Fritidsaktiviteter for de mindste?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.402 visninger
8 svar
0 synes godt om
26. april 2010

Webredaktøren-vb

Gør jeres småbørn til aktiviteter om eftermiddagen? Min dreng på 3 år går til svømning en gang om ugen, men jeg synes egentligt, at han er gammel nok nu til at gå til noget, han synes er sjovere end det. Søster går til dans, og han sagde forlede, at han ville danse hip hop, så måske skal vi prøve et dansehold for 3-5-årige... så hedder det vist børnedans og ikke hip hop, men det går nok ;) Naboens fire-årige er glad for judo, og så er der jo også den klassiske gymnastik, der passer godt til en lille krudtugle. Hvad har I valgt for de små?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. april 2010

Johannamor-vb

Min 5-årige går til fodbold og har gjort det, siden han var 3 - dog med en lang pause som 4-årig, hvor han bare ikke gad... Den 3-årige går til tumle-gymnastik i bryderklubben; hun stråler af glæde over det både før, under og efter. Sommerpausen starter i næste uge, og så har vi tænkt på at lade hende gå til fodbold også, hun vil gerne prøve det, ligesom storebror.

Anmeld

26. april 2010

151009-vb

Naia er godt nok kun 7mdr, men går da til (baby)svømning med hende en gang om ugen. Satser stærkt på at det fortsætter i mange år. Ellers skal der da i det mindste en anden sport/aktivtet på banen. Børn har jo godt af at blive rørt ;)

Anmeld

26. april 2010

Hobitten-vb

Vores to går til svømning en gang om ugen, men ellers ikke noget. Den store (på 4 år) har de sidste uger snakket om fodbold, da der er nogen fra børnehaven der er startet til det - men der er desværre ingen hold for hans alder endnu.. Så vi må vente til næste år.. Men så er det måske noget helt andet der er spændende til den tid.. ;)

Anmeld

26. april 2010

ma08-vb

Babysvømning siden hun var 7 uger, nu er hun 17 mdr. og elsker det! Desuden synes jeg det vil være godt hvis hun lærer at svømme, så jeg håber hun gider fortsætte. Vi prøvede rytmik i januar, men det viste sig at være alt for tidligt. Ungerne skulle bl.a. liste, hoppe og synge, og det var lige i overkanten for en på 13-14 mdr. der lige har lært at gå ;) Holdet var ellers målrettet børn fra 1 år, men det var desværre helt ved siden af. Prøver nok igen om ½ år. Jeg må indrømme, jeg godt kan få lidt sved på panden ved tanken om på sigt (forhåbentlig) at have to børn, der skal gå til diverse fritidsaktiviteter mindst en gang om ugen :blink: Hvordan klarer I andre det? Hatten af for jer!

Anmeld

26. april 2010

Webredaktøren-vb

Sålænge at det kun er en dag med aktiviteter til hver, så går det an... og weekend i ny og næ :) Jeg spillede dog tennis 4 gange ugentligt og stort set alle weekender i årevis... og jeg håber faktisk også, at vi får travlt med at suse rundt med børnene... om nogle år ;)

Anmeld

27. april 2010

Spunk-vb

Spunken går til rytmik en gang om ugen, og jeg forestiller mig da at det forsætter - måske ikke lige rytmik men så gymnastik eller dans for de mindste. Og så tager vi hende i svømmehallen 2-4 x/måned. Når hun bliver lidt større må hun vælge selv. Men jeg håber, at hun får lyst til at være spejder.

Anmeld

27. april 2010

Riwe-vb

Dejligt med lidt inspiration til fritidsaktiviteter, det er desværre noget vi aldrig rigtig har fået gjort. Vi havde ellers talt om babysvømning, rytmik, legestue osv. Men tiden er fløjet uden vi har fået gjort noget ved det. Men vi skal flytte til sommer, så efter det håber jeg vi får taget os sammen! Og helt klart min pige skal prøve at være spejder - så kan det være hun får lov at stoppe hvis det viser sig kun at være noget for moren ;)

Anmeld

27. april 2010

Signe1704-vb

Ingen af vores børn går til noget. Min søn gik til breakdance nogle år og har også gået kort til fodbold - det var ikke rigtig ham. Så har han gået til noget warhammer. For tiden er der ikke rigtig noget det trækker (han er nu 11 og ikke lige under denne kategori ;) ). Vores datter på 2 år går heller ikke til noget, men vi har snakket om at hun skal gå til gymnastik om lørdagen. Det kunne være rigtig hyggeligt. Derudover vil vi gerne at de små skal gå til svømning på et tidspunkt. Satser på at vores svømmehal bliver rigtig lækker når den snart bliver renoveret. Lige nu er den simpelthen SÅ kedelig og har verdens dårligste babybassin. Skal vi i svømmehallen plejer vi at køre et andet sted hen og der er desværre for langt til at jeg kan tage bussen til babysvømning. Min mand bruger bilen til arbejde.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.