået for alle de praktiske ting. Dengang for 100 år siden flyttede jeg direkte fra mine forældre og sammen med min mand, vi har været sammen i 25 år. Og shit hvor er det bare svært det hele.... Det var mit forslag til hvad du ku gøre. Ja og måske tilbyde at passe barn/børn hvis der bliver brug for det..

Nu har jeg ikke prøvet at blive skilt, men har da et par tanker alligevel. Flyttehjælp og pasning af børnene vil da sandsynligvis være en god hjælp. Hvis du selv har lyst kan du eksempelvis foreslå en madklub hvor i spiser sammen 1 gang om ugen - så er det nemmere for hende engang imellem. Generelt tror jeg at man skal passe på med at sige at manden er en idiot eller give hende ret når hun selv siger det - der er altid noget andet når andre siger sådan noget, og hun har jo trods alt valgt at gifte sig og få børn med ham, så selvom det ikke fungerer mere har hun sikkert ikke lyst til at høre andre sige sådan om ham. Der er jo også risikoen at de finder sammen igen, og så er du nok ude i kulden hvis du har trashtalket ham alt for meget.

Tilbyd at tage børnene når som helst hun har brug for at være lidt alene, snakke med manden, tude, lede efter lejlighed eller alle de 1000 andre ting som man ikke kan gøre med småfolk om benene. Det tror jeg vil være den bedste hjælp

Eller endnu bedre: næste gang du ser hende og hun ser trist eller træt eller travlt ud, så inviter hendes unger hjem til dig så hun ikke selv behøver bede dig om det

Nu det kun er en bekendt tror jeg virkeligt du skal passe på ikke at blande dig eller at prøve at hjælpe på en måde så hun føler du blander dig En skilsmisse er intim og det er jo ikke sikkert hun egentlig har lyst til at dele det eller alt med dig og at grunden til hun har fortalt dig det kunne være at du ville finde svaret på børnenes kommende reaktion i nær fremtid i det Hvis jeg var dig ville jeg bare stille mig til rådighed ved at sige til hende at hun må sige til hvis der er noget du kan gøre, i form af en skulder eller børnepasning eller hvad du nu selv føler at magte Det kan hurtigt blive omfattende at være en andens følelsesmæssige sikkerhedsnet uden det egentligt var det man ville