Jeg er desværre også ved at finde ud af, hvor trægt og rigidt, 'systemet' er.
Min datter fik diagnosen ADHD i efteråret og begyndte medicinsk behandling. Medicinen koster knap 800 kr. om måneden. Den psykiater, der havde udredt hende, sagde, at han ville søge regionen om tilskud - men først skulle det selvfølgelig undersøges, om hun overhovedet reagerede positivt på medicinen, eller om hun skulle have et andet præparat. Så vi afventede pænt, at han undersøgte det, og i februar vendte han tilbage og meldte, at der ikke var regionalt tilskud at hente. I stedet skulle vi kontakte kommunen.
Vi har nu - efter en rum tid - fået bevilliget refusion af medicinen fra den dato i februar, hvor vi kontaktede kommunen første gang. Vi kan IKKE få refunderet udgifterne før da - kvitteringerne er medsendt ansøgningen som dokumentation - fordi vi åbenbart skulle have kontaktet kommunen STRAKS, hun fik medicinen første gang.
Hvor skulle vi lige have vidst det fra? Vi har handlet præcist, som lægen på psyk. sagde, og min første tanke, da hun påbegyndte medicinsk behandling, var altså ikke at ringe til kommunen.
Jeg fik dog tilsendt vejledning vedr. klage/anke over beslutningen og har skrevet en sådan. Og nu er jeg i gang med at undersøge, om vi også kan få tilskud til kørsel frem og tilbage til undersøgelser og kontrol på psyk. - p.t. kører min mand til kontrol med hende en gang om ugen, og det løber altså op. Hvis han ikke var arbejdsløs, kunne vi formentlig også få dækket tabt arbejdsfortjeneste - og det vil jeg ikke betænke mig på at gøre, når han forhåbentlig kommer i job igen.
I følge ADHD-foreningen har vi krav på at få dækket alle udgifter, der relaterer til hendes diagnose - og det er i øvrigt ganske få, sammenlignet med mange andre med ADHD, da vores datter ikke er destruktiv og udadreagerende, så hverken møbler, tøj eller andet er gået til.
Men jeg kan også se på ADHD-foreningens hjemmeside, at der fra kommune til kommune er kolossal forskel på, hvad de vil give af ydelser.
Og ja - hvad med dem, der ikke har overskud til at sende skriftlige klager eller ikke magter at protestere, selv om de føler sig uretfærdigt behandlet? Jeg synes, det er en jungle - og enormt ressourcekrævende. Og hvordan er det så for forældre til et eller flere børn, der har så voldsom og opslidende en adfærd, at der ikke ER ressourcer tilbage?
Møgsystem!
Anmeld