Jeg synes, det er hyggeligt, når veninderne er gravide og får babyer. Det minder mig om en fantastisk tid, som aldrig kommer tilbage, og heldigvis er jeg ved at være der, hvor jeg tænker 'GODT, det ikke er mig!'.
Det eneste, der kan forurolige mig, er min tendens til at føle mig lidt bedrevidende og overbærende - især på de områder, hvor rådene har ændret sig, siden mine egne var babyer. Jeg mener jo afgjort, at det, man gjorde dengang, var det eneste rigtige - og så er jeg jo ikke et hak bedre end de der irriterende svigermødre, man selv har bandet over, fordi de kom med deres 'oldnordiske' spørgsmål og kommentarer. Jo, jeg holder da min mund i stedet for at 'kloge' mig - men inderst inde tænker jeg mit. Og så er man vist ved at være halvgammel...
Anmeld