hård dagpleje start

Min søn på snart 11 mdr. er startet dagpleje op, og hold nu fast hvor har det vist sig at være et mareridt.. Liam har altid været en glad dreng og vi har altid bare kunnet aflevere ham til nye ansigter og fremmed han ikke har set uden nogen brok, og jeg havde derfor heller ikke drømt om at dagpleje start ville blive sådan en plage... Min dp-mor synes jeg skulle være hos dem den første gang så det gjorde vi så, og her var han meget tæt på mig hele tiden. Det var så en fredag vi havde første dag, og det var total usmart, så anden gang blev jo så mandag, hvor jeg aflevere ham om morgnen og siger farvel og go dag til dem... Vi havde aftalt jeg skulle komme igen efter halvanden time til at starte med, men efter blot 50 minutter får jeg sms fra dp-mor at hun synes jeg skal komme og hente ham, får han er meget overvældet og har grædt uafbrudt siden jeg kørte og hun kunne ikke trøste ham.. Jeg haster hen for at hente ham og ganske rigtig er drengen fuldstændig udmattet og ulykkelig... Derfor synes min dp-mor at det er bedst vi tager det fuldstændig stille og roligt, og at jeg skal være hos dem de følgende dage.. så hele sidste uge sad jeg så hos hende og glanede, og ja hun er rigtig sød men havde bare ikke regnet med aat skulle sidde der hver dag, og det havde hun nok heller ikke. Jeg kunne så mærke at da vi nåede torsdag, var Liam lidt mere tryg ved hans dp-mor og vi aftalte at jeg lige sku prøve og smutte i en 15 min. tid... Da jeg kom tilbage fortalte hun at han var blevedt ked af det igen, men at det overhovedet ikke var nær så slemt som den første gang. Så nu skal vi så prøve igen mandag, men jeg ved bare vi ikke kommer uden om hyleri osv. og det er de rjo ikke noget at gøre ved. Synes bare det er så uoverskueligt og kan slet ikke se hvornår og hvordan det skal komme til at køre. Derudover blev han jo også syg fordi de andre børn var snottede og forkølede.. Han er vildt pylret hele tiden og ja bare slet ikke den glade lille dreng vi før i tiden havde... Det skal lige siges at han stadig ingen tænder har fået så måske det kan være grunden... Han er bare blevet så angst for fremmede og selv familiemedlemmer som han ikke ser så ofte. Og så er det altså kun mig der durr lige i tiden... Det er sgu hårdt at være mutti!

Angst er så hårdt et ord og en sygdom. Tror du ikke bare, at han er bange? Og mest af alt, så er fasen med at være 'væk fra mor'/separationsfasen er i gang? Ligesom de fleste andre børn på den alder. Det er helt normalt. Når nu det er sådan, så kan du jo selv være med til at styre det, hvor længe du skal være væk. Det er jo ikke kun dp, der bestemmer. Du kender dit barn bedst. God fornøjelse, det skal nok gå. Det har det gjort for stort set alle andre :)

Ja, det er ikke spor sjovt... Men ungerne plejer at vokse sig fra det, kan jeg trøste dig med. Min datter var i et par måneder, fra hun var 8 mdr. gammel, til hun startede i institution med 11 mdr. hos min mor en formiddag om ugen. Hun er min mors femte barnebarn, og der har ikke været problemer med nogen af de andre - men ved min datter var der gråd, fra hun kom, til jeg hentede hende et par timer senere. Hvad er var i vejen aner jeg ikke; efter at pigen startede i institution gik der kun 14 dage, før hun var glad og tryg ved mange mennesker - ikke kun sin mor... Mit bedste råd til dig er, at du stille og roligt går fra din søn i længere og længere tid, og at du smiler glad og roligt til ham og viser, at du selv synes at dagplejen er et dejligt sted. Og at du prøver at skjule, at du frygter afskeden og hans reaktion på den. Så skal han nok blive glad derhenne.

Opus-specialist: okay så ikke angst men bange og utryg i hvert fald. og han blev faktisk syg, med feber, snotnæse og hoste men er godt klar over det er helt normalt her i starten når han kommer sammen med andre børn. Johannamor: Ja har også hørt det skulle være en fase men puha håber ikke den varer for længe for det er godt nok hårdt... og ja håber måske også at der sker lidt fremskridt i næste uge :) Er vist også bare lidt frustreret fordi det kom så uventet. Var så sikker på han ville få travlt med alle de nye legesager og andre børn. Men har også på fornæmmelsen at de tænder er på spil og at han måske og er yderligere pylret derfor.. Og ja det er utroligt så god man bliver til lidt skuespil når man blir mor ;)

Lille stakkels knægt... kan godt forstå hvis han har brug for lidt forlænget starttid. Tænder, snot, seperationsfase, ny DP, og en mor der ikke synes det er megafedt at afl ham. Men nu når han endelig er ved at lære dem lidt at kende, så husk at have is i maven ved aflevering, så ikke du kommer til at ynke ham fordi han skal i DP. Du skal vise at DP er et dejligt og trygt sted at være, når du ikke er sammen med ham. Når nu i har været der en del gange, ville jeg prøve med hurtig aflevering. Ikke noget med at komme helt ind osv. Kun i gangen/bryggerset hvor i tager overtøj, pysser et 'hurtigt' farvel og siger vi ses. DP snupper ham med på armen. De morgener hvor det har trukket ud i fx gæstedagpleje eller hvis dp og jeg er kommet til at snakke, så forstår hun heller ikke helt hvorfor jeg så går midt i det hele osv, der har Alma også grædt. Det gør hun normalt aldrig, men en hurtig aflevering, så får hun det også hurtigt bedre. held og lykke med det ;)