Jeg har lige været til jobsamtale, ved et sted hvor jeg vild gerne vil arbejde.
Men jeg sidder faktisk med en rigtig ævfornemmels og tror bestemt ikke at jeg får jobbet.
Jeg har ahft en total øv dag i dag, jeg havde planer om at skulle til fys (tiden var bestilt) til frisør og have tid til at forberede mig total.
Men men men men, så vågner den lille mand med total mavepine, er pyller ked af det og vil ingenting.
Efter lægebesøg som inbefattede opkastning, har den lille mand det super og er kvik igen, men i børnehave kan jeg da ikke sende ham.
Ringer til manden for han må komme hjem og overtage imens jeg køre til jobsamtale, dette mugger han over, men vender dog tilbage med positiv svar efter jeg blev en anelse (læs meget) vred.
Nå forberedelse er det så som så med for tiden til fordybelse er der ikke helt, mit humør er nede på besøg i den dybeste kulkælder.
Jeg tager afsted, følger mig nogenlunde forberedt, og humøret stiger en anelse undervejs, og en del mere da jeg kommer derind og bliver meget positivt modtaget.
Så kommer jeg ind til samtalen (de ahvde sendt en dagorden ud) hvor de starter med at stille mig spørgsmål, de føklger ikke deres egen dagsorden, dette slog mig lige lidt ud af kurs, jeg følte ikke jeg fik svare rigtig og korrekt i forhold til det jeg burde og i forhold til det de gerne vil høre.
Så nu sidder jeg med en øvfornemmelse og er lidt ked af at jeg ikke gjorde det bedre for jeg vil faktisk vild gerne have det job.
Skulle bare lige lufte ud, tak fordi du gad læse med.
knus :side:
Anmeld