:Jeg er rigtigt tit tøsefornærmet over for min mand, som ikke fatter en bønne...
Det er som regel, når min mand har begået en fejl og ikke vil indse, at det var en fejl. Jeg har sagt til ham, at det ofte bare handler om, at han skal sige undskyld, så vi kan komme videre. En undskyldning kan man altid bygge videre på.
Hvis nu fx jeg har spurgt min mand, om han vil gøre et eller andet for mig, og han siger ja, men alligevel glemmer det, vil jeg fx gerne have, at han skal sige noget i retning af: 'Ej skat, det må du godt nok undskylde, men jeg har simpelt hen svedt det ud'... men nej, nej... ud af hans mund lyder gerne: 'Åhh, det var da heller ikke så vigtigt - det må du se at komme ud over', og så skal I se mig med hænderne i siden og nægte at spise aftensmad :angry:
Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så vanskeligt at få et undskyld over sine læber. Det ville være meget nemmere, og roen ville i den grad indfinde sig meget hurtigere, men det forstår mange mænd bare ikke :S
Anmeld