Små børn, små ulykker

De er jo skønne de børn, men gør også nogle ting, hvor man er ved at gå ud af sit gode skind - enten af grin, forskrækkelse eller bare chokket over at de kan finde på det. Forleden weekend skulle jeg vaske taget på vores campingvogn. Jeg tager en stige, en spand sæbevand og en kost. Godt i gang, hører jeg pludselig stigen vælte :woohoo: Luise står lige bag mig og siger bare hej mor. Freja står nede på jorden og prøver at rejse stigen. Jeg råber til hende at hun bare skal lade den ligge (jeg ved at deres far er indenfor) for far kommer om lidt. Heldigvis hører ham mig og kommer ilende. Og så den klassiske: Luise (igen) kommer med sin tandbørste i munden og tandpastaen i hånden. Jeg spørger hvad hun laver. Hun viser mig tandpastaen og siger: Jeg tror den er tom nu mor. Den var så heldigvis kun tømt 1/4, og indholdet lå heldigvis kun i vasken

Fy da Caidas - det var 'lige ved og næsten' :cheer: Har også været tæt på et par gange - sidst gang havde min søn åbnet et køkkenskab, og sad med en flaske madkulør - men nåede heldigvis at få fat i den, inden han fik den åbnet :whistle: Man skal ALDRIG ALDRIG ALDRIG nyde stilheden ;)

Uh glæder mig helt vildt til Alma blive gammel nok til at lave 'ballade'... Glæder mig til at at jeg kan komme ind fra haven og konstatere der er lavet skønmalerier på stuevæggen (den indbyder virkelig til det), og hun lige ville hjælpe med at vaske hunden (samt badeværelse - bryggers - køkken - sengetæppe etc hvor hunden nu lige vil ryste sig)...:woohoo: Selvom det sjældent er pakrtisk er det jo en fantastisk kærlig gestus (i de fleste tilfælde)..

Ja her til morgen var jeg lige kommet ud af badet og kan ikke forstå tøsen siger sove hele tiden. Går ud i gangen og til min overraskelse sidder tøsen oppe i barnevognen. 18 måneder og så havde hun da selv fundet ud af at hvis hun stiller sig på hjulet, griber fat i kanten og hiver til så kan hun vælte op i barnevognen... Fint tøs at du kan selv, men hvad så den dag vi ikke opdager det og hun vil ned igen.... stengulv... blev godt nok lidt måløs. Flot, god problemløsning, god motorik. Farlig leg. Og det værste er jeg kan ikke stille den barnevogn andre steder, og vi har ikke døre i vores hus udover yderdøre og så til badeværelset og tøsens værelse...

Stil en vasketøjskurv eller noget andet i den så hun fra børnehøjde kan se, at der ikke er plads til det...Vi havde samme problem, men nu kan knægten også selv kravle ned igen (2,2 år)

Og det værste er jeg kan ikke stille den barnevogn andre steder, og vi har ikke døre i vores hus udover yderdøre og så til badeværelset og tøsens værelse...

Jeg husker udemærket den der klatre-eksperimenterende periode, hvor drengen tilbragte hele sin dag (eller sådan føltes det) med at klatre op i vindueskarmen, hvor han 19 mdr. gammel uden problemer kom ud af tremmesengen med et bump på gulvet - og syntes at det var evigt sjovt, og hvor han var på vej op i reolen adskillige gange... Det går over... Men indtil da kan du måske overveje, om I kan anskaffe et børnegitter (som dem man har, når der er trapper i huset), når nu ikke der er døre at lukke???

ja har selvfølgelig et gammelt gitter liggende fra trappetrinnet der kunne bruges. Kunne være det var en nødvendighed. Men af søde/sjove ting: Hun har en plastik kagerulle hun aldrig har gidet lege med, men den anden dag lavede far pizza mens hun stod og kiggede på. senere mens vi sad og spiste og tøsen legede, hørte vi hende pusle i køkkenet, da vi gik derud stod hun på sin skammel og 'rulle pizza' med hendes kagerulle. Utroligt hvor hurtigt de lære de små. Hun ændre så godt nok selv pizza til kage :P

Nej haha det er nemlig også stilhed der gør os nervøse herhjemme!