Barnet vil have noget at spise, får det det og...

bagefter vil det alligevel ikke spise det. Det sker tid med mig og David og nogle gange med David og hans far. Men det er noget nemmere for faren at klare situationen med en hård tone og skrækkelig ansigt. Jeg kan åbenbart ikke se nok skrækkeligt ud og derfor virker det samme ikke med mig. Jeg er helt sikker på at David gerne vil pine mig. Men hvad skal jeg gøre, han gøre ond faktisk på sig selv. I morges gik han sulten i børnehave igen.

Tja, han dør jo ikke af at gå sulten i børnehave. Hvis han har haft muligheden, men vælger ikke at spise, så må det jo være, fordi han alligevel ikke er sulten - eller ikke kan lide, hvad der serveres ;) Jeg ville nok høre, om han så havde mere lyst til at få en banan på vejen til børnehave, for så har han da haft muligheden. Vi havde i en periode store konflikter omkring aftensmaden, hvor den lille hele tiden skiftede mening, ikke kunne lide, hvad der stod på bordet, ikke ville komme til bords osv. Så ændrede vi vores tilgang. I stedet for at ryge i det røde felt og få dårlig stemning under måltidet, så sagde vi: 'Så er der aftensmad, og du er også velkommen.' Så kunne man tro, at han hellere ville lege, og det ville han også i tre minutter, men fordi, han følte, at han selv valgte maden fremfor at blive 'tvunget' til bords, så kom han pludseligt stille og roligt til bords :) Min erfaring er, at det ALTID er min tilgang, der er forkert, hvis der opstår konflikter. Altid!

Det er også min erfaring at jo mere jeg ignorere kræsenhed og uvillighed til at spise, jo færre konflikter. Så er ungerne sultne ind imellem, men de finder hurtigt ud af at det ikke er sjovt, og så spiser de såmænd igen. Jeg gør ikke det store nummer ud af det

Ja, han ved godt at jeg gerne vil have at han spiser morgenmad og derfor vil han ikke, til at drille. Men eftersom han ikke spiser aftensmad og normalt er hans morgenmad det eneste ordentlig måltid om dagen skulle han være sulten om morgenen. Normalt spiser han MEGET om morgenen sammen med sin far.Men når faren ikke er der og ikke spiser sammen med ham vil han åbenbart ikke spise. Det hjælper ikke hvis jeg sidder og spiser, han vil gerne have sin far. Jeg kender ham og ved at han er sulten men stadig nok ikke at spise. Og det skader ham, ikke mig. Han spiser heller ikke i børnehaven, siger at han ikke kan lide maden selvom hver morgen spørger jeg ham hvad han vil have til frokost. Mange gange det eneste han gør er at skrige Hvorfor spørger du mig hele tiden. Og hvis han svarer hvad han vil have det er mange gange nogle mærkelige eller usunde ting som jeg ikke har herhjemme eller ikke vil have at han spiser dem. Så laver jeg til ham rugbrød, men siden jeg ved at han ikke spiser det kommer jeg altid noget han godt kan lide i kassen så han ikke sidder helt sulten i børnehaven - kammerjunkere og fignestang f.eks. Så spiser han kun dem. Han er stor og stærk nok derfor er jeg ikke særlig bekymret. Men ville bare gerne have at han spiser noget sund mindst 1 gang om dagen. Der er lige meget. Jeg var bare nysgerrig om andre bruger nogle metoder for at overbevise barnet at spise når det er sulten men vil bare pine sin mor eller lader de det går bare sulten om morgenen.

Hos os er der som regel 2 (måske 3) ting at vælge imellem til morgenmad: havregrød (med hindbær & sukker), havregryn (med eller uden müsli, rosiner, cornflakes, sukker) og (ind imellem) ristet brød. Og vi laver det til hvert af de to børn, som de helst vil have. Begænset udvalg gør det nemt for dem at vælge. Vi har faktisk aldrig haft problemer med, at ungerne ikke spiser morgenmaden... jo, de kan være særligt trætte en dag og bare nippe til maden, og de kan være længe om at blive friske nok til at spise mere end et par mundfulde. Hos os får børnene heldigvis også morgenmad i børnehaven, hvis de stadig er sultne, så det er ikke noget problem... Men: Jeg ser et væsentligt problem i at al spisning i jeres familie bliver en kamp: Morgenmad, frokost & aftensmad. Det er simpelthen ikke sundt kun at spise ét måltid om dagen og spise snacks som kammerjunkere og figenstang resten af dagen. Hvis din søn er normalvægtig må han være fejlernæret. Endnu engang vil jeg bede dig se på, hvordan du kan få skabt nogen rare rutiner, der opfylder børnenes behov på en god måde. Man skal jo ikke spise, fordi man tvinges til det af en far med et 'skrækkeligt' ansigt, men fordi man er sulten og der står noget dejlig mad foran én, som man har lyst til at spise sammen med sin familie.

Ja, jeg ved godt hvordan det skal være men tingene er ikke altid sådan. Det er sjældent at der er kun et problem med et barn. Jeg har sagt mange gange at David er vanskelig på mange måder og områder, alle normale ting med andre er bare besværlige med ham. Han er bare sådan lige fra starten. Han har aldrig spist normalt. Nu det sidste år har han begyndt at smage på flere ting end de 3-4 som han lever af. Han spiser bestemt ikke varieret mad. Men jeg er glad for at han spiser overhoved noget og at han udvikler sig fysisk normalt, han er hverken over- eller undervægtig og har mange muskler B) Men han er bare så stadig... han kan dør af sult hvis han har sagt at han ikke vil spise noget. Selv om han er sulten og gerne vil spise maden gør han det ikke bare fordi han har sagt at han ikke vil spise den. Jeg har aldrig troet at sådan et lille barn kan være så stadig. Men fra den anden side kan det også være en stor fordel i fremtiden for ham. Der er også 3-4 ting at vælge imellem til morgenmad hos os. Imorges sagte han at han ville have franskbrød med smør. Jeg lavede det og han ville alligevel ikk spise det. Der var for meget smør. Men det var det slet ikke mere end normalt. Faktisk mindre. Det gør han for at provokere og pine folk og det har han altid gjort og har slet ikke lært det fra nogen af os. Der er bare noget i ham som gør ham til at søge negativ kontakt og som han ikke er klar over og kan ikke kontrollere. Derfor ved folk aldrig hvordan at takle ham fordi hans reaktioner er totalt uforudsigelige. Og selvom man godt forstår det kan man stadigvæk ikke hjælpe ham fordi han ikke kan kontrollere sine følelser og 'drivfjeder'.

Du skriver det selv, NikiFin... at David gør tingene for at provokere. Så lad være med at reagere på provokation... som det er foreslået, så stil et par ting at vælge imellem på bordet. Og det er så det. Jeg har en datter som ikke ville spise morgenmad... hun ville gerne have kakaomælk. Så blev det kakaomælk... jeg mener ikke, det er helt usundt... og der er jo kalk i det. Måske en idé? Så har din dreng ikke tom mave. (nu er den datter den, som spiser madder med salat, tomat osv. om morgen... hun gør det også selv, hun er 20 ;). ). Det værste er, at gør spisestunden til en konfliktstund... Nej, dit barn dør ikke af, at droppe et måltid. Det er bare ikke sundt.

Jeg har en kollega, der har en datter der ikke kunne spise pga sygdom. Lægen spurgte om hun kunne lide kakaomælk. Det kunne hun, og fik at vide, hvis ikke andet gled ned, var der rigtig god næring og kalk i det, så det var acceptabelt, men selvfølgelig ikke kun. Når du smører madpakke, så i stedet for kammerjunker, som indeholder meget sukker, så giv en grovbolle, nødder, pastaskruer, en ostestang og nogle grøntsager med (peberfrugt, agurk. Hvis de er skåret ud i mundrette stykker, glider de lettere ned. Efterhånden kan der så komme et enkelt stykke rugbrød med. Vi har selv problemer med spisningen herhjemme, hvor Freja er gået i seng uden mad. Til gengæld ryger der så ekstra mogenmad ned. Som regel rugbrød med enten ost eller chokolade :woohoo: da hun ikke gider yoghurt eller havregryn. Og så en banan eller æble i hånden på vej i børnehave.

Dejligt at læse, Caidas, at en læge anbefaler cacaomælk... Selvfølgelig skal man spise sund... men nogle har svært, at spise morgenmad... så er kakaomælk (eller en smoothie?) i orden... min datter brækkede tit et eller andet... så var kakaomælk en måde, at spise noget nemt om morgen... og få sin kalk.