5 årig der \"lyver\"

Min 5 årige dreng er begyndt at tage madvarer fra køkkenbordet. Tja, det lyder ikke som et problem, men han lyver omkring det og det er et problem for mig. Det kan være kager der står til afkøling, frugt, brød, hvad som helst. Når han kommer gående og jeg kan se han gemmer noget i hånden eller kinderne er helt store, og jeg spørger hvad han har taget siger han bare ikke noget. Jeg kan jo se, at han har noget og kræver et svar, men han nægter. Jeg har prøvet at forklare, at hvis han spørger om det er noget han må tage vil han få et ja, men jeg vil gerne vide hvad han spiser. Det er ikke fordi jeg vil kontrollere ham, men nogle gange ligger der altså nogle ting fremme, som skal bruges til aftensmad eller lignende. Det er jo ikke smart, han spiser det hele og fadene så er tomme når vi andre skal til at i gang. I dag havde vi spist og børstet tænder. Han skulle lige finde en godnathistorie, og så kommer han med munden fuld af brød, jeg ikke havde nået at fjerne fra bordet. Jeg kan ikke få ham til at forstå det. Hvad skal jeg gøre?

Det lyder ikke til at være 'en løgn' med et spiseproblem. Eller oplever du det også på andre punkter?

Vi har ikke nogle andre situationer, hvor han ikke er ærlig for os. Han er en sød, rar og omgængelig dreng, som har fået en rigtig dårlig vane og ikke vil stå ved den.

Måske du skulle fodre ham anderledes af. Eller tjekke, om han fejler noget, som gør, at han er sulten ofte. Måske du ikke skulle gøre et større nummer ud af det hele, men fjerne de ting, som er så letsindigt stående fremme. Så slipper du for, at han tager det og du slipper også for konfrontationen. Men måske vigtigst er, at du kigger på din måde at fodre ham af på. Får han nok? Får han 6 måltider på dagen?

Han får morgen- middag- og aftensmad. Så får han formiddagsmad og eftermiddagsfrugt. Ydermere tager vi ofte noget brød eller frugt, når vi alle er kommet hjem om eftermiddagen, dvs. ca klokken 16. Han spiser varieret og sundt. Vores måltider er rolige og hyggelige. Børnene spiser hvad de har lyst til, dog skal de smage på det hele. Der bliver ikke gjort noget stort nummer ud af dette, de ved bare at sådan er det. Derfor forstår jeg heller ikke vores problem. Jeg er faktisk mest ked af, at han ikke vil stå ved det, men skjuler det. Prøver at forklare ham, at så kan jeg ikke stole på ham. Vi har snakket om, at fjerne alt fra bordet, men det kan vi jo ikke kræve af venner og familie, når vi ikke er hjemme. Derfor vil jeg hellere prøve at løse problemet end at forhindre det. Jeg tror måske fristelsen bliver størrer når vi er ude.

Jamen, det er jo et stort issue og han får opmærksomhed, når han gør det. Så hvis du startede med at fjerne det hjemme, så han ikke er vant til det. Så fjerner du måske interessen. Og det med, at han tager ude, uden at spørge, det er jo bare dårlig opførsel. Det må du rette op på, på den ene eller anden måde. Med time outs, som også kan udføres hos fremmede. Eller med anden konsekvens, som rammer ham.

Du har fuldstændig ret. Vi prøver at fjerne alt herhjemme. Man skal bare lige indrette den øverste etage til at tænke ti skridt længere fremme end ham. Med hensyn til at være i byen er jeg ikke bange for at tage konflikten på stedet. Der er bare ikke nogen grund til at friste ham unødigt. Skal jeg hole foredrag for ham inden vi tager i byen eller skal vi bare se hvad der sker?

Han er et lille menneske. Han er ikke en ting. Så tal med ham og til ham. Han er ikke for lille til at forstå den slags ting. Forbered ham. Hvis...så....og...dersom du ikke...så.... Der er ikke noget at gøre ved det. Fornemmer, at han har vundet for længe, så der må fastere metoder i brug.

Min knægt på 6 har gjort nøjagtig det samme :-) Og han lyver heller ikke ellers. Jeg ville tage den med ro, hvis jeg var dig. Jeg tænkte således på det, da min dreng var slem til det 'Han er så god og ærlig på alle andre punkter. Han æælsker at guffe en riskiks og så er det nok også lidt spændende og forbudt og ekstra lækkert at snuppe den i smug. Lad ham bare' Jeg ignorerede det, men fortalte eksplicit, sådan lidt tilfældigt, hvis der var noget på bordet som var til aftensmaden. Og lod ham hygge sig med at 'stjæle' lidt mad. Og fortalte i øvrigt ham og søsteren at de jo altid måtte tage mad fra den og den hylde i køleskabet og den og den skuffe i køkkenet, men de og de hylder var til aftensmad etc. Det har altså fungeret fint. Som barn syntes jeg altså også det var sjovt og spændende at hugge nogle rosiner eller tyggegummi (hjemme) og jeg er ikke blevet ungdomskriminel :-) Jeg tror seriøst ikke han vil gøre det når han er ude. Efter min mening gør det tingene meget værre at tvinge ham til at indrømme. Herregud, det er da en uskyldig forbrydelse og det holder jo nok op igen.

Har aldrig hørt om det før. Det var da en spøjs idé. Synes det kongster siger lyder fornuftigt. Held og lykke ;) Håber det løser sig.