Min 5 årige dreng er begyndt at tage madvarer fra køkkenbordet. Tja, det lyder ikke som et problem, men han lyver omkring det og det er et problem for mig.
Det kan være kager der står til afkøling, frugt, brød, hvad som helst. Når han kommer gående og jeg kan se han gemmer noget i hånden eller kinderne er helt store, og jeg spørger hvad han har taget siger han bare ikke noget.
Jeg kan jo se, at han har noget og kræver et svar, men han nægter.
Jeg har prøvet at forklare, at hvis han spørger om det er noget han må tage vil han få et ja, men jeg vil gerne vide hvad han spiser. Det er ikke fordi jeg vil kontrollere ham, men nogle gange ligger der altså nogle ting fremme, som skal bruges til aftensmad eller lignende. Det er jo ikke smart, han spiser det hele og fadene så er tomme når vi andre skal til at i gang.
I dag havde vi spist og børstet tænder. Han skulle lige finde en godnathistorie, og så kommer han med munden fuld af brød, jeg ikke havde nået at fjerne fra bordet. Jeg kan ikke få ham til at forstå det. Hvad skal jeg gøre?
			
			
			
			
			
				Anmeld