God weekend ?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

543 visninger
11 svar
0 synes godt om
30. maj 2010

MAMMARAZZI-vb

Har brugt lørdagen til at gøre lidt rent og gøre klar til i dag. Min datter har været til afslutning af forårsdans i disco i dag. Først opvisning og så turnering - alt i alt en laaaang dag, men det var det hele værd, for hun rendte med 1. pladsen :klap: :klap: :klap: Hvad har du lavet i weekenden?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. maj 2010

dittelouisea@hotmail.com-vb

Jeg har passet min venindes lille bitte søn mens hun var til koncert både fredag og lørdag. Dagstimerne er tilbragt i kolonihaven. Der skulle skiftes vinduer og males lidt. Var til babysang-reunion idag, med hele den pukkelryggede. Rigtig hyggeligt. (var selvfølgelig den eneste der kom for sent)

Anmeld

30. maj 2010

kongster-vb

Jeg har passet min lille nevø på 16 mdr fra lørdag middag til søndag middag. Super hyggeligt, det er nemlig ikke så ofte vi ser ham. Mine unger var helt vilde med at have ham så længe - især datteren på 9 som både legede med ham, så efter ham mens jeg lavede mad og puttede ham i går aftes. Og idag har jeg lært mine unger at planke den, da vi skulle hente datterens cykel på skolen og porten var låst. Og senere at klunse, da vi fandt en cykel str. knægten i en container. Og for at slutte vores småkriminelle dag af, så vi en Olsenbande film og spiste rabarberkage :-) Skøn dag!! Og så har ungerne spillet wii en masse, da jeg købte et spil med sådan et tæppe til, som man skal hoppe og løbe på. Super sjovt, lød det til

Anmeld

30. maj 2010

Spunk-vb

Det har bare været en rigtig skøn weekend. Fredag på besøg hos svigerfar. Lørdag indkøb, hækklipning, hygge med mand og spunk og afsluttede dagen med lækker mad og god film. I dag har jeg sovet længe, ordnet vasketøj, været på genbrugen, vi har hængt billeder op rundt omkring i huset og mine forældre har været på besøg til aftensmad. Det har været rigtig skønt at få nået så meget og samtidig har vi været sammen og hygget os gevaldigt.

Anmeld

30. maj 2010

Charlotte d. 17.-vb

Vi har været til 40-årsfødselsdagsfest hos en af de rigtig 'gamle drenge' - en af dem, vi hang ud med for 100 år siden, da vi var meget, meget unge. Det var SÅ hyggeligt - og så sad min mand og alle de andre 'knægte' fra dengang og var 19-20 år igen, nu blot med koner og børn. Ellers har jeg arbejdet - jeg skal have afgangsprøve i engelsk i morgen, og selv om jeg har prøvet det rigtigt mange gange efterhånden, er jeg bestemt ikke fri for sommerfugle i maven. Censor er englænder - så jeg skal dæleme ikke tages i bare en lillebitte grammatisk fejl!

Anmeld

30. maj 2010

MAMMARAZZI-vb

Charlotte d. 17. skrev:
Ellers har jeg arbejdet - jeg skal have afgangsprøve i engelsk i morgen, og selv om jeg har prøvet det rigtigt mange gange efterhånden, er jeg bestemt ikke fri for sommerfugle i maven. Censor er englænder - så jeg skal dæleme ikke tages i bare en lillebitte grammatisk fejl!
Ha ha - næh, det sku' jo nødig hedde sig... Pøj pøj med afgangsprøverne i morgen :cheer:

Anmeld

30. maj 2010

Charlotte d. 17.-vb

Tak for det, Mammarazzi - det holder vist aldrig helt op med at føles, som om man også selv er til prøve, selv om man sidder på den rigtige side af det grønne bord. Og så bør en fornuftig overlærer nok finde sin dyne nu, så hun er veludhvilet og klar til morgendagens udfordringer.

Anmeld

30. maj 2010

MAMMARAZZI-vb

Nu man har fat i en engelsklærer Charlotte ;) - hvornår starter man normalt med at have engelsk i skolen nu? Min datter har allerede musikalsk engelsk (2. klasse)- er det sådan alle steder?

Anmeld

31. maj 2010

Heidi Nielsen-vb

Vi har holdt barnedåb :) Så lørdagen gik med at gøre klar, altså ordne have, vaske vinduer, dække bord, bage småkager, lave jordbær kage osv.... Søndagen gik jo så med selve barnedåben....i kirken kl 10:30, middag på matriklen kl 12:30 også kaffe og kage og til skrub af mad hotdogs og til aller sidst oprydning..... Bortset fra at weekenden er fløjet afsted i fuld fart så har det også været en rigtig hyggelig weekend :) De næste 3 weekender går med div. familiekommensamner....på søndag i mandens familie, lørdag d. 12 juni i min familie på min mors side og den 19 juni i min familie på min fars side....... Så vi har nok at se til inden sommerferien.....

Anmeld

31. maj 2010

Johannamor-vb

Lørdag holdt vi 4 års fødselsdag: Jeg stod i køkkenet hele formiddagen og lavede boller, lagkage, brød & salater, og for en gangs skyld var der helt styr på det hele, da gæsterne kom kl. 14 - dejligt! Så var der gaver - kagebord - gåtur incl. snak og legeplads i eftermiddagssolen - gæsterne nød solen i haven, mens vi lavede aftensmaden færdig - aftensmad - og min søster m. familie blev hængende, da de andre gik ved 21-tiden, og så grand prix. Så vi blev længe oppe (børnene væltede i seng kl. 23, da min søster & co. smuttede hjem i 'afstemningspausen'). Det var en rigtigt hyggelig dag, og datteren fik nogle rigtigt store ønsker opfyldt: Tøj til sin build a bear & løbehjul. Søndag sov vi længe (kl. 8) - pludselig er den nu 4-årige nemlig begyndt at sove længere end til kl. 6-7 også i weekenden. Juibiiiii! Vi dovnede formiddagen væk, og efter frokost var vi først ude at bytte løbehjulet til ét med kun 2 hjul, og bagefter tog vi på et lille landarbejdermuseum, hvor ungerne kunne kigge på kaniner, grise, høns & køer... i regnvejr. Bagefter gik jeg i gang med at lægge ting til side til vi skal på ferie om en lille uges tid. Jo, det har været en dejlig weekend!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.