Alt for mange bekymringer

Nu er det altså bare for meget. Jeg plejer at være god til at holde bekymringer lidt på afstand og vente med at 'flippe ud', til jeg ved, der er noget at flippe ud over - men lige nu er der bare for meget, der roder og rumsterer og gnaver indeni. Vi har i dag fået at vide, at to lærere fra min skole skal forflyttes til andre skoler i kommunen. Hvem det bliver, får vi besked om d. 14. april. Sidste år var vi i samme situation, og dengang troede mange af os, at vi vidste, hvem der var 'på spil', men det viste sig at blive nogle helt andre, end vi havde forventet. Jeg elsker min arbejdsplads, mine elever og mine dejlige kolleger, og jeg VIL ikke væk derfra. Jeg mener selv, at jeg helt objektivt set har gode kort på hånden, men INTET er sikkert, og nu begynder paranoiaen. Det er ikke til at holde ud. Samtidig er min mand arbejdsløs på 6. måned, og økonomien er meget anstrengt. Han har heldigvis ikke mistet modet eller initiativet, men det har alligevel en negativ påvirkning på os alle, og nu må der altså godt snart ske noget positivt på den front. Oven i dette har jeg i dag været til MR-skanning for at få udelukket, at min synsnervebetændelse skyldes begyndende sklerose. Jeg har holdt fanen højt indtil nu, men i nat fik jeg sådan nogle 'stød' af smerte i armen og benet - og kom i tanker om, at det havde jeg faktisk også for 3-4 måneder siden - og så begynder frygten at leve sit eget liv. Jeg tror nok et eller andet sted på, at når jeg ikke VIL være alvorligt syg, så bliver jeg det heller ikke - men så kommer den der lede stemme i baghovedet og siger, at det er overmod at tænke sådan. Jeg ved ikke, hvornår jeg får svar på skanningen, men det må godt være meget, meget snart. Er bekymringernes sum mon bare konstant? - nu har vi gået og glædet os over, at vores datter har det bedre, end hun har haft det i flere år, efter en HÅRD og lang periode med depressive tanker, cutting, begyndende spiseforstyrrelse m.m. Og jeg er LYKKELIG for, at hun trives så godt nu, og at vi kan sove roligt om natten uden at frygte, hvad morgendagen bringer - og så kommer næste 'bekymringsbølge' brusende. Øv og øv og øv - jeg tror ikke på hverken skæbnen eller Gud, men nogle gange ville jeg ønske, der var et sted, man kunne henvende sig til med en klage over det tildelte antal af bekymringsfaktorer!! :sur:

Det lyder ikke godt. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive til dig - men jeg krydser i hvert fald fingre for at det ikke er dig der bliver forflyttet ;) Håber du får besked på at der ikke er sklerose på vej - det er en skummel sygdom :( Prøv -ved det er svært- at fokusere på det positive med din datter og alt det andet gode i dit liv :cheer:

Ja nogle gange blir' det hele bare for meget... Jeg krydser også fingre for, at du får lov at blive på din elskede arbejdsplads. Håber du snart får besked om din MR-skanning - og at det er gode nyheder. Har selv prøvet at vente på besked om en MR-skanning - det er det rene tortur!!! Om bekymringernes sum er konstant, ved jeg ikke - men det virker nogle gange sådan. Man tør næsten ikke blive alt for glad, når der sker noget godt, for 'hvad blir' mon det næste'? Har selv fået min andel af 'buler og ridser i lakken', og jeg synes det hjælper et holde fast i de små ting, der lykkes. Det er tit 'de små ting', der gør den store forskel i den sidste ende. Krydser fingre for dig...

Åh ja, livet er godt nok nogle gange bekymringsfyldt... også på min skole, er nervøsiteten ved at bide sig fast mht. overflytninger, fyringer mv., og så er vi endda en skole i udbygning. Vi mangler stadig 9. kl. og får derudover en ekstra 0. kl. Kommunerne ved siden af os fyrer i stor stil, og man ved aldrig, hvad ens egen kommune kan finde på af sjove ting. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for dit helbred. Hvad får dig til at tro, at det evt. kan være sclerose? Har man gættet på det ud fra symptomerne?

Alle har brug for luft til tider :) jeg håber tingene kommer til at gå som du gerne vil have jeg ønsker dig styrke til at komme igennem det Det er bestemt aldrig rart at komme i farezonen på nogen måde på sit job og så samtidigt med at du har forskellige bekymringer hjemmefra også Måske du skal 'lufte' ud noget mere ;)

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne skrive noget, der fjernede bekymringerne fra dig og fik dig til at se med optimisme på livet igen. Men jeg har også prøvet det med at bekymringerne lægger sig, flere og flere, og man har svært ved at kigge op over bunken. Jeg ved, at man må gnave sig ned gennem bunken - og så er der pludselig lys igen. Jeg håber selvfølgelig, at både din mand og du hurtigt har jobsikkerhed igen. Og allermest ønsker jeg for dig, at du ikke skal bekymre dig om dit helbred. Jeg håber, at du får en rigtigt god påskeferie, der hjælper dig til at få lidt overskud igen!

Tusind tanker til dig, Charlotte. Håber det snart går fremad for manden igen og at du er rask. Er glad for at høre at jeres datter har det så godt!

Tak, tak, tak til jer alle sammen. Jeg sov elendigt i nat, fordi tankerne myldrede, men har haft en god dag på arbejdet. Altså bortset fra, at vi nu alle sammen går og gætter på, hvem der måske ikke er på lærerværelset efter sommerferien. Der er jo altså ikke altid retfærdighed til - enkelte af mine kolleger er luddovne og uengagerede, men uden tvivl fredet, fordi de kun har få år tilbage i jobbet - hvilket de dagligt går og glæder sig over... :angry: Frede: 50 % af dem, der får synsnervebetændelse, udvikler sklerose senere. Det kan så også være 10 eller 20 år senere, men jeg tror godt, jeg kan slappe af og abstrahere fra frygten, hvis bare jeg bliver 'frikendt' i denne omgang. Det kan man vel ikke gå og tænke på hele tiden i årevis - bilder jeg mig ind - men p.t. er jeg nok lidt symptom-paranoid.