Min mand vejer nu 100 kilo! Er det ok??

Kære Debay-forum, Jeg er ved at blive desperat og retter nu mit spørgsmål til de kloge folk, som benytter dette site. Jeg fødte for 1 år siden og mangler 5 kilo for at være på normal vægten igen. I samme periode har min gemal som selvstændig været ramt af finanskrisen og resultatet har bl.a. været, at han har søgt nogle 'sutteklude' i form af rødvin, vingummi, for mange portioner aftensmad, McDonald til frokost etc. Resultatet er, at han nu har taget 25 kilo på, ialt 100 kilo, og jeg tænder bare overhovedet ikke på ham mere. Øv! Vi har altid haft en dejligt - om end lidt trivielt - sexliv, men efter babys fødsel kan jeg slet ikke komme igang igen. Jeg vil egentlig gerne, men kan slet ikke fordybe mig og nyde det store menneske, som jeg ikke engang kan nå at holde omkring mere!! Vi har talt om at hjælpes ad med en sund kost, lidt motion osv., men der sker intet og imens bliver han mere og mere indebrændt over den manglende sex herhjemme. Jeg nænner ikke at sige til ham, at min manglende lyst hænger sammen med hans overvægt, da jeg ved, at 1. Han vil blive SÅ ked af det og 2. Det vil bare gøre det mega-kejtet for ham, når vi på et tidspunkt får sex igen. Jeg mangler - som skrevet - selv 5 kilo og føler ikke, jeg kan tillade mig at kaste med sten, når jeg selv bor i et glashus, hvis I forstår :-) Hvad mener I? Bør jeg kaste mig lystent over min mand (og elske ham ubetinget trods overvægt) eller hva kan man tillade sig at stille af 'krav', når man selv går rundt med 5 kilo på sidebenene?? Hjælp mig. Hjælp mig. Bedste hilsner fra Haren

Jeg har selv været overvægtig engang og ved derfor, hvor meget der skal til, før man kan tage sig sammen til at tabe sig. Det lyder grumt, men jeg er lige ved at være bange for, at det bedste ville være, hvis du fortalte din mand sandheden. Det kan jo siges på mange måder... og måske er det dét, der kan få skubbet til din mand. I hvert fald synes jeg, du bør sige, at du har svært ved at leve med hans overvægt - for det er jo dét, du har.

Hænger i med Frede. Sig det til ham! Få det ud. Hemmeligheden er garanteret værre end den manglende sex... Så shopper du et par af de rigtige kogebøger, tager hans dankort, smører en madpakke (kan i øvrigt ikke helt forstå, hvordan krise og McD kan hænge sådan helt sammen *hmm) og så står DU for indkøb og begge for madlavningen. Sæt i gang! :)

Jeg syns der er 3 ting som er skræmmende : 1 : At du har tilsyneladende valgt mand ud fra mest indpakning og ikke det indre, jeg ved godt han ikke så sådan ud da i mødtes men helt ærligt altså ... 2: At du ikke engang tør sige det til ham(foreslår hjælp via kostomlægning/fælles motion olign 3: At du åbenbart ikke kan snakke med din mand om ting der omhandler jer, for hvis du ikke kan snakke med ham .... Ja du fanger nok pointen

Helt sikkert - sig det til ham! Tror også at det på en eller anden måde vil glæde ham at det 'bare' er fordi han er noget vapset. Det kan han jo gøre noget ved. Det kan jo være han går og tænker at du ikke vil have ham mere pga. at han er 'ham'. Se at få talt om det - og så smid de sidste 5 kg (så har du da dit på det tørre, :cheer: ). Og selvom man ikke vælger livsledsager ud fra udseendet, er det nu altså lidt mere en turn-on hvis manden gør noget ud af sig selv (og kvinden for den sags skyld).

Mortildejligdreng skrev:

Og selvom man ikke vælger livsledsager ud fra udseendet, er det nu altså lidt mere en turn-on hvis manden gør noget ud af sig selv (og kvinden for den sags skyld).

Nu handler kilo jo ikke om at gøre noget ud af sig selv Han kan da sagtens klæde sig pænt, være godt barberet, håret sat og dufte dejligt uden at skulle være trimmet som en gladiator

Du burde tale med ham i stedet for at skrive herinde... Men ja, jeg VED det kan være svært.

Min mand vejer også 100 kilo nu! I september sidste år blev han sygemeldt p.g.a en diskoprolaps, og et par måneder efter blev han fyret. Og langsomt begyndte kilone at komme på. Før vejede han ca. 90 kilo. Skal lige siges at de fleste af de kilo altså var muskler. Han er meget glad for mad og specielt fed mad, og det har der været rigeligt af mens han har gået arbejdsløs. Jeg kan da tydeligt se at han har taget på. Hans mave er blevet stor. Men jeg tager det ikke rigtig for noget. Jeg driller ham og klapper ham på maven og siger at han altså snart må tabe sig lidt, men det er kærligt ment. Jeg synes heller ikke det er særlig sexet, men det er jo ikke det ydre jeg skal elske med!!! Inden i er han jo stadig min 'gamle' mand. Men jeg kan godt forstå dig. Det er ikke særlig sexet at se på. Engang havde jeg en kæreste der ikke vejede ret meget og var tynd. Og skal jeg sammenligne med den mand jeg har i dag og min daværende tynde kæreste, vil jeg sgu hellere have ham jeg har nu, der er da i det mindste sul på benene. Men jeg synes lige som de andre at du skal snakke med ham om det. Tilbyd din hjælp med at lægge kosten om, motinerer osv. Lav måske et væddemål. Hvem kan tabe sig hurtigst på så så langt tid. Nå, jeg kan sagtens være klog, jeg har ALDRIG været for tyk og aldrig prøvet at skulle på slankekur. Mit indlæg går sådanne set kun ud på at fortælle dig at min mand altså også har taget på og vejer over de der 100 kilo og jeg elsker hvert et kilo af ham!

Soap: det kan du selvfølgelig have ret i. :pinch: Haren: Håber du får talt med ham.