Morgensur i hverdagen

Hej, Vi har en dreng på 2½ år. Han kommer i seng kl. 19-19.30 og bliver vækket kl. 6.30. Han er for det meste glad, når han vågner og vil straks med ud i køkkenet for at hjælpe og kigge, når vi laver hans morgenmad. En gang imellem siger han nej, når vi siger godmorgen og vil have ham op. (han er meget glad for sin dyne og seng). Imens morgenmaden bliver serveret er der intet. Han spiser lige fra 1-2 portioner yoghurt med havregrød og lidt coco pops, men når han har siddet lidt ved bordet og spist 1-1½ portion begynder han, at skubbe hans tallerken og glas fra sig, så det næsten flyver på gulvet. Vi har tit sagt, at det vil vi ikke have og nogle gange spørger vi om han er færdig med at spise og så bliver han sur og siger mit. Vi må heller ik fjerne hans hagesmæk uden han bliver sur de dage. Vi har forsøgt: *at forklare pædagogisk korrekt, at det vil vi ikke have. *at spørge til, om han er færdig med at spise, og svaret er altid nej og så sætter vi det tilbage og det bliver skubbet væk igen (med fart). *at ignorere og fjerne tingene og gå ud og børste tænder. Så går der ikke lang tid, så står han ude ved os og vil have børstet tænder som om der intet er sket forud. Herefter skal han have tøj på og her har vi generelt et problem. Drengen hader at få skiftet tøj, men i løbet af dagen, hvor der skal skiftets ble er der intet. Når han skal i sengen om aftenen, sover han i løbet af 1 minut. Vi har lagt mærke til, at når han kommer for sent i seng fx kl 20.30, så er han sur på puslebordet indtil han ligger i hans seng, så er der ro omgående.. PS. i weekenden er han vant til, at komme ind til os kl. 7 af sig selv og kravler op til os i sengen. Her ligger vi så en halv til en time og hygger. Jeg ved ikke om det er forskellen på hverdagen og weekenden der gør det, men selvom vi kører weekenden som hverdag, vil der alligevel være forskel, da vi ikke er på arbejde og vuggestue. Vi er ikke stresset i hverdagen og vi sidder stille og roligt og spiser.. Vi tænker tit, hvad kan vi gøre anderledes, for det er jo hvad vi siger og gør der påvirker ham :o(

For mig virker det ikke som om han forstår eller vil forstå når i spørger om han er færdig. Jeg ville fjerne tallerknen og beder han om den igen ville jeg sige til ham at han skal sidde ordentligt ellers tager i den igen. Så give ham en chance mere og sker det samme må man jo konkludere at han er mæt. Begynder han så at skabe sig må han rejse sig og gå ind i et andet rum - så kan han ikke være med til hyggen. I kan jo evt hjælpe ham afsted. Det har vi måttet gøre med vores datter og det er overstået nu. Nu sidder hun rimelig pænt. Hun er også 2½ år. Håber du kan bruge det. Og velkommen til ;) Hilsen signe

For mig lyder din dreng som en helt almindelig - udfordrende - 2-årig, der har problemer med dels at udtrykke sig ordentligt (han er jo kun ved at lære at bruge sproget), dels ved at finde ud af, hvad han selv kan og vil (selvstændighedsalderen). M.h.t. spisningen, så er jeg enig med Signe: I skal være konsekvente. Måske skal drengen kun have én portion morgenmad? Det lyder som om han først bliver sur under anden portion - så han i virkeligheden ikke har brug for den (men alligevel ikke kan finde ud af at sige nej). Opstår balladen alligevel er det bare væk med tallerkenen og slut med morgenmaden - ikke noget med lange forklaringer, som han alligevel ikke fatter. M.h.t. tøj så er det jo også ét af de klassiske konflikt-steder. Jeg anbefaler at I har god tid, så drengen - i det små - begynder at hjælpe med at tage tøj på. Drengen skal ikke - om morgenen - have indflydelse på, hvilket tøj, du vælger til ham. Men hvis han er særligt glad for en t-shirt med supermand, en blød trøje eller et par joggingbukser, så prøv i et stykke tid om du kan få påklædningen til at fungere ved at han får sit yndlingstøj på og han fx selv kæmper sig i joggingbukserne. Lige i den periode skal du være ligeglad med, om farverne passer sammen eller der i virkeligheden er tale om et par forvaskede bukser, du bare gemmer som reserve. Og har du en trøje til drengen, hvor halsen er lidt for stram, så dropper du den bare helt. (Jeg siger ikke, at du skal investere i bjerge af nyt tøj - men måske skal du tænke i 'børnebrugervenlighed', når du køber noget nyt alligevel.) Iøvrigt er det jo ikke så underligt, at weekender fungerer anderledes end hverdage. Man kan gøre sit for at gøre rutinerne forholdsvis ens, men i bund og grund drejer det sig jo også om, at drengen skal lære at forholde sig til begge dele.

Jeg er enig med Signe i at han sikkert ikke forstår hvad det vil sige at være færdig. Ingen lange sætninger bare sig noget kort som f.eks. 'så er det tak for mad' i det du tager hans tallerken. Og ja det er rigtigt, at det er hans tallerken, men det betyder jo ikke at han kan bestemme at han vil smide indholdet ud over bordet og gulvet eller hvor det nu lander. Jeg er sikker på, at hvis I gør det samme hver dag, så vil der ikke gå ret længe før han ikke gør det mere. Derudover tænker jeg at han måske ville være mindre 'sur' hvis han fik lov at vågne af sig selv. Nogle gange kan det lade sig gøre at lægge dem i seng en halv time før og så vågner de en halv time før... Det kunne jo være det kunne virke hos jer. I forhold til det med tøjet, så er der jo altså ikke så meget at gøre andet end at vende det døve øre til hans brokkeri. Han SKAL have tøj på! Det er ikke til diskussion. Men hvis I prøver at lave alle mulige krumspring og teaterforestillinger hver dag (som jeg dog ikke tror I gør), så kan det hurtigt blive sjovt at være sur. Jeg har efterhånden lært at gå ind i noget jeg kalder 'zombietilstand', hvor jeg registrerer hvad der foregår, men ikke lader mig påvirke af det. Det gælder bl.a. ved tandbørstning og i andre spidsbelastede situationer. Jeg siger til min datter: 'Jeg ved godt du ikke synes det er rart, men du skal have børstet tænder.' Det samme kan du jo sige til ham med påklædningen. Det er altså helt normalt at børn i perioder ikke vil dit eller dat. Vores opgave er at lære dem, hvad de selv må bestemme, hvad der er til forhandling og hvad der ikke er. Velkommen til.

Min knægt (som idag er 6 år) har umådeligt svært ved at forholde sig til noget som helst om morgenen (det har hans far i øvrigt også .-) ). Hvor datteren kan diskutere valg af morgenmad, tøj, eksistentielle problemstillinger og behovet for ny jakke fra hun slår øjnene op, så har lillemanden det bedst med knus og stilhed og ingen valg. Sådan har det altid været, så han kan godt lide at maden står der når han kommer ind i køkkenet (så han ikke skal vælge hvad han skal have), at han får besked på at gå ind og tage tøj på (når jeg mener han er færdig med morgenmad og/eller vi ikke har tid til at pille i havregrøden mere. Han skal i øvrigt nok sige til hvis han ikke er blevet mæt) og at tøjet ligger på en stol, klar til at tage på. Han kan slet ikke magte at jeg spørger om han vil have den røde eller den blå kop og den sorte eller den grønne trøje og om det skal være kondisko eller gummistøvler. Da han var lille blev han sur - nu er han gammel nok til at sige at det 'gider han ikke svare på. Kan du ikke bare vælge noget, mor?'. Måske er han en type der bare skal have programmet at vide og have voksne der sørger for det bliver overholdt uden at inddrage ham for meget? Vi har jo alle vores små morgen-særheder

Hej. Er helt enig med de andre - han er ganske normal 2,5 år gammel. Vores søn er ca. samme alder og når han går op i en spids over noget fortæller vi ham også at vi forstår han er tosset, men at tingene bliver som vi har sagt. Og morgenmaden - jeg tror også at han kan nøjes med en portion, den anden er vist bare til 'leg'. Men ellers rigtig gode råd fra jer andre - prøv dem og se om de virker hos jer.

Selvstændighedsfasen - det hedder trodsalderen i dag. Det er da bare der han er. Og han vinder jo, åbenbart ;) Ignorer ham. Tag ham feks ud af døren uden jakke, sko eller hvad han nu ikke vil iføre sig. Og så se, hvordan han reagerer *tihi* Det går over...

Og forresten; velkommen i forældre-til-børns verden *hæhæ*

Bibi det er omvendt :laugh: Trods alderen hedder selvstændighedsfasen i dag ;) Jeg er 31 år og nogengange morgensur hele dagen :laugh:

Nejnej, du skal bare lægge tryk og komma andetsteds ;)