Små \"kramper\"

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.650 visninger
8 svar
0 synes godt om
23. maj 2010

Josefine1811-vb

Vi har en 5 dage gammel søn. De sidste par dage har han 2-3 gange i døgnet haft noget der godt kan ligne kramper. Det sker ved at han i højre side kommer med små ryk der kan sammenlignes med de ryk der kommer ved en omgang hikke. Det er det dog ikke. Det tager ca. 15-30 sekunder og så er det overstået. Han forsvinder ikke væk, men højre hånd bliver knuget en smule. Vi har læst at små kramper er relativt almindelige hos helt små børn, men det er godt nok ikke rart at se på. Er der andre der har oplevet noget lignende? Vi er en smule bekymrede...

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

23. maj 2010

Opus-specialist-vb

Det har jeg godt nok aldrig hørt om er normalt. Men ved, at der kan ske nogle sindsændringer ved lavt blodsukker (har selv diabetes og fik dette fortalt som startvanskelighed). Har din mobil videofunktion? Så optag de næste par gange og kontakt læge for at forevise vedkommende dette. Du skal i hvert fald ikke bare nøjes...

Anmeld

23. maj 2010

ma08-vb

Det har jeg aldrig hørt om og ved derfor heller ikke, om det er normalt eller ej. Men jeg ville helt klart straks kontakte sundhedsplejerske eller læge, og så vil det selvfølgelig være en god idé at have optaget det, som Bibi foreslår.

Anmeld

23. maj 2010

syvsover-vb

Er enig med de andre, jeg syntes heller ikke det lyder normalt. JEg syntes du skal kontakte lægen hurtigs mulig og har du muligheden så optag kramperne så lægen kan se dem. held og lykke

Anmeld

3. juni 2010

Josefine1811-vb

Hej med Jer Jeg synes jeg skylder jer en opfølgning på det jeg skrev. Jeg gjorde som I også havde forslået, nemlig optage kramperne på video og så ringede vi til fødeafdelingen sidste mandag. De bad os komme ud med det samme. Oliver blev undersøgt af en fantastisk overlæge Annebeth Rosenvinge. Hun ville have ham indlagt med det samme. Oliver var jo så 'fornuftig' lige at få et lille anfald mens hun så det. De gennemså så også alle videoklippene. De næste 3 dage var frygtelige. Oliver kom igennem EEG-scanninger, MR-scanninger, rygvæskeprøver, blodprøver, antibiotikabehandling, EKG overvågning. Til sammen talte vi det til at han har fået omkring 50 stik i kroppen på 3 dage. Det var helt forfærdeligt. Heldigvis viste ingen af prøverne eller scanningerne noget unormalt, og antibiotikaen blev herefter fjernet, da der ikke var tale om en infektion, som kunne være en af grundene. 2. dag fik han noget krampestillende medicin og 2 timer senere fik han et lille og mildt krampeanfald og det har så været sidste gang han fik det - heldigvis. Vi blev udskrevet uden diagnose. Og dog, for der er noget der hedder '5. dags kramper'. Det er et forholdsvis sjældent fænomen, som ikke er skadeligt for barnet, og det får heller ingen konsekvenser på længere sigt. Men sikke en forskrækkelse. Vi frygtede det værste, og var især bange for om MR-scanningen kunne vise nogen skade på hjernen. Men heldigvis er vores lille dreng sund og rask nu. Virker meget veltilpas, spiser en masse og er helt som han skal være. Mor var indlagt på neonatalafdelingen på Herlev, mens jeg pendlede frem og tilbage på besøg med storesøster osv. Det var især hårdt for mor når Josefine og jeg skulle gå om eftermiddagen... Man kan sige meget negativt om hospitalsvæsnet, men ikke hvad angår neonatalafdelingen på Herlev. Utrolig søde og dygtige mennesker der arbejder der - helt ufatteligt! Nå, det var lige en historie fra en glad og lettet far der nu kan nyde de sidste dages fædreorlov med 2 sunde og raske børn!

Anmeld

3. juni 2010

Opus-specialist-vb

Fik sq lige kuldegysninger af dine to sidste linier :) Hvor er det godt, at I tog det til jer og fik det undersøgt og det er lige så dejligt, at der ikke er mere ud af det nu. Nyd de to sidste dage - og hils mor ;)

Anmeld

3. juni 2010

Heidi Nielsen-vb

Hvor var det godt at der ikke var noget alvorligt galt. Og at han har det godt nu. Nyd det sidste af din barsel her i sommervarmen :)

Anmeld

4. juni 2010

als-vb

Rart at høre at det hele 'bare' var ingenting. men hellere være for forsigtig end at vende det blinde øje til. Jeg kan også kun rose neonatal afdelingen i Kolding. Tager hatten af for den omsorg de kan vise. Ikke mindst forældrene der er mørbankede og virkelig følsomme.

Anmeld

4. juni 2010

Kirle-vb

Godt at høre det er gået i sig selv. Det er ikke til at holde ud når der er noget galt med de små!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.